Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 17. dec. 2008 KL. 13.55

Danmark går enegang i udleveringssager

Landsretten afgør udlevering med nazimusikforlæggere efter den europæiske arrestordre. Andre lande har afvist den.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Danmark vil gerne udlevere nazisympatisører til tyskerne. Andre lande vil ikke.

Mens Danmark er rede til at udlevere mennesker, der kræves udleveret af Tyskland for at udsprede for eksempel nazimusik, så afviser andre lande tilsvarende krav fra tyskerne.

Det viser de seneste afgørelser om Den Europæiske Arrestordre, hvor tyskerne kræver mennesker udleveret fra nabolandene, fordi personerne har forbrudt sig mod de tyske antinazilove.

I en af sagerne skal landsretten fredag afgøre, om Danmark vil efterkomme det tyske krav og udlevere to mænd.

Forlanges udleveret for hadmusik
De to mænd - en dansk og en tysk statsborger - forlanges overdraget til tyskerne, der vil anklage dem for at have udgivet nazimusik og udbredt nazisymboler og for at være medlemmer af en kriminel organisation.

Retten i Helsingør har afgjort, at mændene kan afleveres, men den kendelse er kæret til landsretten, der behandler sagen på fredag.

Svensk og britisk afvisning af tyske krav
Siden afgørelsen har de svenske myndigheder afvist at give efter for det tyske udleveringskrav i samme sag.

En dansker, der bor i Sverige, kan ikke overgives til Tyskland, fordi han ikke har forbrudt sig mod svensk lov. Her beskytter ytringsfriheden manden, understreger justitsmyndighederne i Stockholm.

Og i Storbritannien har retten i en anden, lignende afvist at udlevere en australsk mand, som tyskerne forlanger udleveret for at benægte jødeudryddelserne på en hjemmeside, der kunne læses af tyske netbrugere.

En britisk domstol afviste kravet om udlevering med henvisning til, at udsagnet ikke er ulovligt ifølge den britiske straffelov, og at udtalelserne er sket i udlandet. Domstolen lagde også vægt på, at de tyske anklager var »vage og upræcise«.

Forsvarer advarer mod konsekvenserne
Manden blev anholdt i Heathrow under en mellemlanding på en tur fra New York til Dubai.

»Havde vi givet efter for det, så var vi endt i en situation, hvor vi - i hvert fald hypotetisk - kunne blive spurgt om at udlevere homoseksuelle iranske asylansøgere til den iranske regering«, fastslog hans forsvarer, Kevin Lowry-Mullins, ifølge avisen The Times efter afgørelsen.

Regel med tilbagevirkende kraft
I den danske sag vil forsvareren lægge vægt på sagens alder - cd'erne med nazistisk hadmusik blev distribueret i 2003 og kan derfor være i karambolage med forældelsesfristen, mener advokat Mikael Skjødt, der er forsvarer for en af de sigtede.

Mændene forlanges udleveret efter bestemmelser i den europæiske arrestordre - et regelsæt, der blev indført året efter at mændene havde opgivet at drive deres musikforlag, Celtic Moon, videre.

Samtidig mener Skjødt, at den tyske udleveringsbegæring er alt for upræcis til at den kan berettige en udlevering af den danske statsborger.

Mændene i den danske sag har siddet fængslet siden august og dermed betydeligt længere end de ville afsone, hvis de var blevet retsforfulgt og dømt for overtrædelse af den danske racismeparagraf.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 18.46
Endelig. Efter 22 timers forhandlinger i slutspurten er der faldet overenskomst på plads på industriområdet, og det var hovedforhandlerne ganske godt tilfredse med. - Foto: PETER HOVE OLESEN

Ekspert: Overenskomst er en gratis omgang

Ekspert kalder industriens overenskomst for et smalt forlig, der ikke vil koste virksomhederne meget.

Kultur
12. feb. KL. 19.16

Denzel Washington fik blåt øje i ny actionfilm

Der er smæk for skillingen både på skærmen og på settet i 'Safe House'.

Fodbold
12. feb. KL. 15.40
Knæfald. Luis Suárez scorede et mål på Old Trafford, men kampen vil kun blive husket for det manglende håndtryk. - Foto: JON SUPER/AP

Så kom undskyldningen fra Suárez: Jeg begik en fejl, jeg fortryder

Liverpool-spilleren Luis Suárez er på knæ efter skandalen på Old Trafford, hvor han ikke ville give hånd til United-spiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Københavnersmart. Kælen lyssætning. Marineblå modestrik. Delvis frisering. Sådan ser en falstring ikke ud. Og man bliver ikke udkantsdansker med et trylleslag, blot man sætter sig i et uddateret lædertabermøbel, påpeger Djævlens Advokat over for komikeren Mick Øgendahl, der pynter sig med lånte provinsfjer. - Foto: PR-foto
12. feb. KL. 18.00

Mick Øgendahl: Jeg er begyndt at drikke dåsebajere uden at flække et søm i toppen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe