Annonce
Internationalt 30. jul. 2010 KL. 20.22 opdateret 30. jul. 2010 KL. 20.23

35 russere mister livet under heftige skovbrande

Omfattende skov- og markbrænde og voldsomme storme hærger Rusland. Hundredvis af huse er gået op i flammer.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skovbrande og orkanlignende storme har inden for et døgn kostet mindst 35 russere livet og kvæstet endnu flere. Det oplyser redningsmandskab.

»Situationen er meget, meget alvorlig«, siger præsident Dmitrij Medvedev, der allerede har sendt cirka 2.000 soldater af sted for at hjælpe de mange tusinde brandmænd, der forsøger at bekæmpe de mange brande.

Også fly og helikoptere er sat ind i redningsarbejdet.

Rusland har oplevet den varmeste sommer nogen siden med vedvarende temperaturer over 35 grader. Hedebølgen, der satte ind omkring 1. juli, har skabt gode betingelser for skov-, mark- og tørvebrande.

Syv dræbt af væltede træer
Oven i varmen blev området omkring Sankt Petersborg fredag ramt af et voldsomt stormvejr. Mindst syv personer, heraf to børn, blev dræbt af nedfaldne træer.

Værst ramt er området omkring storbyen Nisjni Novgorod 400 kilometer øst for hovedstaden Moskva. Her er mindst 300 huse brændt ned, dyr omkommet og marker ødelagt.

I dag var premierminister Vladimir Putin på besøg i området. Han lovede hjælp fra staten for over en milliard kroner.

Slendrian vil blive straffet
Alligevel er redningsindsatsen blevet kritiseret af en rådgiver for præsident Medvedev. Viktor Isjajev er utilfreds med, at myndighederne ikke holder øje med skovbrandene med fly. De ville give redningsmandskab på jorden en bedre opfattelse af, hvor der er ild, og i hvilken retning den bevæger sig.

Putin kritiserede de lokale myndigheder for, at de ikke har forberedt sig bedre forud for varmen.

Både Medvedev og Putin lover, at de vil skride hårdt ind for over for eventuel slendrian eller forsømmelser begået af embedsmænd.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe