Renato Grbic var ude og fiske med sin bror på floden Donau en solrig efterårsdag, da han hørte et ordentligt plask.

Først troede han, der var nogen, der havde smidt noget ud fra broen, men så opdagede han en mand, der lå i vandet.

»Vi skyndte os ud og trak ham op i båden. Jeg kan huske, at jeg sagde til ham: 'Sådan en smuk dag, og du vil tage dit eget liv!'«, siger Renato Grbic til nyhedsbureauet AP.

Har reddet 25 mennesker
Siden den dag for femten år siden har han holdt godt øje med Pancevo-broen ved Beograd i Serbien, og har reddet i alt 25 mennesker, som er sprunget ud fra den 18 meter høje bro og ned i det mudrede vand i et forsøg på at ende livet.

»Jeg kan ikke få mig selv til at vende ryggen til dem. Det er desperate mennesker«, siger den tatoverede restaurantejer fra et fattigt industriområde i Beograd.

Han har fået status som Donaus supermand og er blevet tildelt en æresplatte af de lokale myndigheder.

Donaus supermand
Men det er ikke alle, Donaus supermand formår at redde.

Mindst lige så mange, som han har fisket op fra floden i sin lille træbåd, er sprunget i døden fra broen, som er kendt for at have mange selvmord på samvittigheden, da det er byens eneste bro over Donau, som er koldere og har stærkere strøm end byens anden flod, Sava.

»Når jeg hører, at nogen er sprunget, og jeg ikke var der, får jeg det rigtigt dårligt. Mine øjne er altid på broen«, siger han.

Alle er ensomme
Den første, Grbic reddede op fra vandet, var en psykiatrisk patient. Grbic tog ham med på land, gav ham tørt tøj, varm te og en cigaret. Senere kom en ambulance og kørte ham væk.

»Det var det. Han sagde ikke noget. Det gør de aldrig«, siger Grbic.

Nogle af dem, Grbic redder, viser sig at have dødelige sygdomme som kræft og aids. Andre har hjertesorger eller er fatttige. Alle har det tilfælles, at de er ensomme, mener Grbic.

Reddede ung pige, som nu har fået barn
Om vinteren er floden meget kold, og det varer kun et par minutter inden folk mister bevidstheden i vandet, forklarer han.

Sådan en dag oplevede han en blæsende januardag for syv år siden, hvor en 18-årig pige efter et skænderi med sin mor og far sprang ud af den kørende bil, smed frakken og kastede sig fra broen, mens hun råbte: ’Farvel mor’.

Grbic havde været lige ved at tage hjem, men noget havde fået ham til at blive, fortæller han.

Pigen er den enste, han har reddet, som han stadig har kontakt med. Hun kommer hvert år i januar og besøger hans restaurant. Hun er gift og har fået et barn, og Grbic var inviteret til brylluppet.

»Mit hjerte hopper, hver gang jeg ser hende«, siger Grbic, som ønsker, at flere af de reddede ville kontakte ham. Han har desuden altid en cognac klar på sin restaurant, hvis nogen af dem skulle komme forbi.