0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Der var engang, hvor Zürich var kedelig og kendt for sine banker og business. Sådan er det ikke længere

29. september 2020

I de seneste ti år har Schweiz’ største by, Zürich, gennemgået en forandring. Fra en halvsløj lille storby bedst kendt for sine banker til en større storby, hvor design, kunst og arkitektur trives, bylivet blomstrer, Limmat-floden og Zürich-søen stadig er en dukkert værd, og den mindre bys afslappede atmosfære og charme heldigvis har hængt ved.

I Zürich putter du dit skrald i officielle affaldsposer, Züri-sacks, hvide med skrift i farven Zürich-blå.

De fås i tre forskellige størrelser og er designet af et designbureau, der vandt konkurrencen, dengang bystyret i Zürich introducerede et nyt affaldssystem med fokus på bedre sortering og mindre skrald omkring 1985.

»Vi elsker konkurrencer. For at finde den bedste idé«, fortæller Andres Janser, der er kurator på Museum für Gestaltung i Zürich, Schweiz’ førende museum for design og visuel kommunikation, der blev grundlagt i 1875 og har en samling på over 500.000 genstande.

Schweiz er kendt for at være et land, der sætter pris på godt design og har gjort det i over hundrede år. Det samme gælder for Zürich. Så meget, at selv en affaldspose kan blive genstand for en designproces.

Det er godt for byens borgere, men kommer også turister til gode, som kan nyde godt af de mange designløsninger i byrummet, når Zürich opdages til fods, og som også får rig mulighed for at nyde både interessant arkitektur, byudvikling i tidligere industrikvarterer og verdensklassekunst i en by, hvor man skal huske at tage sig tid til en dukkert og bare nyde det - hvilket det er tydeligt at se, at beboerne i Zürich selv er verdensmestre i på en varm sommerdag i august.

»Der er en bred forståelse for vigtigheden af design«, siger Andres Janser.

»Og i forhold til hvor lille Zürich er med sine omkring 500.000 indbyggere, er der meget at se og opdage – også ting, du ser på hver dag, anonyme designs, som er overalt, men som du ikke engang ved, hvem der har designet. Men det er der, det er til stede og bidrager til byens visuelle identitet«, siger han.

En international succes er den cylinderformede skraldespand i kromstål og skrå top, der forhindrer, at folk sætter affald på toppen. I daglig tale kaldes den Hajen eller Abfallhai på tysk, og lande som Frankrig og England har adopteret den berømte skraldespand fra 2002, du støder på overalt i Zürich i forskellige udformninger, nogle med plads til cigaretskod, andre med hundeposer.

Landi-bænken designet af Alfred Altherr og Charles Hoch til den fjerde udgave af den tilbagevendende nationale udstilling for kultur, politik og økonomi, der fandt sted i Zürich i 1939, kan du stadig sætte dig på til et lille hvil – blandt andet langs Zürich-søens bredder. Bænkene produceres stadig.

Og så er der de 85 letgenkendelige nødvandsfontæner i bronze i en meget simpel, men stærk form – hvor vandet altid løber, og hunden også kan slukke tørsten – der blev designet af Alf Aebersold, efter en konkurrence udstedt i 1974, under den kolde krig.

»For nogle år siden fik afdelingen for affald og genbrug i bystyret ny chef, som besluttede, at Hajen efter 25 år ikke længere skulle bruges«, siger Andres Janser.

»Og der var stor opstandelse og en stor offentlig debat om beslutningen om at udskifte dem med nye. »Hvordan kan du gøre det, er du en mand uden kultur?«, spurgte indbyggerne i Zürich. »Det her er vores internationale bidrag til affald«. Så det betyder helt sikkert noget for byens borgere«.

Ifølge Andres Janser har schweizerne for vane at lave solide ting, der i udgangspunktet er dyrere, men som til gengæld holder i 30-40 år eller længere.

»Det siger noget om såvel Zürich som om Schweiz, at vi synes, det er værd at bruge lidt flere penge på design. Men Zürich er en relativt rig by, og derfor har vi råd til at tænke over de her ting«, siger Andres Janser.

»Det er også bæredygtigt. Det kaldte de det ikke dengang, men resultatet er, at det er bæredygtigt«.

Berlin for folk over fyrre

1192 kilometer væk fra København ligger den lille storby Zürich, som stadig er lidt af en hemmelighed som rejsedestination, med alle de fornøjelser som en stor storby kan tilbyde, men med en mindre bys mere afslappede atmosfære – og uden store busser af turister, der normalt gør storbyrejsen til en stressende og trængt affære.

Med Alperne i horisonten bag det turkisblå, friske bjergvand i Zürich-søen, den historiske bymidte Altstadt med brostensbelagte gader og historiske bygninger, med kulturel opblomstring i det tidligere industrielle kvarter i den vestlige del af Zürich, og Limmat-floden, der fra sit udspring i søen skærer sig gennem hele byen, er det let at forstå, at man godt kan gå hen og forelske sig lidt i Schweiz’ største by.

’Most livable city’ kårede det indflydelsesrige livsstilsmagasin Monocle Zürich til sidste år. Og stifter og chefredaktør Tyler Brûlé, der oprindeligt er fra Canada, bor selv og arbejder i byen, hvor Monocles hovedkontor også ligger. Det samme gør i øvrigt sanger Tina Turner, men det er en anden historie.

»Der sker helt sikkert noget i Zürich lige nu, og det har stået på i et stykke tid. I Schweiz, hvor der er rivalisering mellem især Basel og Zürich, og også mellem Genève og Zürich, kan folk endelig i Genève tilstå, at Zürich er en cool by, og at der sker flere interessante ting her«, siger Tyler Brûlé.

»Tidligere ville de bare have sagt: Okay, de taler tysk og det ene og det andet. Nu er folk i Genève mere sådan: Okay, selv vi er nødt til at vedkende os, at Zürich er cool«.

»Jeg synes også selv, der sker noget, der er en air, og man mærker helt sikker, at byen er on the up«.

Ting Monocle sætter pris på ved Zürich: Der er rent, det er sikkert, folk er venlige over for hinanden, ting virker, der er ikke så mange regler, det er en stor landsby, det er i midten af Europa og tæt på byer som Paris, du kan hoppe i Zürich-søen eller floden Limmat, bjergene er tæt på, og Zürich er, som Tyler Brûlé formulerer det:

»Berlin for folk over fyrre. På den måde at du kan gå ud og have det sjovt, men på en civiliseret måde, og ingen smadrer en flaske over dit hovede. Du får en dejlig, civiliseret oplevelse«, siger han.

Og så er Zürich »built to last«, hvilket betyder, at kvaliteten er meget høj, uden at den fører sig frem, det handler om at lave gode ting, der holder, og det er en af grundene til, at Monocle-stifteren holder af Zürich.

»En af de interessante ting ved Schweiz er, at landet har et stærkt design-etos. Der er noget, der løber i den schweiziske mentalitet om at bygge ting i første hug, investere i arkitektur og i gode, gennemtænkte designløsninger, og det er helt sikkert noget, du ser her i byen«, mener Tyler Brûlé.

»Det gælder for Zürich mere end andre steder. Hvis du snakker med folk fra andre byer, vil de nok være lidt jaloux eller misundelige«.

Inspiration

TRE MUSEER MED KUNST OG DESIGN

Museum für Gestaltung

Museets hovedbygning er fra 1930’erne og er et nydeligt eksempel på schweizisk, modernistisk arkitektur. Schweiz’ førende museum for design og visuel kommunikation blev allerede grundlagt i 1875, og indholdet er da også ganske imponerende – museet er de desuden en del af kunstuniversitetet i Zürich og partnerskabet har stået på siden 1878. 500.000 genstande har museet i sin samling, der fortæller hele den schweiziske designhistorie, ligesom museet også har en af de største plakatsamlinger med plakater fra begyndelsen af 1900-tallet.

Udstillingerne skifter, men 2.000 schweiziske designhighlights som On-sneakeren og det ikoniske togstationsur af Hans Hilfiker fra 1944 er permanent udstillet. I 2014 udvidede museet ved at omdanne det tidligere mejeri Tonis mælkefabrik i Zürich West til kombineret kunstuniversitet og museum, der blandt andet huser forskellige særudstillinger.

Kunsthalle Zürich

Også i Zürich West finder du Kunsthalle Zürich, der er et udstillingssted for moderne kunst af både yngre og mere etablerede kunstnere. Kunsthallen åbnede i 1985, og siden 2012 har den haft hjem i det ombyggede Löwenbrau-Areal, hvor der tidligere blev brygget øl. Bryggeriet var et af de første steder i området, der gik fra at være fabrik til hipt, og der er ud over byens vigtigste kunsthal også fundet plads til museet for politisk bevidst kunst, Migros-museet, samt det toneangivende galleri Hauser & Wirth.

Området er i det hele taget et sted, kunstelskeren formentlig vil elske at slå vejen forbi med udstillinger, atelierer, gallerier og bogbutikker med litteratur om kunst og design.

Kunsthaus Zürich

Kunst, de allerede har vist sig langtidsholdbar, finder man i Kunsthaus Zürich. Picasso, Monet, Rodin, Matisse, Kandinsky, Munch – den største samling af Munch-værker uden for Norge i øvrigt – Ernst, Gaugin og alle de andre hænger her i bygningen tegnet af Karl Moser fra 1910, hvor der også er fundet plads til schweiziske kunstnere som Alberto Giacometti, Ferdinand Hodler og Pipilotti Rist.

