Annonce
Annonce
Internationalt 15. okt. 2009 KL. 16.01

Vesttyskland lo ad DDR-vittigheder

En gang om året modtog politikerne i Bonn en ’vittigheds-rapport’ fra de vesttyske spioner med vitser opsnappet i øst.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Vitser om DDR

»Hvorfor har vesttyskere en højere levestandard, end vi har? Fordi kommunister ikke kan få arbejdstilladelse der«.

»Har I hørt, at der er kommet en ny Trabant på markedet? Den har to udstødningsrør, så den kan bruges som trillebør«.

»Tjernobyl var slet ikke et uheld. Det var et sovjetisk program, der skulle røntgenfotografere befolkningen«.

»Julen er blevet aflyst. Mary kunne ikke finde nogle bleer til Jesusbarnet, Josef blev indkaldt i hæren, og de tre hellige konger kunne ikke få en rejsetilladelse«.

Efter ulykken ved atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 opstod følgende udsagn:

»Hvis en landmand falder af sin traktor, må han befinde sig tæt på en reaktor!«

Da nabolandet Polen i begyndelsen af 1980’erne indførte undtagelsestilstand som reaktion på voldsomme protester om blandt andet eksploderende priser på fødevarer, opstod følgende vittighed:

»Hvorfor kan vi ikke opstøve knappenåle i Østtyskland længere? Fordi de er blevet solgt til Polen som grillspyd«.

Kilde: Spiegel Online, International

Hvad sker der, hvis en ørken bliver kommunistisk?

I starten sker der ikke det store, men senere vil der opstå en mangel på sand.

Vittigheder som denne var ikke bare en hyggelig adspredelse i dagligdagen i det kommunistiske DDR. Det var også guf for spioner fra Vesttyskland, der forsøgte at måle og veje stemningen blandt befolkningen i øst.

En stor succes
Faktisk blev vittigheder om det østtyske styre noteret ned og samlet i en årlig rapport, der blev indleveret til styret i Bonn, skriver Spiegel International.

SE FOTOSERIEBerlinmuren falder

Ifølge den tidligere spion Dieter Gandersheim – eller, det er det navn, han går under – kunne den vesttyske regering næsten ikke vente på at få tilsendt vitse-rapporten.

»Det var vores største succes«, siger han til der Spiegel.

Gandersheim var ansat af den vesttyske efterretningstjeneste Bundesnachricthendienst (BND), som har offentliggjort de gamle vitserapporter.

Afviser Darwin
Og der er flere eksempler på kritik af styret forklædt som sort humor.

For eksempel: Stammer østtyskerne fra aberne? Nej, det kan de umuligt gøre. Aber ville aldrig kunne overleve på blot to bananer om året.

Vittighederne blev opsnappet af de vesttyske spioner fra aflyttede telefonsamtaler og åbnede private breve.

SE VIDEOPolitikens Tysklandskorrespondent viser rundt ved muren

Ubehageligt, måske. Men det var meget værre, hvis det efterretningstjenesten i Øst og ikke Vest, der overhørte og bogførte vittighederne.

»Det var ligesom at lege med ilden«, siger Cristohp Kleeman, en tidligere embedsmand ved Birhtler-myndigheden, der blev nedsat efter Tysklands genforening for at administrere de gamle arkiver for DDR's efterretningstjeneste Stasi.

Stasi samlede på folk
Stasi havde 91.000 ansatte og et netværk på omkring 189.000 civile informanter, der spionerede på den østtyske befolkning på 17 millioner. Alle politiske vittigheder blev anset som en potentiel trussel mod styret og kunne medføre en straf.

»Der var eksempler på, at folk blev sat i fængsel (på grund af det). Det var særligt slemt i 1950’erne og 1960’erne«, siger Kleeman.

Og tilføjer:

»Der var folk, der fortalte vittigheder. Der var folk, der samlede på vittigheder og fortalte vittigheder. Og så var der dem, der samlede på folk, der fortalte vittigheder«.

Berlinmurens fald

Den berygtede østtyske efterretningstjeneste Stasi anholdt Mike Fröhnel på hans 17 års fødselsdag.

Få hans historie i lyd og billeder

Peter Wivel har besøgt fem steder i det centrale Berlin, hvor Muren i sin tid skilte øst fra vest.

Tag med på turen

AP
AP

Berlinmuren:

f. 13.8.1961 † 9.11.1989

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer
3

International partner

  • 28. maj. KL. 16.06
  • 28. maj. KL. 15.43
  • 28. maj. KL. 14.24
  • 28. maj. KL. 13.03
  • 28. maj. KL. 12.03

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe