Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 9. okt. 2009 KL. 08.45

Amnesty: Katastrofen lurer i Sri Lanka

En kvart million srilankanere står over for en humanitær katastrofe. Monsunregn truer med at oversvømme de lejre, de bor i.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sri Lanka

Borgerkrigen mellem De Tamilske Tigre (LTTE) og Sri Lankas regering varede i knap 26 år.

Omkring 75 procent af Sri Lankas indbyggere er singalesere, mens LTTE tilhører øens tamilske mindretal. Tamilernes forfædre har følt sig marginaliseret i landet siden uafhængigheden i 1948. I 1970’erne opstod kravet om en selvstændig tamilsk stat i den nordlige og østlige del af landet.

I 1983 udviklede urolighederne sig til en borgerkrig. Siden da er over en million mennesker blevet drevet på flugt, og mere end 75.000 er blevet dræbt. Efteråret 2008 indledte regeringshæren en militær offensiv. I løbet af foråret 2009 blev det område, som oprørerne kontrollerede, stadigt mindre.

I midten af maj erklærede LTTE, at de ville nedlægge våbnene. Både oprørslederen Prabkaharan og hans mulige arvtager, sønnen Charles Anthony, er blevet dræbt, og milítæret har meldt ud, af borgerkrigen er slut. Eksperter frygter dog, at en guerillakrig kan blusse op i stedet.

Flygtningelejrene er overfyldte og mangler basale fornødenheder. Snart kommer monsunregnen, og så kan en kvart million srilankanere stå overfor en humanitær katastrofe.

Menneskeretsorganisationen Amnesty International appellerer nu til den srilankanske regering om at sætte de hundredetusindvis af krigsflygtninge fri, før katastrofen rammer de militærledede lejre.

Folk er desperate
De mange srilankanere holdes i lejre, som regeringen satte op i den nordøstlige del af landet efter konflikten med de Tamilske Tigre. Krigen endte i maj.

»Folk i lejrene er desperate efter at få lov til at forlade stedet. Regeringen må sikre, at de bliver behandlet med værdighed. De har ret til beskyttelse«, siger Yolanda Foster, som er Amnesty Internationals Sri Lanka-researcher, i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅGrusomme detaljer fra skjult krig dukker op

Sri Lanka er kommet under intenst pres fra menneskeretsgrupper og udenlandske regeringer, som kræver, at op mod 300.000 tamiler bliver løsladt. Tamilerne blev tvunget i lejrene efter at være flygtet i konfliktens sidste måneder.

Menneskerettighedsgrupperne mener, at lejrene er en ulovlig form for kollektiv straf.

»Folk begynder at stå i kø for at få lægehjælp fra den tidlige morgen...hvordan kan man forvente at en gravid kvinde skal stå i kø i timevis? Hvis krigen er slut, hvorfor frigiver regeringen så ikke disse mennesker?«, siger Yolanda Foster.

Ban Ki-moon: Frastødende
Blandt de fordrevne flygtninge er mindst 50.000 børn, som bor i 41 lejre i fire distrikter.

Da FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, besøgte nogle af lejrene i maj, sagde han:

»Jeg har rejst verden rundt og besøgt lignende steder, men dette er langt det mest frastødende, jeg har set«.

Amnesty: Fri bevægelse er kritisk
Regeringen hævder, at den forsøger at frigive nogle af de civile, men processen er langsom, fordi man er nødt til at undersøge alle for at have bånd til oprørerne og at de landsbyer, der ligger i den tidligere krigszone, skal tjekkes for landminer, før flygtningene kan vende tilbage.

»Det internationale samfund og Sri Lankas regering kan ikke længere ignorere stemmerne fra lejrfangerne, som gerne vil have lov til at forlade stedet. Fri bevægelse er nu kritisk«, siger Yolanda Foster, som desuden peger på, at Amnesty er blevet informeret om, at militæret blokerer løsladelsesforsøg.

FN vurderer, at mellem 80.000 og 100.000 mennesker mistede livet under borgerkrigen.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer