Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 3. sep. 2009 KL. 21.06

Mand i Finland anklaget for 5.000 mord

En rwandisk mand er kommet for retten i Finland beskyldt for at stå bag mordene på 5.000 mennesker i Rwandas borgerkrig

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvis han bliver dømt, kan han se frem til at tilbringe resten af livet bag tremmer.

En 58-årig tidligere præst er blevet anklaget for hele 5.000 mord for 15 år siden.

Dengang rasede borgerkrigen mellem hutuer og tutsier i det centralafrikanske land Rwanda, og anklageren siger, at manden dengang var en aktiv leder i nedslagtningen af tutsier.

På anklagebænken i Porvoo
Han selv siger, at han gemte sig, da borgerkrigen brød ud, og først meget sent opdagede, at der var et folkemord i gang om ørerne på ham. Det skriver den finske avis Helsingin Sanomat.

Rwanda har tidligere kritiseret, at Finland ikke ville udlevere manden til rettergang i Rwanda.

LÆS ARTIKEL Finland vil ikke udlevere folkemorder

Nu har en finsk lovændring gjort det muligt for finnerne at retsforfølge manden uden at udlevere ham, og derfor sidder han nu på anklagebænken i byen Porvoo.

For farligt med retssag i Rwanda
Sagen har tiltrukket international opmærksomhed fra både menneskerettighedsorganisationer og medier. For retsopgøret omkring Rwanda trækker stadige blodige spor i verden.

Det anslås at omkring 800.000 mennesker mistede livet over en periode på 100 dage, da medlemmer af hutu-stammen brutalt og systematisk dræbte medlemmer af tutsi-stammen. Moderate hutuer, der gik imod myrderierne blev også dræbt.

LÆS OGSÅRwanda sørger over 800.000 drab

Siden 1994 er en række krigsforbrydere og folkemordere blevet trukket gennem det rwandiske retssystem. Men i Finland stolede myndighederne ikke nok på, at den 58-årige ville få en fair rettergang i hjemlandet og har derfor nægtet at sende ham til Rwanda.

En ledende skikkelse
Den 58-årige viste ingen tegn på anger eller frygt, da retssagen startede. Velklædt og med gråsprængt hår sad han, mens pressefotografernes blitzer lynede omkring ham, skiver Al-Jazeera.

Ifølge anklageskriftet var den tidligere præst »En af de vigtigste ledere bag folkemordet i Nyakizu-kommunen«.

LÆS OGSÅPræst og professor anklaget for folkemord

Det er første gang, Finland står bag en folkemordsdomstol, og Amnesty International følger sagen tæt. Til Al Jazeera fortæller en af organisationens advokater Susana Mehtonen hvorfor.

»Det er et eksempel, som andre stater vil indføre i deres lovgivning, så internationale forbrydere ikke kan finde helle nogen steder«, siger hun.

Mand fik million af Danmark og blev sendt til Rwanda
Danmark har også været indblandet i sager om folkemord. I april sidste år fik en 52-årig mand tilkendt en millionerstatning fra den danske stat efter at have siddet varetægtsfængslet i 11 måneder.

Den rwandiske mand var anklaget for at have medvirket på drabet på 25 tutsier, som blev skudt og smidt i en latrin udenfor Rwandas hovedstad Kigali. Men politiet kunne ikke fremskaffe gode nok beviser, og manden blev derfor løsladt og fik en millionerstatning for sin lange fængsling.

LÆS ARTIKEL Frigivelse af rwander vækker bitterhed i hjemlandet

Den 52-årige var dog ikke længe på fri fod. Senere på året drog han til Sverige, hvor politiet der anholdte ham og sigtede ham for samme forbrydelse.

I juni i år valgte de svenske myndigheder som det første land i EU at udlevere fangen til rettergang i Rwanda.

Retssagen i Finland har været under forberedelse i 2½ år og ventes at vare i månedsvis. Senere på måneden drager den finske retssag til Rwanda, hvor lokale vidner skal fremlægge deres forklaringer om den tidligere præstes gerninger.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer