Reformregering på vej i Serbien

To formodede krigsforbrydere vandt forleden parlamentsvalget i Serbien, men de er allerede sat uden for indflydelse. Når forhandlingerne om en ny regering begynder på mandag, vil partiet Serbiens Fornyelsesbevægelse, der er tungen på vægtskålen i det nye parlament, støtte en demokratisk reformregering. »Det skulle ikke være svært, hvis alle forstår, at det efter så mange dramatiske forsinkelser er vigtigt for Serbien hurtigt at nå til enighed om at løse de alvorlige problemer, folket og landet står over for«, siger en af partiets ledere, Vuk Draskovic. Vuk Draskovic, der i tidens løb både har været forkæmper for mere demokrati og minister under Slobodan Milosevic, udelukker helt at støtte en regering ledet af de to nationalistiske partier. Ledere bag tremmer Ved valget i søndags fik Vojislav Seseljs radikale parti 81 mandater, og Slobodan Milosevics socialistparti 22. De to partiledere sidder begge fængslet ved FN's domstol i Haag, anklaget for krigsforbrydelser, og hentede især deres stemmer i landområderne. De var begge spidskandidater for deres partier, men deres sæder i parlamentet i Beograd kommer ikke til at stå tomme. Efter serbisk valglov bestemmer partierne nemlig selv, hvilke af de 250 kandidater, partierne skal opstille, der efter valget rykker ind i parlamentet. Samlingsregering med problemer Regeringsdannelsen kommer næppe til at gå helt så let, som Vuk Draskovic forestiller sig. Den tidligere præsident Vojislav Kostunica, der er leder af det største reformparti, Serbiens Demokratiske Parti, siger nemlig i et interview med avisen Blic, at han foretrækker en samlingsregering af alle partier. Boris Tadic, lederen af det næststørste reformparti, Det Demokratiske Parti, vil derimod gerne støtte en mindretalsregering. Miroljub Labus, leder af det tredje reformparti, G 17 Plus, advarer til gengæld mod en mindretalsregering: »Så vil udviklingen mod radikalisering bare fortsætte«. Forhandlingerne på mandag begynder efter en invitation fra G17 Plus. En erfaren udenlandsk iagttager er overbevist om, at Vuk Draskovics serbiske fornyelsesbevægelse bliver udslaggivende. »Ganske vist gik han til valg på genindførelse af monarkiet, og den idé har ikke mange chancer. Men stillet over for valget mellem den nationalistiske fløj og reformblokken vil han vælge reformblokken«, siger iagttageren til Politiken. Hverken iagttagere eller serbiske politikere regner med, at den kommende regering får ret lang levetid. Reformpres i gang Serbisk politik er præget af små politiske og store personlige uenigheder, og valget 28. december var således resultatet af interne stridigheder i reformblokken. Vojislav Kostunica, der menes at være mest interesseret i at blive præsident, har allerede krævet en intern udrensning i Tadics Demokratiske Parti som betingelse for samarbejde. Reformerne er gået i stå i Serbien, og folk er utilfredse med den lave levestandard. »Den store succes for Seselj skyldes dog også, at han fik en julegave fra FN's udsending i Kosovo, finnen Harri Holkeri. Lige midt i valgkampen offentliggjorde han de såkaldte standarder for Kosovos udvikling, og det var en meget ensidig affære, der slet ikke tog hensyn til serberne«, siger den udenlandske iagttager, der tidligere har været udstationeret i Kosovo og nu er i Beograd. »Det helt afgørende var, at de serbiske vælgere er skuffede«. Internationale valgobservatører understreger i deres rapporter, at det serbiske parlamentsvalg var det hidtil mest fair i landet.