Politiets Efterretningstjeneste mistænker to nordirakere på tålt ophold i Danmark for at have medvirket til at sende selvmordsbombere fra bl.a. Mellemøsten og Europa til Irak.

PET’s mistanke er beskrevet i en helt ny statusrapport fra det amerikanske udenrigsministerium om terrorbekæmpelse og er bemærkelsesværdig: Amerikanerne afslører dermed oplysninger, som PET i flere år har holdt skjult for de to udlændinge og deres advokater samt for Københavns Byret og Østre Landsret, for Folketinget og for offentligheden i øvrigt.

Danmark et af de mest terrortruede lande
Den amerikanske rapport, som udpeger Danmark som et af de mest terrortruede lande, indeholder et længere afsnit om terror i Danmark med PET som kilde. I afsnittet omtales bl.a. sagerne mod de to nordirakere.

Og her skriver amerikanerne, at de er »suspected of facilitating foreign fighters into Iraq«, altså mistænkt for at sende selvmordsbombere til Irak.

PET har i bl.a. årsberetninger konstateret, at personer i Danmark medvirker til at sende hellige krigere ind i Irak for at udøve terror mod bl.a. de amerikanske tropper. Så sent som i sidste uge sagde Jakob Scharf på en konference i København, at »der er personer og netværk i Danmark, der medvirker til at finansiere og yde logistisk støtte til terrorgrupper i udlandet«.

Trods lækken er PET fortsat tavse
PET har ikke officielt vedstået at have afsløret personer, der står for terrorrekruttering. Men ifølge amerikanerne mener PET altså, at de to nordirakere er en del af et sådant netværk.

Trods lækken i den amerikanske rapport er PET fortsat tavse. PET’s chef, Jakob Scharf, skriver i en mail til Politiken, at han »af principielle grunde ikke kan kommentere oplysninger, der vedrører konkrete sager«.

Politiken har talt med begge nordirakere, som afviser beskyldningerne mod dem og siger, at »hvis PET mener, at vi har gjort den slags ting, så må PET lægge beviser frem«.

Advokat: Problematisk at mistanke kommer frem på den måde
Henrik Stagetorn, der er advokat for den ene iraker, siger, at det er »problematisk«, at PET’s mistanke mod hans klient kommer frem »på den måde«:

»Hvorfor kan PET ikke bare åbent begrunde mistanken, så vi kan forsvare os mod den?«, siger han.

Advokat for den anden iraker, Gunnar Homann, finder det »ganske interessant«, at oplysningen om PET’s mistanke pludselig dukker op i en amerikansk rapport:

»Hvem er kilden? Kan det være amerikanerne, der i sin tid har fortalt PET noget? Vi ved det ikke«, siger Homann.

De to nordirakere havde opholdstilladelse i Danmark, da de for et par år siden i hemmelighed blev administrativt udvist efter udlændingelovens særlige terrorparagraffer.

Begge har fået tålt ophold i landet
Bestemmelserne kan bruges, hvis PET mener, at en udlænding er til fare for landets sikkerhed, altså under mistanke for terror, men ikke vil rejse en sag ved domstolene mod de mistænkte.

Begge har efter lange fængselsophold i Danmark fået såkaldt tålt ophold her, fordi Flygtningenævnet mener, at de to nordirakere vil være i fare for forfølgelse og tortur, hvis de bliver sendt til Nordirak.

PET har under hele sagen afvist at fortælle de to nordirakere og deres advokater, hvad udlændingene er mistænkt for. Det kan PET efter loven gøre med henvisning til PET’s behov for at beskytte sine kilder og arbejdsmetoder. Mens de to irakere var fængslet, blev de jævnligt fremstillet i retten, når fængslingen skulle forlænges, men PET vil heller ikke fortælle dommerne om terrormistanken.

Det har ikke været muligt at få det amerikanske udenrigsministerium eller justitsminister Brian Mikkelsen (K) i tale.