I 2020 vil Polen have den første af to nybyggede atomreaktorer.

Landet har underskrevet en aftale med Frankrig, som skal hjælpe med de tekniske deltaljer, forskning og udvikling i bygningen af reaktorerne.

Kraftværket skal ligge i henholdsvis Zarnowiec ved Østersøens kyst og i Klempicz nord for Poznan.

Endelig beslutning ikke klar
Begge steder har det været planer om at bygge kernekraftværker efter russisk model siden begyndelsen af 1980´erne, men efter katastrofen i Tjernobyl i 1986, blev det politisk umuligt at fortsætte efter planen.

Ifølge Süddeutsche Zeitung understreger den polske premierminister Donald Tusk, at den endelige beslutning dog endnu ikke er på plads.

Polakkerne har længe været modstandere af den russisk-tyske gasledning gennem Østersøen, som Danmark netop har accepteret kommer til at løbe gennem dansk farvand.

LÆS OGSÅPutin byder Lars Løkke velkommen

For at gøre sig uafhængig af russernes naturgas, bygger polakkerne nu de to atomreaktorer.

Ifølge Dagens Nyheter skal den første reaktor være klar i 2020, mens den anden forventes klar til brug fem år senere.

Atomenergien blomstrer i Europa
De polske planer er langt fra enestående i Europa.

Polen selv er netop blevet enig med de baltiske lande om at bygge et kraftværk i Lithauen, og også i Tyskland og Sverige lever atomenergien.

Forbundskansler Angela Merkels centrumhøjreregering sagde i sidste uge, at den vil holde gamle atomrreaktorer åbne i længere tid for at bygge bro til overgangen til grøn energi.

Beslutningen om at holde ialt 17 ellers lukningstruede reaktorer i live åbner ifølge politiske observatører døren for at bygge helt nye kraftværker i Tyskland, skriver Reuters.

Og ikke nok med det.

Lederen af atomindustrigruppen, Santiago San Antonio påpeger, at Tyskland, som Europas største økonomi, har en stor indflydelse på andre energimarkeder.

»Der skal tages ansvarlige tekniske beslutninger, men den konservative sejr kan kun blive positiv for atomkraft«, siger han ifølge Reuters.

Dobbelt så høj CO2-udledning i Danmark
I Sverige er der allerede ti atomreaktorer, og forleden bebudede det statsejede energiselskab Vattenfall, at man overvejer at bygge mindst en ny atomreaktor for at erstatte gamle værker.

Danskernes CO2-udledning er dobbelt så høj som svenskernes, fordi Danmark har holdt fast i, at el- og varmeproduktionen primært skal basere sig på kul og naturgas.

LÆS LEDERLeder: Vi bør genoverveje atomkraft

I Storbritannien godkendte myndighederne i foråret tre tyske og franske energiselskabers milliardopkøb af tre landområder, hvor de vil bygge kernekraftværker.

Derudover er der yderligere otte kraftværker på vej.

EU-kommissionen taler for mere atomkraft
Frankrig er verdens største producent af atomkraft efter USA er også med på den store atombølge og forsøgte under sit EU-formandskab sidste år at overtale Unionen til i højere grad at tænke atomkraft ind i Europas energipolitik.

EU-kommissionen har oprettet et atom-energi-forum, som netop har til formål at fremme atomkraften.

Også i Bulgarien, Belgien, Italien, Holland og Finland er man igang med at diskutere udsættelse af lukningsplaner, modernisering eller udbygning af eksisterende kernekraftværker.

Uden for Europas grænser bygges der nye kernekraftværker i blandt andet Japan og Sydkorea.

Sammenlagt er der omkring 500 atomkraftværker i verden.