Lægemiddelagenturet EMA skal forlade London, når briterne løsriver sig fra EU. København var en af de byer, der tilbød at huse EU-institutionen, men det glippede. Nu placeres det i Amsterdam.
Foto: Frank Augstein/AP

Lægemiddelagenturet EMA skal forlade London, når briterne løsriver sig fra EU. København var en af de byer, der tilbød at huse EU-institutionen, men det glippede. Nu placeres det i Amsterdam.

Internationalt

Ekspert: »Det her rammer ikke kun Danmark. Det er også en uppercut til Sydsverige«

Spørgsmålet er, om politikerne i Stockholm ønsker den sydlige del af landet det bedste. Det spørgsmål rejser dansk ekspert efter kritik af den svenske regerings optræden, da København ville huse det europæiske Lægemiddelagentur.

Internationalt

Det er underligt, at Sverige tilsyneladende ikke støttede det danske forsøg på at få Det Europæiske Lægemiddelagentur til København.

Men det virkeligt mærkelige er, at regeringen i Stockholm så tydeligt går direkte imod Skåne og Hallands interesser, hvis udenrigsminister Anders Samuelsen har ret i sin kritik af svenskerne.

Det vurderer professor Peter Nedergaard, der er ekspert i europæisk politik ved Københavns Universitet efter en afstemning om placeringen af EU's lægemiddelagentur, hvor København røg ud i anden runde efter at Sverige - ifølge Samuelsen - ikke stemte på København som placering for agenturet.

»Svenskerne svigter på mange felter i dag. Det gør de i forhold til det nordiske samarbejde«, mener han.

Det er et udbrud, Peter Nedergaard godt kan følge:

»Det er både et svigt i forhold til Danmark, men også i forhold til Skåneregionen«.

Den svenske EU-minister Ann Linde har fremhævet, at afstemningen var hemmelig, og at Samuelsen altså ikke officielt ved, om Sverige stemte på Danmark til at huse lægemiddelagenturet.

Det er usædvanligt, at du ser sådan en kulde fra en svensk regerings side rettet mod Danmark og mod Skånes og Hallands egne interesser.

Historikeren Lars Hovbakke Sørensen, der har speciale i nordiske forhold, bruger ikke lige så stærke ord som Peter Nedergaard. Han hæfter sig imidlertid ved, at regeringen i Stockholm tilsyneladende prioriterede noget andet end hensynet til befolkningen i syd.

»Det her forbedrer ikke forholdet mellem de forskellige dele af Sverige. De løbende spændinger, der er mellem Sydsverige og Stockholm, bliver ikke mindre af det her«, forudser han.

Der er et modsætningsforhold, der ifølge Hovbakke er taget til siden opførelsen af Øresundsbroen.

»Og det er blevet kraftigere og kraftigere, efterhånden som de økonomiske modsætninger er taget til. Det her viser, at der er nogle ting, stockholmpolitikerne sætter højere end hensynet til Skåne. Det skaber sikkert ny bitterhed i den sydlige del af Sverige«.

Samuelsen: Svenskerne svigter satsningen på Øresundsregionen

Sverige bød sig selv til med en placering i Stockholm, men det lykkedes ikke at få flertal for det i EU, hvorefter svenskerne - ifølge Samuelsen - stemte for at placere lægemiddelagenturet i Italien og ikke i København.

»Det er et svigt i forhold til hele ideen om, at vi har en region omkring Øresund, som skal have medicinalproduktion og biotek som hovedfokus. Det har været den idé om en slags Medicon Valley, man har haft i det nordiske samarbejde i flere år. Der ville lægemiddelagenturet have passet ind«, siger Peter Nedergaard.

Det har udløst sjældent klar tale i den diplomatiske kritik fra udenrigsministeren?

»Det er også sjældent, at der er set et så klart svigt i forhold til nordisk solidaritet. Især fordi man i regeringen i Stockholm har accepteret ideen om det samarbejde omkring Øresund. Så den svenske regering har ikke kun skudt på Danmark, men også på sine egne regioner Skåne og Halland«.

Spørgsmålet er, om de ønsker den sydlige del af landet det bedste.

Betyder det her, at Danmark og Sverige er ved at glide fra hinanden?

»Spørgsmålet er, om vi har været så tætte. Men det er usædvanligt, at du ser sådan en kulde fra en svensk regerings side rettet mod Danmark og mod Skånes og Hallands egne interesser. Det virker underligt, når de har sagt, at vi skal have en ny samarbejdsregion med forskning som et nøgleområde. Og når det så kommer til at effektuere det, så hopper den ene part fra. Sådan ses det fra Danmark og fra Malmø og Skåne«.

»Der har altid været betydelige forskelle. Nogle går med i Nato. Nogle i EU. Vi har altid haft svært ved at stå samlet i den nordiske blok. Men her har Sverige modarbejdet sine egne interesser ved at støtte Italien. Det gør det usædvanligt. Spørgsmålet er, om de ønsker den sydlige del af landet det bedste«.

Hvad fører denne uenighed til?

»I Sydsverige vil de kigge undrende på deres egen regering og spørge: 'Hvad er I ude i? Har vi en regering, der modarbejder vor egen landsdel?' Hvis vi taler med skåningerne, så har de altid følt sig set ned på af dem fra Stockholm. Der ligger noget Udkantssverige i det«.

Får det følger for det nordiske samarbejde?

»Man skal passe på ikke at komme til at overdrive. Det er endnu en sten i skoen med hensyn til, at vi ikke kan stå samlet«.

»Der er det aspekt, at det her ikke kun rammer Danmark. Det er også en uppercut til Sydsverige. Det er dét, der er det mystiske ved sagen. Udefra ser det mærkeligt ud«, vurderer Peter Nedergard.

Idéen om det nordiske fællesskab er stærk

Lars Hovbakke Sørensen tror ikke, at forløbet omkring Det Europæiske Lægemiddelagentur på længere sigt får betydning for forholdet til Danmark.

»Det er altid gået op og ned. Der har været sager, hvor man har været på kollisionskurs, men det har aldrig betydet, at det nordiske samarbejde er brudt sammen«.

Fællesskabsfølelsen er så rodfæstet. Den kan man ikke splitte ad, selv om der er kurrer på tråden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er en lang tradition for, at de nordiske lande holder sammen i mange sammenhænge, både kulturelt og politisk. Man har en idé om, at man har fælles værdier og holdninger, og at vore samfund ligner hinanden. Den forestilling lever i bedste velgående. Når man så nogle gange på grund af nationale interesser ikke kan blive enige, så støder det sammen med den forestilling. Og når Anders Samuelsen reagerer, som han gør, så sker det ud fra den stærke forestilling om Norden«.

»Fællesskabsfølelsen er så rodfæstet. Den kan man ikke splitte ad, selv om der er kurrer på tråden«, konkluderer historikeren.

Politikere i Riksdagen vil vide, hvad der egentlig er sket

Den svenske EU-minister Ann Linde understreger, at afstemningen var hemmelig.

Hun betegner den danske udenrigsministers kritik som »ærgerlig« og tilføjer, at »vi også fremover kommer til at have udmærkede relationer mellem Sverige og Danmark«.

Flere fremtrædende medlemmer af Riksdagen i Stockholm kræver nu en forklaring fra regeringen, blandt dem den liberale partileder Jan Björklund.

»De nordiske lande er for små til ikke at samarbejde. Vi må lære af det her«, siger hun ifølge nyhedsbureauet TT.

Malmøs borgmester, socialdemokraten Katrin Sjernfeldt Jammeh kalder udfaldet »bedrøveligt«.

Hæstorp: Relationerne mellem regeringerne må forbedres

Herhjemme er regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) også ked af, at det gik galt.

»Der er ingen tvivl om, at var det lykkedes at få svenskerne til at trække deres bud langt tidligere, så havde vi haft bedre chancer. Jeg mener, at den danske regering har gjort alt, den kunne. Det er meget, meget ærgerligt, at det ender med, at Norden ikke står sammen og peger på den stærkeste kandidat«, siger hun.

»Det her viser, at vi bliver nødt til at have et bedre samarbejde med svenske udenrigspolitikere. Der ligger et langt, sejt træk i at få bedre relationer til den svenske regering og svenske politikere generelt set. Meget tyder på, at den danske og den svenske regering ikke har relationer, der gør, at man bakker hinanden op. Fortsætter det på den her måde, er vi med til at minimere Nordens indflydelse og mulighederne for at styrke regionen og samarbejdet«.

Fortsætter det på den her måde er vi med til at minimere Nordens indflydelse.

Ifølge formanden for Region Hovedstaden er forbindelserne til lokal- og regionalmyndigheder og -politikere på den anden side af Øresund fint. De har, tilføjer hun, arbejdet på at få agenturet til København og dermed tilgængeligt for sydsvenske virksomheder og arbejdskraften i regionen.

»De har gjort alt, de kunne, både eksternt og internt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Löfven ville ikke love at støtte Danmark

Ifølge Expressen foreslog Lars Løkke Rasmussen under et Nordisk Rådsmøde i Helsinki, at Sverige og Danmark lovede at stemme på hinanden, ifald blot et af landene gik videre til anden runde i den beslutningsproces, som skulle beslutte placeringen af lægemiddelagenturet.

Det var et løfte, den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven angiveligt afviste at give.

Herhjemme vil statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke kommentere Anders Samuelsens kritik af Sverige.

»Udenrigsministeren har sagt, hvad der skal siges om det. Nu er beslutningen truffet, og så må vi leve med den. Jeg havde gerne set, at vi havde vundet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce