Annonce
Internationalt 13. nov. 2009 KL. 10.05

Nordmand roser 'Slagteren fra Kisangani'

Forsvarsadvokaten frygter for de to dødsdømtes sikkerhed efter opbakning til forhadt oprørsleder i Congo.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Tjostolv Molands sindssyge opførsel i retten udsatte for et par uger siden ankesagen mod ham og den anden nordmand Joshua French, der begge er dømt for mord i Congo.

LÆS ARTIKELVanvittig opførsel udsætter retssag

Nu er retssagen genoptaget, men Moland opfører sig stadig som en, der er ude af balance, mener hans advokater.

Onsdag udtrykte den 28-årige nordmand sin opbakning til oprørslederen Laurent Nkunda, der bærer tilnavnet 'Slagteren fra Kisangani' efter en massakre, hvor over 160 mennesker blev dræbt i den congolesiske by under krigen i 2002.

»Jeg tror Nkunda er den rette til at lede landet«, sagde han ifølge flere norske medier i retssalen, der er placeret i netop Kisangani.

Forsvarsadvokater frygter konsekvenserne
Forsvarsadvokaten for de to dømte nordmænd er bange for, hvilke konsekvenser, Molands udtalelser kan have for de to mænds sikkerhed.

»Han har i dag givet sin støtte til Nkunda, og hans modstand mod den congolesiske hær. Nkunda er denne regions største terrorist og oprørsleder. Han har massakreret civile og dumpet dem i floden, der løber gennem byen« siger advokat Marius Dietrichson til vg.no.

Advokaten blev tirsdag bedt om ikke mere at kommentere Molands helbredssituation - hverken i retten eller over for de norske medier.

»Uden at tage stilling til Molands mentale tilstand, vil jeg beskrive udtalelserne som grænsende til suicidale« siger forsvarsadvokaten.

»Han er i fuldkommen ubalance«
Dietrichsons forsvarskollega i sagen, Morten Furuholmen, er i øjeblikket hjemme i Norge, og derfor mindre forbeholden i sin vurdering af Molands helbredstilstand.

»Det viser igen, at han er i fuldkommen ubalance. Selv om det ville have været korrekt, ville det være vanvittigt at meddele retten, at han støtter Nkunda. Det er farligt for ham, og det er fatalt for hans bedste ven Joshua French«, siger Furuholmen til vg.no.

»Jeg er bange for konsekvenserne. Situationen er nu mere kritisk end nogensinde«.

En rød klud
Den norske Congo-ekspert, Morten Bøås, kalder det »en rød klud i hovedet på retten«, at Moland har vist sin opbakning til Nkunda.

»Blandt panelet af dommere og anklagere er Nkunda ikke en populær mand. Hvis det bliver et vedvarende tema i appelsagen, der kan resultere i, at sagen bliver politiseret i Congo« siger Morten Bøås.

Dermed vil det være langt sværere for den congolesiske præsident Joseph Kabila at benåde de to anklagede, mener han.

Skrev til Nkunda
Norsk TV2 og den norske avis Verdens Gang har tidligere kunne berette, at Moland har skrevet et brev til Nkunda, hvori han har tilbudt ham sine tjenester.

Ifølge dagbladet.no blev Nkunda taget til fange i januar måned i år i Rwanda, hvor han fortsat sidder i husarrest. Han er efterlyst af de congolesiske myndigheder og efterforskes af FN for mulige krigsforbrydelser begået i Congo.

I retten hyldede Moland også den tidligere diktator Ian Smith for Rhodesien - det nuværende Zimbabwe.

Dømt for mord
Tjolstov Moland er blevet dømt for drab af militærretten i Congo på chaufføren Abedi Kasongo i DR Congo i maj måned i år.

Hans landsmand Joshua French er blevet dømt skyldig i medvirken til drab - han holdt et vidne væk, mens Moland skød chaufføren i panden.

LÆS ARTIKELTo nordmænd får dødsdom i Congo

De er begge dømt skyldige i bandevirksomhed, væbnet røveri og spionage for den norske regering mod DR Congo.

Moland benægter fortsat mordet på Kasongo, selvom han i et brev tidligere har erkendt drabet.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer