Annonce
Internationalt 12. mar. 2010 KL. 16.22

USA: Europa diskriminerer muslimer

Schweiz' minaretforbud fremhæves som eksempel i kritisk rapport fra USA's udenrigsministerium.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forbrydelser mod menneskrettighederne

2009 Country Reports on Human Rights Practices - et uddrag:

»Regeringen i Burma fortsatte sine voldsomme krænkelser af menneskerettighederne og overgreb, herunder en forøgelse af militære angreb på etniske mindretal regioner«.

»Det nationale politi, hæren og andre sikkerhedsstyrker i Nigeria har begået udenretslige henrettelser og anvendt dødbringende og overdreven magt til at fange kriminelle og mistænkte«.

»Krænkelser af menneskerettighederne i Darfur-regionen i Sudan fortsatte i år trods fredsaftalen i 2006. Statsstøttede styrker bombede landsbyer, dræbte civile og støttedes Tchads oprørsgrupper. Kvinder og piger er fortsat udsat for vold«.

»Før den 33 år lange konflikt i Sri Lanka ophørte i maj, gjorde såvel regeringens sikkerhedsstyrker, regeringsstøttede paramilitære grupper og De Tamilske Tigre brug af overdreven magt og begik overgreb mod civile .... Indespærring af næsten 300.000 fordrevne i lejre i slutningen af konflikten satte spørgsmålstegn ved regeringens bestræbelser for at overholde menneskerettighederne«.

»Myndighederne i Cuba blandede sig i privatlivets fred og benytte omsiggribende overvågning af privat kommunikation«

»Regeringstiltag har svækket ytrings- og pressefriheden i Rusland ved at dirigere den redaktionelle poliske linje på statsejede medier, ved at presse store uafhængige medier til at afholde sig fra kritisk dækning og ved at chikanere og intimidere journalister til at øve selvcensur«.

»Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transseksuelle personer i Uganda udsættes for vilkårlige juridiske restriktioner«

»I Malaysia bliver udenlandsk arbejdskraft udnyttet og er generelt ikke omfattet af arbejdsmarkedsreglerne«.

»I kølvandet på den økonomiske afmatning har der været en række drab og tilfælde af vold mod romaer, i blandt andet Italien, Ungarn, Rumænien, Slovakiet og Tjekkiet«.

»Borgerlige frihedsrettigheder, herunder ytrings-, forsamlings-, forenings- og religionsfrihed, er fortsat begrænset i Hviderusland«.

»I Holland bliver landets 850.000 muslimer udsat for samfundsmæssig vrede og tilskrives den opfattelse, at islam er uforeneligt med vestlige værdier, at muslimske indvandrere har undladt at lade sig integrere, og at krimineliteten blandt unge muslimer er højere end det nationale gennemsnit«.

Det muslimske mindretal i Europa bliver ikke behandlet ordentligt.

Det konkluderer det amerikanske udenrigsministerium i dets årlige menneskerettighedsrapport.

»Diskrimination mod muslimer i Europa har været genstand for stigende bekymring«, står der i introduktionen til rapporten, der peger på det schweiziske forbud mod at opføre minareter som et af de seneste eksempler.

57,5 procent for forbud
I november valgte 57,5 procent af de befolkningen i alpelandet at trodse deres valgte politikere og stemte for et forbud mod minareter.

LÆS ARTIKELAlt peger på forbud mod minareter i Schweiz

Rapporten påpeger også forskellige grader af forbud mod tørklæder og burkaer i Frankrig, Tyskland og Holland.

Menneskerettighedsrapporten er udkommet igennem de seneste 34 år, men det er første gang, at Europa over en bred kam kritiseres for diskrimination af muslimer.

Hvert land behandles i et selvstændigt kapitel, og her bliver Danmarks behandling af de religiøse mindretal fremhævet som et af de mest centrale menneskerettighedsproblemer i landet:

»Indrapporteringer af religiøs og etniske diskrimination mod mindretalsgrupper har været relativt stabilt i de seneste år«, står der i rapporten.

Romaer bliver mishandlet
Den peger også en stigende stigmatisering over for romaer i Europa. Romaerne beskrives som den »største og mest sårbare minoritet i Europa; de lider under racediskrimination, vold og diskrimination«.

Særligt henvises der til flere eksempler på drab og vold mod romaer flere steder i Europa, blandt andet Italien, Ungarn og Rumænien.

LÆS ARTIKELRoma-kvinde dræbt af skud i Ungarn

Mange romaer bliver desuden udsat for mishandling af politiet, når de er blevet anholdt.

Internettet bliver misbrugt til undertrykkelse
Et af de nye menneskeretighedsproblemer, som bliver fremhævet, er, at regeringer rundt om i verden i stigende grad bruger den digitale kommunikation til at undertrykke sine befolkninger.

Mens internettet kan være en adgang til information om fundamentale rettigheder og forbrydelser begået i ens eget land, er det samtidig en måde for undertrykkende regeringer at overvåge befolkningen og blokere for adgangen til omverden.

Rapporten fremhæver den kinesiske regering som en af de værste.

»Kinas regering har øget sin indsats for at overvåge brugen af Internettet; kontrollere indholdet, begrænse oplysningerne, blokere adgang til udenlandske og indenlandske websteder, fremme selvcensur og straffe dem, som overtråder reglerne«.

DOKUMENTATIONRapporten fra US State Department(eksternt link - på engelsk)

Et andet stigende problem, at magthaverne verden over i stigende grad benytter »alt for brede fortolkninger af, hvad der udgør terrorisme« til at blandt andet at begrænse tilbageholdtes rettigheder.

Det er blandt andet et problem i Columbia, Marokko, Indonesien og Kina.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.52

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Danmark
12. feb. KL. 14.31
Fremtid. Steen Skovsgaard og de øvrige biskopper mener, at der bliver færre ansatte i folkekirken fremover. - Foto: OLE LIND (arkiv)

Biskopper varsler færre job ved kirkerne

Kordegne og kirketjenere kan stå for skud, mens præster er mindre udsat.

Musik
12. feb. KL. 15.44
Perfekt. Whitney Houston er ved at introducere musikkollegaen John Legend ved et tv-arrangement i Los Angeles i 2005. - Foto: DANNY MOLOSHOK

Musikekspert: Whitney var den perfekte pige

Musikekspert Henrik Milling fra DR mener, at Whitney Houston havde den største kvindelige popstemme nogensinde

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe