De europæiske økonomier er under pres for at blive hevet med ned af den græske gældsspiral.

Derfor vil EU's stats- og regeringschefer i dag forsøge at nå til enighed om en række foranstaltninger, der skal styrke det økonomiske samarbejde og på kort sigt skabe troværdighed og stabilitet på finansmarkederne.

Det drejer sig blandt andet om styrkede sanktioner over for lande, der forbryder sig mod EU's stabilitetspagt, større overvågning med landene finanspolitik, mere regulering med banksektoren samt skabelsen af en regulær »økonomisk regering«.

LÆS ARTIKELEU vil kigge Claus Hjort over skulderen

På forhånd tegner der sig et slagsmål mellem især regionens to økonomiske sværvægtere, Frankrig og Tyskland.

De to lande har op til topmødet forsøgt at nå til enighed om de mest centrale diskussioner.

Men et møde tidligere på ugen mellem den franske præsident, Nicolas Sarkozy, og forbundskansler Angela Merkel udstillede præcis deres uenigheder.

Frankrig tøver blandt andet med et godtage et krav fra Tyskland om en voldsom indskærpelse af EU's sanktionsmuligheder over for lande, der forbryder sig mod EU's regler for økonomisk stabilitet - regler som Grækenland i årevis har forbrudt sig mod uden at reelt at modtage andet end løftede pegefingre fra EU.

Tyskland ser gerne, at landene kan fratages deres stemmeret ved ministermøderne, og at de mange milliarder, EU-landene årligt modtager, kan blive tilbageholdt.

Eurolandende kører solo
En anden meget principiel forskel mellem de to lande er deres syn på forholdet mellem landene i og uden for eurosamarbejdet.

Frankrig så gerne, at de 16 eurolande mødtes til faste, ordinære topmøder ved siden af EU-møderne, og at der blev oprettet en et selvstændigt embedsapparat, der kunne understøtte en regulær »økonomisk regering« mellem eurolandene.

Tyskland vil derimod have Danmark og de øvrige lande uden for eurozonen med.

»EU-medlemslandene må se på dem selv som en slags økonomisk regering. Vi må ikke skabe medlemmer på første og anden klasse«, sagde Merkel forleden efter mødet med Sarkozy.

Ifølge EU-diplomater frygter Tyskland, at de sydeuropæiske økonomier bliver for dominerende, og man ønsker ikke, at nordeuropæiske lande som Storbritannien, Danmark og Sverige ekskluderedes fra samarbejdet.

Danmark vil med i sanktionssystem
Den danske regering bakker op om tyskernes forsøg på at holde sammen på hele EU.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil i dag erklære sig parat til acceptere, at også Danmark fremover vil kunne straffes, hvis Danmark har et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud eller statsgæld.

Under de nuværende regler er det udelukkende muligt at straffe lande, der er med i eurosamarbejdet.

LÆS ARTIKEL Danmark giver grønt lys: EU skal kunne straffe os

»Det er i dansk interesse, at der er styr på den europæiske økonomi, og at alle lande spiller efter reglerne. Hvad skal man med regler, hvis ikke man spiller efter dem«, siger Løkke ved ankomsten til topmøde.

»Derfor har vi brug for en stærkere koordination af den økonomiske politik, og vi har også brug for at sætte nogle muskler bag«.

Med udsigten til stramningerne af vækst- og stabilitetspagten betyder det, at Danmark risikerer at miste en del af de mere end 11 milliarder kroner, vi hvert år modtager i støtte fra EU.

Britisk modstand
Den nye britiske premierminister, David Cameron, forholder sig omvendt mere kritisk over for at udsigten til, at EU får større indflydelse på den britiske økonomi.

Den britiske regering er modsat den danske ikke interesseret i at blive del af eurosamarbejdet, og Cameron forventes derfor at bakke op om franskmændenes ønske om at skille eurolandene ud fra resten af unionen.

EU-lederne vil i dag ikke træffe nogen endelige beslutninger, men blot nå til enighed om en række principielle emner.

Foreløbig afventer man en rapport fra en task force under ledelse af EU-præsident Herman Van Rompuy med deltagelse af de fleste af EU's 27 finansministre.