Næsten syv ud af ti polakker vil deltage i folkeafstemningen om EU lørdag og søndag, viser de seneste meningsmålinger. De forudsiger samtidig, at over 80 procent vil støtte Polens indtræden i unionen. Disse tal er mere optimistiske end ved tidligere undersøgelser, så flere analytikere mener, at der ikke længere er grund til at frygte en deltagelse på mindre end de påkrævede 50 procent. Men skulle det ske, vil det ikke true Polens medlemskab, fordi landets parlament har kompetence til at ratificere tiltrædelsen uanset folkeafstemningens udfald. Opfordres til at vælge Polens proeuropæiske lejr, som ledes af den populære præsident Aleksander Kwasniewski og regeringen, har ført en intensiv kampagne for EU. Men for en sikkerheds skyld opfordrede Kwasniewski torsdag aften de 29,5 millioner vælgere til at gå til stemmeurnerne og bevise deres politiske modenhed. Også den polskfødte pave, Johannes Paul II, har appelleret til sine landsmænd om at stemme på EU. Det samme har mange polske præster gjort. Men inden for kirken, som spiller en meget større rolle i Polen end i andre kandidatlande, findes også stærke anti-EU-kræfter. Især den ultrakatolske radiostation Maryja, som har millioner af lyttere, og som præsenterer EU som en trussel mod Polen. Unionen vil angiveligt tvinge polakkerne til at legalisere abort, homoseksuelle ægteskaber og aktiv dødshjælp, og det vil ødelægge moralen. Af og til advarer Maryja endda mod »jødisk dominans i Bruxelles«. Stationen er tæt forbundet med Ligaen af Polske Familier, LPR, som er det mest EU-fjendtlige parti.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Interview
Lægen kaldte hendes livsomvæltende symptomer naturlige. Så gik hun i gang med at undersøge mysteriet
Lyt til artiklenLæst op af Dorte Hygum Sørensen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Matilde Dueholm




























