Et forskningsgennembrud giver håb om, at man på sigt kan forebygge, at nyfødte spædbørn får en alt for tidlig start på livet.
Foto: Martin Lehmann

Et forskningsgennembrud giver håb om, at man på sigt kan forebygge, at nyfødte spædbørn får en alt for tidlig start på livet.

Viden og tech

Mysteriet om for tidlig fødsel er kommet nærmere en opklaring

Et studie af 50.000 mødre har afsløret tre gener, der spiller en rolle for, om kvinder føder deres børn til tiden eller flere uger før termin. Den store opdagelse kan måske på sigt bruges til at forebygge, at spædbørn kommer for tidligt til verden.

Viden og tech

I Danmark bliver der født cirka 60.000 børn hvert år. Af dem kommer cirka 4.000 af spædbørnene for tidligt til verden, og det vil sige, at de er født før den 37. graviditetsuge.

For de fleste børn får den tidlige fødsel ikke nogen konsekvenser for børnenes helbred og sundhed senere i livet. Men jo tidligere man er født des større er risikoen for komplikationer og senfølger. Det gælder især, hvis børnene bliver født ekstremt for tidligt, som er mere end 12 uger før termin, hvor fødselsvægten typisk er under 1.000 gram.

Hyppigste dødsårsag hos børn

Det sker for cirka 200 danske spædbørn om året, hvor der er en betydelig risiko for, at barnet dør eller får varige hjerneskader og andre komplikationer. Den skrøbelige situation betyder, at for tidlig fødsel på verdensplan er den førende dødsårsag for børn under fem år.

Der er mange faktorer, der kan udløse en for tidlig fødsel. Det kan for eksempel være rygning, diabetes, forhøjet blodtryk, infektioner, for meget fostervand eller svangerskabsforgiftning.

For tidlig fødsel er arveligt

Man ved også, at nogle familier er hårdere ramt af for tidlige fødsler end andre familier. For eksempel har et epidemiologisk studie vist, at en gravid kvinde har en 50 procent øget risiko for at føde for tidligt, hvis hendes egen mor fødte et eller flere børn, før den 37. graviditetsuge.

Der findes altså en arvelig komponent, der har betydning for, om man føder for tidligt eller ej. Men på trods af mange års intensiv forskning er det ikke lykkedes at finde de gener, der går i arv mellem generationer, og som under uheldige omstændigheder kan fremprovokere en for tidlig fødsel.

Dna-testet 50.000 mødre

Den virkelighed har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse nu lavet om på i et rekordstort studie af mere end 50.000 danske, norske, finske og amerikanske mødre, hvor de har analyseret deres dna til mindste detalje og sammenholdt resultaterne med den graviditetsuge, som deres første barn blev født i.

Med den fremgangsmåde har forskerne gjort nogle opsigtsvækkende fund, som er et stort skridt til at løse gåden om, hvorfor for tidlig fødsel går i arv i familier. De har fundet tre genvarianter, der skilte sig ud hos de kvinder, som fødte deres første barn før den 37. graviditetsuge. Opdagelsen er så stor, at et af verdens førende medicinske tidsskrifter New England Journal of Medicine netop har valgt at offentliggøre den.

»Vi har fundet tre genvarianter i kvindernes genom, hvor vi med en stor statistisk sikkerhed kan sige, at de er hyppigere forekommende hos kvinder, der har født deres børn flere uger før terminen. Det er første gang nogensinde, at man har fundet gener, der er associeret med, om kvinder føder for tidligt eller ej«, siger administrerende direktør og professor Mads Melbye fra Statens Serum Institut, som har stået i spidsen for den danske del af undersøgelsen sammen med seniorforsker Bjarke Feenstra.

To gener i søgelyset

To af de gener, som forskerne har fundet i deres jagt, hedder WNT4 og EEFSEC. Bag de knap så mundrette navne, gemmer der sig to gener, som bærer på en kode, som kan omsættes til signalstoffer i kroppen i form af proteiner og kan på den måde påvirke kroppens funktion.

WNT4 koder for et protein, der kan påvirke signaleringen med kønshormonet østrogen, som spiller en central rolle under kvinders graviditet. EEFSEC koder for et enzym, der har betydning for omsætning af mikronæringsstoffet selen, der ligesom kobber og zink er livsvigtigt for, at kroppen fungerer. Den primære kilde til selen kommer fra fisk, skaldyr, kød, indmad og forskellige frø og nødder.

»Spørgsmålet er nu, om det er de små variationer i de to gener, der forstyrrer en fin balance hos det spirende foster og resulterer i en for tidlig fødsel. Hvis det gennem yderligere forskning viser sig at være tilfældet, så kunne man godt forestille sig, at man på sigt kunne udvikle medicin eller kosttilskud inspireret af de mekanismer, som de to genvarianter sætter gang i hos den gravide«, siger Mads Melbye.

Kan selen forebygge for tidlig fødsel?

Fundet af genvarianten EEFSEC, som er involveret i omsætningen af selen, kan vise sig at være særlig interessant. For det er ikke første gang, at selen kommer i søgelyset i forbindelse med for tidlige fødsler.

For eksempel har det afrikanske land Malawi verdens højeste forekomst af for tidlig fødsel samtidig med, at der er en udbredt mangel på selen hos befolkningen, da jordbund og dermed lokalt dyrkede afgrøder kun indeholder lave niveauer af dette mineral.

»Når to uafhængige studier peger på, at selen-omsætningen er associeret med for tidlig fødsel, kunne man godt fristes til at tro, at selen er vigtigt for, at gravide kvinder kan holde fast på deres ufødte barn og føde til tiden og at et kosttilskud i form af selen ville kunne hjælpe kvinder, der var i risikogruppen for at føde for tidligt. Men det vil være en forhastet konklusion. For vi ved ikke for nuværende, om et lavt niveau af selen i kroppen er en medvirkende årsag til, at kvinder kan føde for tidligt. Det skal vi først til at undersøge nu, og vi har kun taget det første spæde skridt på en lang videnskabelig rejse«, siger Mads Melbye.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det næste skridt vil være at undersøge, om kvinder, der føder for tidligt, har et mindre niveau af selen i blodet sammenlignet med kvinder, der føder til tiden.

»De undersøgelser har vi sat i gang nu, og det vil gøre os klogere på, om et selentilskud enten via kosten eller som kosttilskud måske ville være et skridt på vejen til at forebygge for tidlige fødsler en gang i fremtiden«, siger Mads Melbye.

Et gennembrud

Gorm Greisen, formand for Etisk Råd og professor ved Rigshospitalet, som har arbejdet med for tidligt fødte børn gennem 35 år, finder resultaterne interessante.

»Det er et gennembrud. Vi vidste jo godt, at der er en arvelig komponent, men det er første gang, at man er på sporet af, hvad det er for nogle molekyler og mekanismer i kroppen, der er i spil, når kvinder føder for tidligt. Det kan måske på sigt føre til, at man kan forebygge nogle tilfælde af for tidlig fødsel, og det er et vigtigt mål«, siger Gorm Greisen.

Han understreger dog, at man ikke kan bruge den nye viden til noget lige nu og her, og han vil ikke råde gravide kvinder, der har en historie med for tidlige fødsler i familien, at de indtager mere selen end den anbefalede daglige dosis til gravide på 55 mikrogram.

»Forskningen er kun i sin spæde vorden, og der skal mange flere undersøgelser til. Hvis man på baggrund af de nye resultater lykkes med at finde måder til at mindske risikoen for tidlige fødsler, så skal man også sikre sig, at det ikke går ud over sundheden hos kvinden eller det ufødte barn. Det er særligt vigtigt, fordi mange gravide skal behandles for at undgå et tilfælde af for tidlig fødsel. Så det skal testes i kontrollerede kliniske forsøg, hvis forskningen overhovedet når så langt. Så det har lange udsigter, før selen eller noget andet kunne blive et tilbud til kvinder, som er i risiko for at føde for tidligt«, siger Gorm Greisen.

Dna-test kan afsløre risiko

Det er det amerikanske firma 23andme, der har analyseret dna’et fra de 43.568 amerikanske mødre af europæisk herkomst, som deltog i den aktuelle undersøgelse. Det er også et firma, som tilbyder genomanalyser til private, hvor de kan gøre folk klogere på deres slægtskabstræ og deres risiko for at udvikle en lang række sygdomme. Nu vil firmaet også kunne teste for kvinders risiko for at føde for tidligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er dog begrænset, hvad de testede kan få ud af den information, fortæller Bjarke Fenstra.

»Hvis en kvinde bærer på en af de tre genvarianter, som vi har fundet, så vil de kun få øget deres risiko for at føde for tidligt med ganske få procent. Så det ville i min optik være spild af penge at betale for en genetisk baseret risikovurdering. Men den nye viden vi har fået, kan vi bruge til at blive klogere på de mekanismer, der er på spil i kroppen, når kvinder føder for tidligt« siger Bjarke Feenstra.

DOKUMENTATION: Genetic Associations with Gestational Duration and Spontaneous Preterm Birth

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce