Annonce
Annonce
Internationalt 20. okt. 2009 KL. 18.55

Verden roser Afghanistan og Karzai

Der er ros fra alle verdenshjørner til beslutningen om, at Afghanistan skal ud i ny valgrunde 7. november.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Fra udenrigsminister Per Stig Møller til USA's Præsident Obama og FN's generalsekretær Ban Ki Moon.

Alle bifalder de beslutningen om, at Afghanistan skal ud i en ny valgrunde 7. november.

Omvalget blev besluttet i dag af landets uafhængige valgkommision (IEC) efter flere måneders anklager om snyd ved valget 20. august.

LÆS OGSÅAfghanerne skal til valg igen

Beslutningen kommer efter, at den FN-støttede valgklagekommission, ECC, i går underkendte 1,3 millioner stemmer fra valget for to måneder siden, og dermed røg den siddende præsident Karzai ned under de 50 procent af stemmerne, der er nødvendige for at vinde valget.

Karzai vil se fremad
Siden i går har der internationalt været en smule frygt for, at Hamid Karzai ikke ville anerkende valgkommisionens beslutning, men efter et møde med blandt andre diplomater fra USA, Storbritannien og Frankrig gik Karzai på talerstolen ved en pressekonference.

Og her var meldingen klar:

»Vi mener, at valgkommissionens afgørelse er lovlig og forfatningsmæssig korrekt. Og at den vil styrke os på vejen mod demokrati. Det her er ikke tidspunktet at diskutere undersøgelser, det er tid til at se fremad mod stabilitet og national samling«, sagde Karzai.

Han opfordrede samtidig alle afghanere til at deltage i den nye valgrunde 7. november.

Obama: Afghanerne har været stålsatte
De klare ord blev i dag modtaget med glæde fra statsledere verden over.

Barack Obama roser eksempelvis Hamid Karzais »konstruktive tiltag« for at sikre demokrati.

»Den afghanske forfatning bliver styrket med præsident Karzais beslutning, som er i den bedste interesse for det afghanske folk«, skriver han i en pressemeddelelse.

»Jeg lykkeønsker det afghanske folk for den tålmodighed og stålsathed, de har vist gennem denne lange valgproces«.

Generalsekretæren roser Karzai
Også FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, er fuld af lovord, men siger samtidig, at valget bliver en udfordring af de større.

»Jeg roser præsident Karzai for det lederskab, han har vist, og for den respekt, han udviser for den afghanske forfatning og den demokratiske proces«.

LÆS OGSÅUdfordrer tilfreds med omvalg i Afghanistan

Ban Ki-moon lover derudover, at verdenssamfundet vil gøre alt for at gøre valget mellem Karzai og Afghanistans tidligere udenrigsminister Abdullah Abdullah så gennemskueligt og troværdigt som muligt.

»Man må forstå, at der ligger en kæmpe udfordring i gennemførelsen af en anden valgrunde. Men vi vil forsøge at sikre, at alle afghanere vil få mulighed for at udtrykke deres egen vilje frit uden frygt for at blive truet eller intimideret«, siger Ban Ki-moon.

Indsatsen under og efter skal forbedres
Og den opgave bliver ifølge Afghanistan-ekspert ved Forsvarsakademiet, Peter Dahl Truelsen, ikke nem at løfte.

For det første er vinteren meget tæt på selv i starten af november.

LÆS OGSÅVinteren truer afghansk omvalg

Det i sig selv kan vanskeliggøre valget, men derudover ligger der et stort logistisk arbejde, der skal gennemføres væsentligt bedre end ved sidste valg, mener afghanistan-eksperten.

»For som afghanerne også siger, så har man jo ikke ryddet op i den afghanske administration siden den megen svindel ved augustvalget. Så en eventuel anden runde skal monitoreres meget bedre, hvis man skal undgå en gentagelse af den farce, vi lige har set«, siger Peter Dahl Truelsen.

Han understreger, at der næste gang må laves en meget større indsats med både at skaffe observatører til selve valget og til at følge processen i de efterfølgende dage.

Ikke perfekt, men stadig den bedste løsning
Den betragtning giver De Radikales udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen, ham ret i.

Han mener, at det internationale samfund har stået i et vældigt dilemma. Det første valg var fuld af uregelmæssigheder, så en anden valgrunde er helt nødvendig.

Omvendt vil der være store praktiske problemer forbundet med et valg i november.

»Jeg husker for eksempel, at der ved sidste valg blev brugt 3.000 æsler til at bringe stemmesedler ud. Det bliver svært at mobilisere inden 7. november. Generelt er det kolossalt afgørende, at man sætter mange kræfter ind for at få en bedre afvikling end sidst«, siger Niels Helveg Petersen, der dog stadig synes, at man har taget den rigtige beslutning.

