Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. nov. 2008 KL. 08.55

Nye skyderier breder sig i Mumbai

Stemningen er spændt i Mumbai, hvor der fortsat meldes om flere skyderier. 50 lig er fundet på Hotel Taj Mahal.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der høres stadig skud i Mumbai..

Ifølge en lokal tv-kanal blev der også skudt ved Gokuldas Tejpal-sygehuset. Tre er pågrebet angiveligt i forbindelse med episoden.

Der blev der også meldt om skyderier ved nationalbanken og Taj Mahal-hotellet, der har været et af de mål, terroristerne stormede onsdag aften.

En indisk kommandoenhed siger, der var omkring 50 lig på hotellet, hvor kampene altså stadig står på.

By i frygt
I den spændte stemning lurer frygten for nye episoder lige under overfladen. Fredag formiddag dansk tid blev der rapporteret om en ildkamp foran Mumbais hovedbanegård. Det tilbagevises dog af jernbanepolitiet.

»Der har ikke været skyderi. Det er en panikreaktion«, siger en ansvarlig for jernbanesikkerheden, A. K. Sharma, ifølge CNN.

»Nogen hørte høje lyde og prøvede at løbe væk. Det udløste en panik«, tilføjer han.

Al trafik til og fra banegården er standset.

»Bliv inden døre«
I lyset af de nye skyderier har Udenrigsministeriet udsendt en advarsle til danskerne i byen:

»Ambassaden opfordrer derfor alle danskere i Mumbai til at holde sig inden døre indtil videre«.