Annonce
Annonce
Internationalt

Libyen vil øge kvinders indflydelse i ny grundlov

Minimum 25 procent af parlamentsmedlemmerne i det nye Libyen skal være kvinder. Det kan få stor symbolsk betydning, vurderer ekspert.

Annonce

Det retfærdiggør, at kvinder må stræbe efter indflydelse og magt, hvilket er en voldsom forandring i et land som Libyen

Christian Groes, kønsforsker og lektor

Kvinder skal sikres større indflydelse i det politiske landskab i Libyen og udgøre mindst 25 procent af parlamentets medlemmer.

Sådan lyder kravet i det endelige udkast til Libyens første grundlov, der er blevet arbejdet på siden 2014, og som skal danne grundlag for et fremtidigt Libyen.

Ifølge Institut for Menneskrettigheder, der har været involveret i udarbejdelsen af udkastet, er det et stort skridt i den rigtige retning at lave en kvoteordning for kvinders ret til indflydelse.

»Det er et vigtigt tiltag mod mere ligestilling. Halvdelen af befolkningen er kvinder, så det er meget positivt, at de vil fremme deres indflydelse,« siger Niklas Kabel Pedersen, der er programleder ved Institut for Menneskerettigheder, og som har fulgt grundlovsprocessen i Libyen tæt.

Udkastet til den nye grundlov kommer fra en folkevalgt forsamling, der i 2014 blev valgt til at udforme en libysk grundlov, efter det tidligere styre under ledelse af Muammar Gaddafi blev væltet i 2011.

Kan ændre normerne i Libyen

Konkret skal der indskrives i den nye grundlov, at kvinder skal udgøre minimum en fjerdedel af parlamentet ved de kommende tre valg. Til sammenligning udgjorde kvinder 16 procent af parlamentsmedlemmerne ved det seneste valg i 2014.

Hvilken effekt det på nuværende tidspunkt vil have at sikre kvinders ret til indflydelse, kan der ifølge udenrigspolitisk forsker sættes spørgsmålstegn ved.

»Parlamentet har ikke særlig stor gennemslagskraft, fordi det stadig er militserne - væbnede grupper - der styrer Libyen. Derfor vil det ikke ændre så meget i Libyen her og nu at skifte nogle af pladserne i parlamentet ud med kvinder«, siger Rasmus Boserup, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

LÆS OGSÅKrigen i Libyen har efterladt landet i kaos

Han understreger dog, at det på den lange bane kan få en stor symbolsk betydning at inddrage flere kvinder i den politiske proces, fordi det sender et signal om, at man ønsker at udligne skævvridningen af, hvor meget mænd og kvinder formelt set er inddraget i politik og økonomi.

Det er kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet Christian Groes enig i. Han forklarer, at en grundlovssikring af kvinders ret til indflydelse på sigt kan ændre normerne for, hvad der som kvinde er acceptabelt at stræbe efter i det libyske samfund.

»Det retfærdiggør, at kvinder må stræbe efter indflydelse og magt, hvilket er en voldsom forandring i et land som Libyen. Det kan både inspirere yngre generationer til at gøre det samme og sprede sig til erhvervslivet«, siger Christian Groes.

Næste skridt er offentlig høring

Flere lande har haft succes med at indføre kvotesystemer. Blandt andet indskrev Tunesien i deres nye grundlov i 2014, at der skal være opstillet lige mange kvinder og mænd ved et parlamentsvalg. Det førte til, at andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer steg fra 20 % til 31 % ved landets seneste valg i 2014.

Forslaget til den nye libyske grundlov er endnu ikke vedtaget, men ifølge Institut for Menneskerettigheder er der bred enighed blandt medlemmerne i grundlovsforsamlingen om, at det seneste udkast kommer til at danne grundlag for en ny grundlov.

Inden den endelige afstemning skal udkastet i offentlig høring for at give befolkningen mulighed for at kommentere det. Denne høring kan dog være svær at gennemføre på grund af situationen i Libyen, men forsamlingen arbejder lige nu sammen med blandt andre Institut for Menneskerettigheder på at finde den bedste metode til at sikre borgernes input.

For abonnenter
Redaktionen anbefaler

Var det nu også klogt at vælte Gaddafi?

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce