Europa skal hjælpe de afrikanske lande med at udvikle miljørigtig energi – og med at tackle alvorlige følger af klimaforandring i de kommende år.

Det var hovedbudskabet i en tale, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag holdt for lederne af de andre EU-lande og de 53 lande i Den Afrikanske Union (AU).

»De negative følger af global opvarmning bliver ikke retfærdigt fordelt. Mens de fleste afrikanske lande kun bidrager meget lidt til udledningen af drivhusgasser, så er de særligt sårbare over for effekterne af klimaforandring«, sagde Fogh i sin tale.

Afrikanerne mærker effekten af global opvarmning
Statsministeren pegede på, at op mod 250 millioner afrikanere kommer til at mærke negative følger som tørke og ødelagt landbrugsjord frem til 2020, og at halvdelen af Afrikas høstudbytte kan gå tabt i samme periode på grund af den globale opvarmning.

»Det vil alvorligt skade den økonomiske vækst og bekæmpelsen af fattigdom«, advarede Fogh.

Han understregede, at EU må leve op til sit ansvar og hjælpe afrikanerne med at tilpasse sig til den udvikling.

Europæerne skal også gennem et energipartnerskab hjælpe Afrika med at udvikle andre energikilder, sagde Fogh.

Anbefaler ikke atomkraft
Men her peger statsministeren på vedvarende energi, som Danmark gerne vil hjælpe afrikanerne med at udvikle – og ikke atomkraft, som ellers er nævnt i den handlingsplan, topmødet her skal vedtage.

Kritikere som De Grønne i Europaparlamentet er oprørte over et afsnit i kapitlet om energi, hvor der står, at »Afrika og EU vil undersøge mulighederne for at indlede en dialog om fredelig brug af atomenergi«.

»Det er ganske rystende. Det er det samme som at sige, at vi er hamrende ligeglade med Afrika«, siger EU-parlamentarikeren Margrethe Auken (SF).

Flere lande vil have a-kraft
Den kritik afviser statsministeren:

»Danmark vil aldrig give én eneste krone til udvikling af atomkraft i Afrika«, siger han:

»Men der er jo en række andre lande i Europa, der mener, at atomkraft er en god løsning. Så kan man jo ikke forhindre dem i at tale om det – og hvis afrikanske lande er interesserede i det, hvordan skulle vi så kunne modsætte os det?«.