USA og CIA vidste, at den colombianske hær fra 1990 og frem udlovede dusører for drab på guerillasoldater. En dusørpolitik som stadig eksisterer i dag.

Denne dusørpolitik medførte fra 1990 og frem til 2008, at fattige civile colombianere blev likvideret af soldater og officerer, som registrerede dem som guerillasoldater eller paramilitære. På den måde kunne de inkassere store dusører fra den colombianske stat.

Det viser tidligere hemmeligstemplede amerikanske dokumenter, som det Washington-baserede National Security Archive (NSA) har samlet i en rapport, skriver nyhedsbureauet IPS.

Systematisk drab på civile
De ulovlige henrettelser af civile fik stor medieopmærksomhed i de colombianske medier og i FN-systemet i september 2008, da man fandt ligene af flere unge mænd, som var forsvundet fra deres hjem udenfor hovedstaden Bogotá.

De blev fundet flere hundrede kilometer væk fra deres hjem, hvor hæren havde registreret dem som »dræbte guerillaer eller paramilitære«.

Sandheden var, at de var blevet bortført af hæren, som havde dræbt dem for at kunne indkassere dusører. Denne sag fik både FN og den anerkendte amerikanske menneskerettighedsorganisation, ’U.S. Office on Colombia’, til at protestere.

Ministre beordrede drab
Selv om den colombianske regering har udtrykt chok og forargelse over drabene, viser dokumenterne, at flere toppolitikere og ministre er bagmændene bag den uhyggelige dusørpolitik.

Som forsvarsminister under nuværende præsident Álvaro Uribe, underskrev Camilo Ospina et 15-siders hemmeligt, ministerielt direktiv i 2005.

Direktivet fastsatte dusører for tilfangetagelse eller drab på ledere af »ulovlige væbnede grupper« samt for militære oplysninger eller »vellykkede anti-narko aktioner«.

Camilo Ospina er i dag Colombias ambassadør i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).

25.000 ulovlige henrettelser
Dokumenterne supplerer en vedvarende opgørelse af menneskerettighedskrænkelser, som 17 organisationer har foretaget siden 1995 under titlen ’Colombia aldrig mere’ (’Colombia nunca más).

»’Colombia nunca más’ har skabt en database over 45.000 menneskerettighedskrænkelser, herunder omkring 25.000 ulovlige henrettelser og 10.000 bortførelser, begået mellem 1966 og 1998,« siger Iván Cepeda, en talsmand for »Den nationale bevægelse for ofre for statens forbrydelser« (MOVICE) - som er en del af ’Colombia nunca más'.

Menneskeretsorganisationen ’U.S. Office on Colombia’ har ligeledes dokumenteret de mange ulovlige henrettelser i en rapport, som konkluderer, at henrettelserne fortsatte helt frem til 2008. Fra 2002 til juli 2008 er mindst 1.600 henrettet »primært af hæren«. Denne rapport er blevet udleveret til alle medlemmer af USA's Kongres.

Hæren samarbejder med narkokarteller
I rapporten fra National Security Archive står der, at der igennem mange år har været et tæt samarbejde med paramilitære narkohandlere, som også har henrettet civile colombianere.

»Det her handler ikke om, at hæren er infiltreret af organiseret kriminelle. Som NSA’s rapport viser, er dette en institutionel praksis, der har været fulgt i årtier«, siger Iván Cepeda til nyhedsbureauet IPS.

»Dokumenterne påviser samtidig, at både den amerikanske regering, diplomati og hær har haft en tilbagelænet holdning til denne praksis« siger Cepeda.

General og officerer fyret
Den hemmelige rapport fra NSA førte i slutningen af 2008 til afskedigelsen af 30 officerer og general Mario Montoya, som var den colombianske hærs øverstbefalende.

Montoya var længe talsmand for »tanken om at bruge antallet af dræbte som målestok for, hvor succesfuld kampen mod guerillaen er«, skriver forfatteren bag NSA-rapporten, Michael Evans.

Michael Evans er direktør for NSA’s ’Colombia Project’. Han skriver i rapporten, at »dokumenterne rejser vigtige spørgsmål, om hærens historiske og juridiske ansvar for, hvad der synes at være et langvarig, institutionelt incitament til at begå mord«.