»Nu er der jo også kun to kandidater, så det kan måske skabe lidt mindre forvirring. Og med erfaringerne fra det sidste valg i baghovedet kan man håbe på, at der vil være mere opmærksomhed på afviklingen denne gang«, siger udenrigsordføreren.

Per Stig Møller: Vi må bistå afghanerne
Også udenrigsminister Per Stig Møller kommenterede her til aften omvalget i Afghanistan:

»Jeg hilser beslutningen om en anden valgrunde velkommen. Det er i overensstemmelse med den afghanske forfatning. Og det er godt, at valgklagekommissionen er blevet respekteret. Vi må nu bistå Afghanistan med at gennemføre denne beslutning om en anden valgrunde, som vi også gjorde det i forbindelse med første valgrunde«, skriver Per Stig Møller i en pressemeddelelse.

SE TV Udlandsredaktør: Omvalg er et nederlag for alle

»Herefter er det afgørende, at en ny regering virkelig bestræber sig på at levere på anti-korruption, narkotikabekæmpelse, udvikling og menneskerettigheder, så den afghanske befolkning kan se, at det afghanske demokrati bringer fremskridt«, skriver Per Stig Møller.

Ledere kalder Karzai for en ægte statsleder
Præcis hvordan Vesten vil bistå med gennemførelsen af en anden valgrunde, skriver udenrigsministeren eller de mange andre verdensledere ikke noget om, men roserne til Karzai går igen flere steder.

Storbritaniens Premierminister, Gordon Brown, kalder i en udtalelse Hamid Karzai for en rigtig statsmand, og Frankrigs Præsident, Nicolas Sarkozy, er på samme spor:

»Præsident Karzais udtalelser viser alle, at han er en statsmand, som kan holde øjnene rettet mod, hvad der er i hans lands bedste interesse og på at samle det afghanske folk«, siger Sarkozy.

Fogh: Standarden skal forbedres
Også NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, hilser Afghanistans beslutning om en anden valgrunde velkommen.

»Beslutningen om en anden valgrunde viser respekt for den demokratiske proces og for de demokratiske institutioner i Afghanistan, og jeg byder det velkomment, hedder det i en erklæring fra Fogh Rasmussen.

Han understreger dog samtidig som mange andre fra Vesten, at der må træffes foranstaltninger, så en ny valgrunde bliver opfattet som fri for den svindel, der prægede den første runde.

»De nødvendige skridt må tages, så gennemførelsen af den næste runde får en højere standard end den første runde, så den regering, der bliver valgt i processen, har legitimitet i den afghanske befolknings øjne«, siger Anders Fogh Rasmussen.

Krigen i Afghanistan

ISAF opererer under et fredsskabende mandat, der er vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

Der har været danske soldater i Afghanistan siden 2002.

I begyndelsen bidrog Danmark med specialstyrker til den amerikansk ledede krig mod Taleban og al-Qaeda.

Senere deltog Danmark i FN's internationale sikkerhedsstyrke. Fra 2003 har de danske soldater været en del af ISAF-styrken.

ISAF er ikke en FN-styrke, men en NATO-ledet koalition, der har soldater fra i alt 42 lande – herunder 26 NATO-lande.

Det er første gang, NATO opererer uden for det umiddelbare ansvarsområde omkring Nordatlanten.

Danmark har omkring 650 soldater i Afghanistan.

Kilde: Hok

Dokumentation: Her opererer de danske soldater (eksternt link)

Siden 2002 har en række danske soldater mistet livet under indsatsen i Afghanistan.

Se flash-grafik med de danske dødsfald

Oversigt: Dræbte danske soldater i Afghanistan

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Politiken har fulgt seks spejdersoldater i Afghanistan, der hver dag er sammen på liv og død. Gruppe 1 skulle opleve det værst tænkelige.

Reportage:
'Kammerater i krig'

Foto: MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

Politikens fotograf Miriam Dalsgaard var med danske soldater på patrulje i Helmand.

Se hendes billedserie fra soldaternes hverdag

Danmark har deltaget i krigen i Afghanistan siden 2001

Fotoserie: Hverdagsliv i Afghanistan

Foto: DARIO LOPEZ-MILLS/AP
Foto: DARIO LOPEZ-MILLS/AP

Det er 10 år siden, at USA invaderede Afghanistan.

Politikens internationale redaktør, Michael Jarlner, gør status i denne tv-analyse:

Redaktør: Afganistan-krig har kun været en halv sejr

Foto: MIKHAIL METZEL/AP
Foto: MIKHAIL METZEL/AP

Politiken fortæller historien om den danske deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe