Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 3. aug. 2008 KL. 23.20 opdateret 4. aug. 2008 KL. 06.47

Aleksander Solsjenitsyn er død

Den kendte russiske forfatter og Nobelprismodtager, der kom i karambolage med Sovjettidens ledere, er død, 89 år gammel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Den russiske forfatter og Nobel-prismodtager Aleksandr Solsjenitsyn er død, 89 år gammel, oplyser nyhedsbureauet Interfax.

Hans søn, Stepan Solsjenitsyn, oplyser, at hans far døde af et slagtilfælde. Han gav ikke umiddelbart flere oplysninger.

Aleksandr Solsjenitsyn fortællinger om lidelser og kampen for overlevelse i de sovjetiske arbejdslejre var en torn i øjet på det tidligere kommunistiske sovjetstyre. Forfatterens arbejde betød, at han måtte leve i en række år i eksil i USA, men samtidig opnåede han international anerkendelse for sine værker.

Hans mest kendte romaner er "Kræftafdelingen", "I den første Kreds" og "Gulag Øhavet".

Fordrevet og tilgivet
Han blev i 1974 fordrevet fra Sovjetunionen som en 'ondsindet anti-kommunist', men blev delvist rehabiliteret i slutningen af 1980'erne af den daværende partichef Mikhail Gorbatjov.

Hans store litterære gennembrud kom i 1962 med romanen 'En dag i Ivan Denisovitjs liv', som fortæller om tilværelsen i en stalinistisk fangelejr. Romanen blev dengang offentliggjort i Sovjetunionen. Det var under Nikita Khrustjovs styre, der var præget af et opgør med Stalin-tiden.

Men de efterfølgende romaner 'Kræftafdelingen' og 'I den første Kreds' blev forbudt, efter Khrustjov var blevet afsat i 1964.

Flygtede til USA
Han modtog i 1970 Nobels litteraturpris, men blev udvist af Sovjetunionen, efter han i 1974 udgav romanen 'Gulag Øhavet'. Beretningen var chokerende i sine beskrivelser af forholdene under diktatoren Josef Stalin, og medvirkede til at svække sympatien for Sovjetunionen blandt mange venstreorienterede intellektuelle, særligt i Europa.

Han boede herefter en årrække i den amerikanske stat Vermont. Han vendte i 1994 tilbage til Rusland tre år efter Sovjetunionens sammenbrud - og denne gang som en helt.

Uden at ville indtage en partipolitisk rolle svor Solsjenitsyn, at han ville fortælle »hele sandheden om Rusland, indtil de lukker munden på mig som tidligere«.

Afviste Jeltsin
Han lagde ikke skjul på sin foragt for den daværende russiske præsident, Boris Jeltsin, som han mente var skyld i blandt andet den russiske økonomis kollaps og en håndfuld milliardærers - de såkaldte oligarkers - stigende indflydelse.

Da Jeltsin tildelte Solsjenitsyn Skt. Andrews-ordenen, som er Ruslands højeste udmærkelse, afviste forfatteren at tage imod den. Og da Jeltsin trådte tilbage i 2000, forlangte Solsjenitsyn ham retsforfulgt.

Jeltsins efterfølger, Vladimir Putin, havde til at begynde med et anstrengt forhold til Solsjenitsyn, der kritiserede ham for ikke at gøre mere for at begrænse oligarkernes magt. Ydermere havde Putin en fortid i KGB, efterretningstjenesten der mere end noget andet repræsenterede den sovjetiske undertrykkelse.

Men trods alle deres forskelligheder nærmede de to mænd sig efterhånden hinanden.

ritzau

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer