Ding Wenxi er lige vågnet. Hun er en tyk baby, der sidder på sin mors arme og misser med sine søvnige øjne.

Moren, Wu Jiaqing, er 26 år gammel, og hun står på den overdækkede veranda i familiens villa, der er på 600 kvadratmeter og tre etager. Udenfor holder den ene af familiens tre biler. Den anden står omme bagved, og faren, der arbejder i en storby cirka 70 kilometer derfra, er kørt af sted i sin VW Passat.

»Det bedste ved huset er, at Ding har så mange ting, og at der er plads til det hele her«, siger Wu Jiaqing, der ved, at hun er heldig. Familien har nemlig fået huset gratis. Ligesom de 2.000 andre indbyggere i landsbyen.

Kinas rigeste landsby
»Vi har så mange privilegier her«, siger Wu Jiaqing.

Huaxi kalder sig selv for ’Kinas rigeste landsby’ og ’landsby nummer 1 under himmelen’. Det er et af de mest ekstreme eksempler på den kinesiske sammensmeltning af kapitalisme og kommunisme.

LÆS OGSÅPortræt: Xi Jinping - verdens nye stærke mand

Huaxi er nok også det eneste sted i verden, hvor en landsby har bygget et højhus på 328 meter og til en pris af tre milliarder kroner. Bygningen er et luksushotel med 826 værelser og med plads til banketter for 5.000 mennesker.

Kapitalismens røde frontløber
Landsbyen ligger i Jiangsu, der er Kinas rigeste provins. Hvis man måler økonomien efter antallet af indbyggere, så er de mindre steder Beijing, Shanghai og Tianjin dog rigere end de lidt over 78 millioner indbyggere i Jiangsu.

Jiangsu er en af de veludviklede kystprovinser, som har stået forrest i den økonomiske udvikling af etpartistaten Kina. Reformerne begyndte i 1979, men kapitalismen kom til Huaxi allerede i 1969.

LÆS OGSÅFarvel-salut fra Kinas kommunistleder: Korruption kan smadre partiet og staten

Det er den lokale partisekretær, der er manden bag byens succes. Han hedder Wu Renbao. På de seneste 41 år har han forvandlet byen fra et bondesamfund til et socialistisk konglomerat, der tjener milliarder på stål, tobak, tekstiler, luftfart og transport.

Dengang Wu blev byens partisekretær, besluttede han sig for at afskaffe fattigdommen.

Vi investerede alt
Han fortæller, hvordan det begyndte i Huaxi i slutningen af 1960’erne, hvor Kulturrevolutionens røde bølge forsøgte at skylle kapitalismen ud af folkerepublikken.

»Vi mente derimod, at for at gøre folk rigere, så blev vi nødt til at udvikle økonomien. Der var ikke nok landbrugsjord, så vi åbnede en fabrik«, siger 85-årige Wu Renbao i sin lænestol.

Det var dog forbudt. Derfor blev de nødt til at skjule fabrikken, når der kom højtstående embedsmænd på inspektion i byen. Men i 1979 begyndte Kinas økonomiske reformer, og det endelig vendepunkt kom i 1992, da Deng Xiaoping kastede al sin indflydelse ind på at åbne Kina.

»Da vi hørte om det, holdt vi et møde. Vi blev enige om, at det var alvorligt ment, og vi investerede alt«, siger Wu.

Et isoleret velfærdssamfund
I dag er Huaxi kendt over hele Kina. For få uger siden kom der endda en spillefilm om Wu Renbao, der har nogle af Kinas mest kendte skuespillere i hovedrollerne.

Wu er ikke en rebel, der taler imod partiet. Tværtimod gør han meget ud af at prise centralregeringen og fortælle, hvordan det er et eksempel på kinesisk kommunisme.

LÆS OGSÅKinas nye leder - hvem er han?

Hver dag kommer der også busfulde af turister – for det meste embedsmænd og partimedlemmer – til byen for at se succesen med egne øjne.

Og ikke mindst for at høre ’Gamle Wu’, der hver dag klokken 10.30 holder et en halv time langt foredrag i byens rådhus, hvor hundreder af ivrige tilskuere lytter til hans erfaringer.

Huaxis succes
Når man taler med indbyggerne, fortæller de, hvordan de alle nyder godt af Huaxis succes. Uddannelse og sygehusvæsen er gratis i byen, og ved højtider får de for eksempel ris, madolie og frugt og grønt fra byens økologiske gårde.

Men Wu Renbao bliver også kritiseret for at have opbygget et kongedømme, hvor hans familie er de rigeste.

Det er også kun de oprindelige 2.000 indbyggere i Huaxi, der direkte får del af succesen. Byen og de mere end 80 fabrikker og virksomheder har opslugt de nærmeste landsbyer, så der nu er 35.000 personer i området.

Blandt andet også migrantarbejdere, der tjener 3.000 yuan – cirka det samme i danske kroner – om måneden.

Huset på 600 kvadratmeter er kedeligt
Derfor er der også mange, som gerne vil flytte til Huaxi og blive en del af landsbyen. Det kunne man søge om for ti år siden, men ikke i dag, hvor lokalregeringen har ændret reglerne.

LÆS OGSÅKina er et grusomt forbillede for Danmark

Wu Jiaqing er født i Huaxi, og hun har ikke tænkt sig at flytte. Det vil sige, det vil hun egentlig gerne. For pludselig er huset på 600 kvadratmeter blevet lidt kedeligt, som hun forklarer, mens hun selv klukker og ryster på hovedet ad det.

»Vi har lige fået at vide, at alle indbyggerne må bo gratis på hotellet i en måned om året og med gratis mad fra restauranten. Så det vil jeg da hellere. Det er nyt og spændende. Men Ding er for lille, og hun kan ikke klare den hurtige ekspreselevator endnu. Så vi må vente lidt«, siger Wu Jiaqing.