Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 10. mar. 2009 KL. 10.41

Ny klimaforskning viser alvorlig udvikling

Der er dårligt nyt om klimaets tilstand på vej fra 2.000 forskere fra hele verden, der mødes på en konference i København.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Havene stiger hurtigere, end vi hidtil har troet.

Permafrosten i de arktiske områder tøer alarmerende hurtigt.

Og der er presserende behov for, at verden tilpasser sig den nye klimavirkelighed.

Det er nogle af konklusionerne, som 2.000 internationale klimaforskere præsenterer på en stor konference i København, der begynder i dag.

Klimakonklusioner er fire år gamle
Konferencen vil opdatere den viden, der er kommet til, siden seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, som er det officielle udgangspunkt for forhandlingerne til december om en klimaaftale ved FN's klimatopmøde.

IPCC-rapporten er fra foråret 2007. Og da den er blevet til i et meget omfattende og tidkrævende samarbejde mellem et stort antal forskere, er de forskningsresultater, der indgår i den, mindst fire år gamle.

Siden da har forskerne fået en hel del ny og alarmerende viden.

Det går hurtigere end forventet
Blandt andet om havstigninger som følge af den globale opvarmning, en udvikling der ser ud til at gå hurtigere end ventet af IPCC, blandt andet fordi indlandsisen i Grønland smelter hurtigere end beregnet.

Også permafrosten i de arktiske områder i Sibirien og Nordamerika ser ud til at tø hurtigere end forventet med risiko for store udslip af den kraftige drivhusgas metan.

Desuden stiger udledningen af CO2 mere end ventet.

Ifølge BBC vil forskerne på konferencen fortælle om resultater, der viser, at havenes niveau ser ud til at stige væsentligt mere end de 59 centimeter, IPCC-rapporten forudser.

Også gode nyheder
Der vil dog også være mere positive nyheder på konferencen, når det gælder mulighederne for at forebygge klimaændringer og for at tilpasse sig de ændringer, som allerede nu er uundgåelige.

»Der vil være masser af gode nyheder fra humaniora og socialvidenskab om, hvad vi kan gøre for at forebygge klimaændringer og tilpasse os dem. Her har vi meget i vores værktøjskasse«, siger Katherine Richardson, prodekan for formidling ved Københavns Universitet og formand for det videnskabelige udvalg, som har arrangeret konferencen.

Hun udpege på konferencens indledende pressekonference disse to emner - forebyggelse af klimaændringer og tilpasning til de ændringer, der allerede er uundgåelige – som konferencens »absolutte centrum«.

Skal understøtte klimatopmøde
»Målet er ikke at fortælle politikerne, hvad de skal gøre, men alene at sikre, at de har den nyeste viden«, understreger Katherine Richardson.

»Konferencen er et forsøg på at sikre, at de politikere, som skal forhandle en ny klimaaftale, og også offentligheden har adgang til den nyeste viden på klimaområdet i en form, som de kan forstå«, siger Katherine Richardson.

Konferencens resultater bliver skrevet sammen i et 30 sider langt dokument, som uddeles til deltagerne på klimatopmødet i december.

Sætter skeptikere på plads
Og hvad angår skeptikerne, der ikke mener klimaets tilstand er så slem, affejer Richardson rent deres tvivl på forskernes budskaber.

»IPCC er 90 procent sikker i sin sag. Prøv at vende det på hovedet: Der er 10 procent eller mindre chance for, at det er ikke er nødvendigt for os at gøre noget. Hvis man stod i en lufthavn og fik at vide, at der er højst 10 procent chance for, at det fly, man har billet til, vil nå frem. Ville man så tage med det?«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 11.25
Foto: JUST LARS

Regeringen fremlægger sin skattereform

Thorning, Søvndal og Vestager præsenterer 'Danmark i arbejde - skattereform'.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien