Mellem 15 og 25 danske statsborgere udgør i øjeblikket en del af Israels hær. Det oplyser en danskfødt talsmand for Israeli Defence Forces (IDF), Therkil Petersen.
Nogle af danskerne kæmper formentlig med i den folkeretligt omdiskuterede Operation Protective Edge, som Israel iværksatte 8. juli med luftbombardementer af Gaza, der p.t. har kostet over 900 palæstinensiske menneskeliv, heraf omkring 200 børn, samt 37 israelske soldaters liv.




























