Den polske kyst byder på naturperler, spaoplevelser og en spirende gastronomisk revolution
Det er måske ikke det første land, der falder dig ind, når snakken falder på indbydende kyststrækninger. Men faktisk er Polen fuld af oversete perler, der kan opleves langs cykelrute Eurovelo 10. Vi guider dig til de bedste stop på ruten.
Solen flimrer mellem fyrretræerne i Ronald Reagan Park – der er opkaldt efter den tidligere amerikanske præsident, men beliggende i Gdansk, hovedstaden i den polske region Pommern. Vores cykelhjul er ved at give slip på det sidste af del af storbyen og begive sig ud på eventyr langs kysten.
Bag os kaster 12 etagers boligblokke fra kommunisttiden skygger. Foran os åbner brede sandstrande sig. Småbørnsfamilier bygger slotte, der snart bliver ædt af det baltiske havs isblå bølger.
Vi er på cykelruten Eurovelo 10 – en af de 12 cykelruter, der forbinder Europa. Med sine næsten 8.000 kilometers længde snoer Eurovelo 10 sig gennem Polen, Tyskland, Danmark, Finland, Rusland, Estland, Letland og Litauen.
Her i Polen indkapsles strækningen af badehoteller, naturparker, paradis for surfere, en madrevolution og nationens spa-hovedstad. Og mellem disse fantastiske steder er du garanteret lange strækninger, gode cykelstier og frodig natur.
Første stop er den polske riviera eller ravkysten, som den også går under.
Sopot og Gdynia
På den røde Eurovelo 10, der forbinder Gdansk med Sopot og Gdynia — i folkemunde refereret til som den polske riviera — blander motionscyklister på søndagstur sig med mountainbikes og lycra-klædte racere.
Cykelstien splitter naturen. På venstre hånd står fyrretræerne høje og tynde, mens sandstranden til højre bliver brudt op af fish & chips-boder og is-butikker.
Og du er ikke i tvivl, når du rammer Sopot. Med et skifter naturen til et stort, menneskefyldt torv og adelsmærket – den længste træbro i Europa – stikker over 500 meter ud i havet. På de afblegede planker slentrer lokale rundt med en is i hånden og barnevognen foran sig.
Som et af de få steder i Polen blev Sopot ikke pulveriseret under Anden Verdenskrig, og derfor er der stadig meget original arkitektur at finde.
Det dekadente Grand Hotel lever op til sit navn. I paladset med røde tegl har adskillige kendte mennesker sovet under deres besøg til rivieraen. Gæstebogen tæller en tidligere spansk konge, den cubanske præsident Fidel Castro og dem, der er så ætset ind i populærkulturen, at de kun nævnes ved kunsternavn: Prince, Shakira.
Om aftenen bliver Sopot rivieraens samlingspunkt for diskolys og hazard. Det er Polens svar på Tisvilde i uge 29.
Når du forlader Sopots åbne torv, lukker naturen sig atter om dig. Cykelstien leder gennem skoven, terrænet bliver kuperet, den tunge duft af skovjorden markant og nåletræernes harpiks sætter sig i luften, inden en bakke leder ned til strandbyen Gdynia.
Her samledes mafiaen og de kendte sig engang i de sene nattetimer. Men de bonede gulve er rykket op, og småborgerligheden flyttet ind. Det er Tisvilde i alle andre uger end 29, og man kan slænge sig i overdækkede strandstole.
Traditioner og eventyrland
Lidt fra kysten vælter det gule Quadrille-hotel op af jorden og skaber konturerne af et eventyr. Indenfor forsvinder virkeligheden i magiens kaninhul. Alt er dekoreret efter Alice i Eventyrland universet, og restauranten bærer navnet White Rabbit.
Køkkenchefen Marcin Popielarz har skubbet sin fantasi til grænsen og tager gæsterne på en rejse gennem sin barndoms smage.
Han er kendt for sin passion for det lokale, polske køkken og nyfortolker områdets opskrifter og råvarer. Mange af menuens grøntsager gror i hotellets køkkenhave. Over de sidste år har køkkenchefen været med til at revolutionere landets kulinariske scene.
Han serverer en smagsmenu for os, der viser hvilken vej det polske køkken bevæger sig.
Menuen byder blandt andet på sild, der er tilberedt, som det foreskrives hos det polske folkeslag kasjuberne, en kuller, der er så mager, at kødet falder fra hinanden i flager og et moderne take på borsch.
»Det er en ny måde at anskue det polske køkken på. Traditionel polsk mad er formet af fattigdom med fokus på proteiner. Vi tager det ind i et nyt årti, hvor vi trækker på det italienske, det franske og også det danske. Mange kokke har arbejdet i udlandet og er kommet hjem. Mig selv inklusiv«, siger Marcin Popielarz.
Under hans kasketskygge gemmer sig et par trætte øjne og et vildt skæg.
Men, fortæller Marcin Popielarz, han er også udfordret af, hvad publikummet er vant til. White Rabbit har oplevet succes og trukket madscenen i en ny retning, men polakkerne vænner sig stadig til fine dining. Særligt vegansk mad er svært at gøre mainstream, og arbejdsgangen halter stadig bagefter.
»Efter kommunismen var der ingen standarder i det polske køkken. Vi er nået hertil, fordi alle unge kokke har været rundt i verden og arbejde på fantastiske restauranter og hoteller«.
Selv har Marcin Popielarz blandt andet arbejdet på restauranter rundt omkring i den engelske hovedstad, London, og i Oslo.
»I de år jeg var væk, var forandringen allerede i gang. Der blev kigget mere mod skandinavien, og niveauet blev højere. Men vi er stadig 10 år fra virkelig at nå toppen. Og det kræver også en mentalitetsændring hos kunderne, der skal være åbne for at spise på fine restauranter«, siger Marcin Popielarz og tilføjer:
»Inderst ind er jeg nok patriot, og jeg vendte tilbage til mit hjemland for at vise skønheden ved de traditionelle polske opskrifter. Jeg vil gøre min families retter kendt ud over landets grænser«.
Hvad kan det polske køkken byde på, som man ikke finder andre steder?
»Ingredienserne. Vi har nogle fantastiske grøntsager og kød fra lokale gårde. Og når det bliver blandet med kreativiteten hos de unge kokke, er resultatet enestående«.
Er der noget, der virkelig viser skønheden og trækker tråde til din families opskrifter?
»Gedeosten med skovbær. Da jeg voksede op, havde naboen en gård med gede, og min mor plejede at lave gedeosten derhjemme og servere den med vilde bær«.
Marcin Popielarz tror, at fremtiden kommer til at byde på et stadig øget fokus på vegansk mad.
»Det er noget, vi skal have folk til at få øjnene op for. For to år siden var det uhørt, at der blev serveret vegansk mad i Polen«.
Highway to Hel
Næste stop er halvøen Hel. Du kan cykle hele vejen ud til spidsen med havet på den ene side, en let brise i håret, gode cykelstier og skoven på anden side.
Det er wind-surfernes paradis, Colder Hawaii, og for de engelsktalende fædre genstand for en oplagt joke.
Bliver det for kogende i Hel, kan du tage en færge til Gdansk eller toget tilbage til Gdynia.
Med sit brostensbelagte strøg er byen oplagt til børnefamilier, der har brug for en udflugt.
Restauranterne serverer friskfanget fisk fra det Baltiske Hav, strandene er rolige og med masser af plads.
Langs kystlinjen kan du kravle ind i bunkerne og mærke historiens vingesus. Efterfølgende kan du hoppe på cyklen og skylle dagen ned med specialiteten øl med kirsebær-vodka i.
Slap af på slottet
En kort afstikker fra Eurovelo 10 finder du det romantiske palads og wellness-center Pałac Ciekocinko Hotel, der er som taget ud af 1900-tallet.
Det gamle slot er totalrenoveret, og man kan ikke undgå at føle sig som en del af herskabet, når man kører op ad alléen. Eller blive transporteret tilbage i tiden, når man kommer ind i foyeren med lysekroner i loftet, levende ild i pejsen, tunge klunkemøbler og lange bogreoler.
»Hvis du frier her, og hun siger nej, så er der noget galt med dig«, griner Taras Nikishyn, der er direktør på slottet.
»Det er atmosfæren, der gør det her sted specielt. Man får lyst til at skabe noget, stedet får din hjerne til at virke«.
Indenfor er alt restaureret efter fordums tid. Tapetet er håndmalet, og der står gamle telefoner placeret rundt omkring.
»Det er som et museum«, siger hoteldirektøren.
Meget af den rige natur omkring slottet er UNESCO-fredet. Til stedet hører også en ridebane i international klasse og en stald, hvor der står heste til et par millioner kroner.
En af af de gamle stalde er omdannet til et topmoderne wellness-center, hvor man blandt andet kan få en dybdegående massage efter mange timer på cyklen.
»Gæsterne gør det her sted specielt«, siger Taras Nikishyn og smider en kørvel i pejsen:
»Det skal føles som hjem for dem«.
Han elsker at se de besøgende langsomt bløde op for hinanden. Fra at være på et høfligt, overfladisk hej den første dag ender de ofte med at dele vin på tredjedagen.
Vesterhavet på steroider
Du skylder dig selv at gøre stop ved nationalparken Słowiński. Følger du Eurovelo 10 fra Gdansk hertil, tager det to til tre dage. Det er lige dele krigshistorie og Vesterhavet på steroider. I første del af parken cykler du gennem ranke træer, og du kan gøre stop ved udstillinger, der viser missiler fra Anden Verdenskrig. Hvis stængerne er trætte, kan du også blive transporteret i en minibus.
Derfra kommer du til de golde klitter, der gennem århundreder har bevæget sig med vinden. I et hjørne kan du se en død skov, der har været gemt i dyngerne. Længere ude er en gammel by eftersigende blevet afsløret efter at have været opslugt af sandet.
En folkeskoleklasse er i fuld gang med at trille ned af klitterne, mens fotoentusiaster med lange linser bevæger sig den modsatte retning.
Stedet kunne have været bagtæppe til den tilsandede blockbuster Dune, og kommer du her tidligt på dagen, hvor der ikke er andre, kan du føle dig utroligt lille i det enorme tomrum. Det er bare naturen og dig.
En sti leder fra det bakkede klit-landskab til havet. Og jeg kan ligeså godt være ærlig, det var tiltrængt for en nordjyde med hjemve. Ligesom store dele af vestkysten er den lange sandstrand indrammet af havet og klitterne.
Spa-hovedstaden
Hold tungen lige i munden, for vores sidste stop er Kolobrzeg nær grænsen til Tyskland. Måske du får nemmere ved at udtale byens navn, når musklerne bliver masseret på plads.
Kolobrzeg er nemlig kendt som Polens spa-hovedstad og har landets største antal spa- og wellnesscentre pr. kvadratkilometer. Næsten alt i byen er fokuseret på at slappe af. I højsæsonen er her mere end 600.000 mennesker, og en del af dem kommer fra Danmark.
Eurovelo 10 løber langs promenaden, og det mest bemærkelsesværdige er den friske luft, man cykler i.
Et af de mest populære hoteller er New Skanpol, der i mange år har de været defineret af deres all you can eat-buffet, fortæller direktøren Jaroslaw Witkowski.
Men samtidig med at de har restaureret det meste af hotellet, har de også skabt en ny restaurant, Sublima. Spisestedets stilhed står i skærende kontrast til buffetten, der lyder som en bikube.
Begge ting har sin ret, men Sublimas køkkenchef, Andrzej Jakomulski, vil ligesom Marcin Popielarz gerne vise, hvad polsk madkunst kan blive til.
»Vi er ikke på europæisk niveau endnu. Men vi nærmer os«, siger Andrzej Jakomulski.
Nøjagtigt som sin kollega i Gdynia oplever køkkenchefen, at det er svært at lokke folk til. Priserne er presset i bund for at få folk ind af døren, men det polske publikum kræver stadig en smule tilvænning.
Alligevel er Andrzej Jakomulski ikke i tvivl om, at maden nok skal blæse besøgende bagover. Hvis de bare tør tage chancen.
»Michelin-stjernerne skal nok komme. Folk skal bare få øjnene op for Polen«, siger han.
Pommern er en af de mest naturskønne og populære tourist-regioner i det nordlige Polen. Her ligger byen Gdańsk, der er del af det større byområde kaldt 'Tricity' – en fællesbetegnelse for den pulserende metropol, der omfatter de tre byer: Gdańsk, Sopot og Gdynia. Tre vidt forskellige historier, ansigter og individualiteter, der tilsammen udgør én harmonisk helhed.
Vestpommern er en malerisk region ved kysten til det baltiske hav, hvortil Szczecin, Świnoujście og Police har betydningsrige havne. Det er anset som én af de grønneste regioner i Polen og karakteriseret ved sin utrolige diversitet i landskabet: Strande, hundredevis af søer og skove fulde af dyreliv. Her finder man blandt andet den vestpommerske sejlrute og fyrtårnsruten.