Den turkmenske diktator Saparmurat Nijasovs død er en gave til landet på længere sigt.

Men det skal indbyggerne først have lov at opdage. Det mener en Centralasien-ekspert.

»Lige nu er landet bare i chok. Vi taler om et land, der er blevet tryllebundet og hjernevasket af en mand, der kaldte sig selv guddommelig. Han har repræsenteret en helt vanvittig ideologi af kultiske proportioner, og jeg tror, der kommer en kulturel og psykisk krise, indtil man finder ud af, hvilken gave hans død egentlig er«.

Det siger Rasmus Christian Elling, der er ekstern lektor ved Carsten Niebuhr-afdelingen på Københavns Universitet.

Guldtænder og skæg
Listen over Nijasovs dekreter som despotisk statsleder er lang og nærmest komisk:

Han har forbudt guldtænder og skæg og langt hår hos unge. Han har forbudt ballet og opera og båndet musik. Han har opkaldt måneder efter sin egen familie. Han har beordet et ispalads i den turkmenske ørken - en af klodens varmeste steder.

Blandt de mindre kuriøse tiltag er forbud mod al opposition og kritik af regimet samt mod internet og import af udenlandske aviser.

»Der vil nok blive gjort op med nogle af de her ting, men der kommer næppe et mere demokratisk styre. Den mest naturlige efterfølger til Nijasov er et familiemedlem eller et medlem af hans egen klan«, siger Rasmus Christian Elling.

Den midlertigt udnævnte præsident, vicestatsminister Kurbangulij Berdymukhamedov, skulle efter sigende netop være i familie med Nijasov. Det siger oppositionen i hvert fald ifølge Reuters.

Klanstyret land
Men efterfølgeren kan også blive en person, der har været undertrykt i det militære hierarki.

»Nijasov har løbende i sit styre haft et konstant skakspil kørende med andre magtfulde klaner. Han har stillet dem tilfredse ved at give dem poster i styret for så at fjerne dem igen, hvis de blev for magtfulde. Så der er nogle klaner, der må føle sig undertrykt«, siger Rasmus Christian Elling, der ikke vil udelukke, at en eventuel klanledet magtovertagelse kan blive voldelig.

Fortsætter som før
I en officel bekendtgørelse hedder det, at Turkmenistan vil fortsætte sin indenrigs- og udenrigspolitik som før.

»Nationen må stå samlet og fattet« hedder det i bekendtgørelsen, ifølge Reuters.

Det er ikke overraskende, mener Rasmus Christian Elling, men det er en skam, for landet rummer et ekstremt stort potentiale med sine enorme naturgasreserver.

»Kan Turkmenistan skabe et godt forhold til omverdenen, er der håb, for potentialet er stort. Se bare på nabolandet Kazakhstan, der har en hurtigere økonomisk vækst end Rusland på flere tidspunkter i den post-sovjettiske historie, og nu oplever en eksploderende vækst i middelklassen«, siger Rasmus Christian Elling.