Gaza risikerer sammenbrud i 2020.

Myndighederne i det palæstinensiske område har svært ved at følge med: Kraftig befolkningstilvækst og rovdrift på vandreserverne gør det stadigt sværere at leve og bo i området.

Det fremgår af rapporten 'Gaza i 2020: Et beboeligt sted?', som FN's Country Team in the occupied territory - Landeholdet for det besatte palæstinensiske område - har udarbejdet.

Udsigt til befolkningseksplosion
Området - lidt større end Langeland - har i dag en befolkning på 1,6 millioner mennesker. Men 51 procent af indbyggerne er under 18 år. Det medfører, at mængden af beboere i Gaza ventes at stige med 500.000 i løbet af de kommende otte år.

Dén udvikling vil lægge et stort pres på styret i Gaza, hvis elforsyning, vandforsyning, mangelfulde kloakering og institutioner såsom skolevæsenet og sundhedsvæsenet har meget svært ved at følge med.

Alene elektricitetsproduktionen skal fordobles, hvis den skal sikre tilstrækkelige forsyninger til det tætbefolkede område. I dag er hyppige strømafbrydelser almindeligt forekommende. Det tvinger mange virksomheder og private til at satse på nødgeneratorer, der kan gå i gang, hvis elektriciteten afbrydes.

LÆS MEREGaza er uden strøm under politisk tovtrækning

Styret får også brug for flere boliger: Som det er nu, mangler området op mod 71.000 boliger.

Vandressourcer under pres
Ifølge rapporten får Gaza brug for 60 procent mere drikkevand i 2020. Imidlertid borer man allerede nu stadigt dybere ned i undergrunden for at skaffe vand nok. Det er ved at ødelægge områdets grundvandsreserver for stedse, hvis der ikke reageres hurtigt, advarer eksperterne.

Der hives cirka 160 millioner kubikmeter vand op af undergrunden hvert år. Genopfyldningen går væsentligt langsommere: Grundvandsreservoirerne tilføres årligt omkring 50 til 60 millioner kubikmeter vand, der løber ind fra Hebronbakkerne mod øst.

Overudnyttelsen af de vandførende lag betyder, at saltvandet trænger ind og ødelægger boringerne.

AFFALD.  Gazas forsyningsmyndigheder er hårdt pressede. Her ses affaldsdynger i Gaza By. De hobede sig op under en renovationsarbejderstrejke over forholdene i 2006. Foto: APAfsaltningsanlæg er planlagt
Men noget skal gøres: I 2020 får befolkningen brug for 60 procent mere drikkevand, end tilfældet er i dag.

Selv om der er planlagt et afsaltningsanlæg til 350 millioner dollar (2 milliarder kroner), så er der lang vej endnu. Anlægget ville ellers kunne omdanne havvand til drikkevand og dermed afhjælpe de store vandproblemer, som Gaza står overfor.

Når det gælder spildevand, så renses kun omkring en fjerdedel. Resten ledes direkte ud i Middelhavet, påpeger FN.

Stort behov for skoler og sundhedspersonale
FN anslår, at der vil brug for yderligere 440 skoler, yderligere 800 sygehussenge, yderligere 1.000 læger og 2.000 sygeplejersker, hvis man vil holde trit med befolkningstilvæksten.

Området lider også under følgerne af krigen omkring årsskiftet 2008-2009, hvor Israel reagerede på lang tids raketbeskydning fra Gaza med en omfattende militær invasion, der ødelagde blandt andet en væsentlig del af infrastrukturen og ramte Gazas landbrug hårdt.

LÆS OGSÅIsrael frigiver palæstinensiske penge i sidste øjeblik

FØDEVAREFORSYNING.  Fiskere og deres kunder ved fiskemarkedet i Gaza By. Arkivfoto: AP

Forholdene i området er nu værre end i 1990'erne trods en kraftig stigning i Gazas bruttonationalprodukt gennem de seneste tre år. Væksten var i årets første halvdel på 28 procent, mens arbejdsløsheden er gået ned fra 37 til 28 procent i 2011. Siden er den dog kravlet opad igen, fremgår det.

44 procent af husholdningerne er udsatte og risikerer at få svært ved at skaffe medlemmerne tilstrækkelig mad på bordene.

Striden om Gaza må løses
Imidlertid kan væksten i økonomien ikke følge med behovet for forbedringer, advarer FN. Økonomien er i bund og grund ikke holdbar, understreges det.

Et af problemerne for Gaza er, at Israel og Egypten begrænser varetransporterne over grænserne ind til området af frygt for, at Gazas ledere i Hamas kan få adgang til terrorvåben.

»Udfordringerne bliver mere og mere akutte, især hvis den nuværende politiske tilstand fortsætter«, hedder det i rapporten.

UFORSONLIGHED.  Israel og Gazas styre må finde en løsning, der kan bryde isolationen. Men det hæmmes af stejle holdninger på begge sider. Her ses palæstinensere udklædt som selvmordsbombemænd begrave en militant i maj i år. Foto: AP. »Selv hvis den forbedres drastisk i løbet af de kommende år, så vil problemerne, der omtales i denne rapport, fortsat være påtrængende«, fastslår den .

FN's særlige repræsentant i området, Maxwell Gaylard, efterlyser handling, der kan løsne til fastlåste situation i Gaza.

»Det skal medføre en afslutning på blokaden, en afslutning på isolationen og en afslutning på konflikten«, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.