Den var forventet, at det skulle blive forårets helt store samtaleemne i Bruxelles.

Men EU's 2020-strategi er gledet i baggrunden for den økonomiske krise

I ly af de omfattende diskussioner om omfattende reformer af EU's økonomiske samarbejde er strategien i dag blevet endeligt vedtaget af EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles.

LÆS ARTIKELHer er EU's mål frem til 2020

Strategien skal forme EU's arbejde frem til 2020 og udstikke retningslinjerne for, hvordan EU kan udvikle sig til en bæredygtig økonomi i de næste 10 år.

Den består af fem overordnede målsætninger for henholdsvis klima, beskæftigelse, uddannelse, fattigdom og forskning. Særligt udannelses- og fattigdomsmålet har de europæiske regeringer haft svært ved at blive enige om.

Frit valg på alle hylder
EU-kommissionen har oprindeligt lagt op til, at EU skulle arbejde for at reducere antallet af fattige med 25 procent fra 80 millioner til mindre end 60 millioner. En person er opgjort som fattig, hvis han eller hun tjener mindre end 60 procent af samfundets medianindkomst.

Men en række EU-regeringer - herunder den danske - har sat sig imod den måde at opgøre fattigdom på.

Argumentet fra blandt andre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har lydt, at en sådan relativ fattigdomsgrænse er absurd, da den betyder, at fattigdommen stiger, når flere kommer under uddannelse og falder under økonomiske kriser som nu.

LÆS ARTIKEL EU fjerner omstridt fattigdomsmål

I den endelige strategi er målet stadig, at der skal være 20 millioner færre fattige i 2020. Men fattigdom er i stedet opgjort efter, om man 1. er i fare for at blive fattig eller ekskluderet gennem 2. materiel afsavn eller 3. arbejdsløshed i husstanden.

Landene kan selv afgøre, hvilken en af de tre indikatorer, de vil benytte til at opgøre fattigdommen efter.

Efterfølger af Lissabon-strategien
2020-strategien afløser den såkaldte Lissabon-strategi fra 2000, der havde en vifte af ambitiøse mål, som skulle sikre, at EU blev »verdens mest dynamiske vidensbaserede økonomi« i 2010.

Det er dog langt fra lykkedes, og strategien har været udsat for voldsom kritik for at være en luftig størrelse af flotte ord , der ikke er blevet fulgt op af handlekraft fra medlemslandene.

Kritikere har blandt andet peget på, at der i Lissabon-strategien ikke var indført nogle sanktionsmuligheder, der gjorde EU's regeringer ansvarlige over for at følge strategien.

I den nye strategi er der heller ikke lagt op til reelle sanktionsmuligheder. I stedet er der lagt op til, at landene skal aflevere jævnlige rapporter baseret på landespecifikke »reformprogrammer«.

LÆS ARTIKELLæs de danske partiers bud på fem målsætninger i 2020-startegien