Museet er udvidet flere gange: i 1925, 1958 og 1956, og når museets seneste tilbygning åbner, bliver museet Schweiz’ største kunstmuseum med i dag 4.000 malerier og skulpturer samt 95.000 tegninger og prints fra det 13. århundrede til i dag.

Grafisk design stadig i front

Grafisk design og skrifttypedesign er en af de stærke grene inden for design, som schweizerne excellerer i. Ifølge Andres Janser fre Museum für Gestaltung gælder det også i Zürich, hvor den verdensberømte skrifttype Helvetica blev født af Zürich-bysbarnet Max Miedinger i 1957 for det flere hundrede år gamle Haas Type Foundry.

Det var også en schweizer, der har designede skrifttyperne, der bruges i den parisiske metro og i lufthavnen Charles de Gaulle.

»Schweizerne rejste i 1950’erne og 1960’erne ud og var succesfulde. Schweiz var avantgarde på det punkt dengang. I dag er der eftermælet, men også traditionen«, siger Andres Janser.

I dag er der mange lokale designere og studios. Virkelig mange, fortæller Andres Janser, hvilket blandt andet skyldes, at unge designere kommer til Zürich for at studere på skolen for design, etableret i 1875, og efterfølgende bliver i byen, fordi det er lettere at etablere et studio her, og fordi chancen for at få arbejde er større.

Et af dem er Bienvenue Studios. I det tidligere industrikvarter, der i dag kendes som Zürich West, lige ved siden af en oldschool pasfotoautomat og skinnerne med tog, der suser forbi, holder den grafiske designduo Xiaoqun Wu and Oliver Hischier til i en hvid container oven på en anden hvid container.

Området er præget af den rest af industribygninger, som kunstnere, designere og restauranter, isbutikker og smarte natklubber med lange køer har erobret og omdannet til et centrum for kulturelle aktører på den der hippe, smadrede måde, som mange elsker.

Bienvenue Studios bruger elementer fra naturen og transformerer dem til visuel kultur. Det har de gjort siden 2014 i Zürich West.

»Hvad jeg virkelig godt kan lide ved Zürich West, og især det sted, hvor vi holder til, er, at det her stykke land ser ud, som det gjorde for 10 år siden«, siger Oliver Hischier.

»Og jeg tror, at det er det, der gør det levende her i Zurich West. Det giver en varm følelse og en hyggelig følelse til området, hvilket hele bydelen har glæde af«.

»Og«, tilføjer Xiaoqun Wu: »Der er ikke bare en følelse af varme i området, der er også en følelse af frihed. Med masser af kunstnere og atelierer«.

Hvor bæredygtighed tidligere især handlede om godt design og langtidsholdbar kvalitet, som du kan lide i 10 år og ikke kun 10 måneder, så har bæredygtighed en yderligere dimension for Bienvenue Studios.

»Det er virkelig en schweizisk ting at designe ting, der holder. Og bæredygtighed betyder også rigtig meget for vores projekt«, siger Oliver Hischier, og Xiaoqun Wu tager over.

»På den ene side arbejder vi med miljøvenlige materialer, det er vigtigt for os. Men vi vil også gerne gøre opmærksom på interessante naturfænomener og give folk en ny tilgang til naturen«.

»Hvad vi virkelig ikke vil lave er trends. Og hvis vi ville tjene penge, ville vi lave kontorartikler eller julekort med julemanden på«, siger hun.

Inspiration

TRE GODE OPLEVELSER I ZÜRICH

Badning i Zürich-søen og Limmat-floden

De fleste hopper direkte i søen eller floden, det er gratis, men det er også muligt at betale sig adgang til en af de mange badeanstalter omkring Zürich-søen – hvor der også er mulighed for at tilkøbe sig en forfriskning eller en let anretning.

En af dem er Seebad Enge, der er perfekt placeret med udsigt over hele søen, til springvandet og, på klare dage, udsyn til Alperne langt ude i horisonten. Seebad Enge er fra 1959. Er man til den helt gamle udgave, så er det 130 år gamle Seebad Utoquai er besøg værd og tidligere kendt som Badepaladset, indtil en renovering i 1942, hvor badets rigt ornamenterede tårne, der var årsag til tilnavnet, blev fjernet.

Frau Gerolds Garten

»Og kulørte lamper...«. Hvis du besøger den überhyggelige have Frau Gerolds Garten om aftenen gør de kulørte lamper alt, hvad de kan, for at skabe den helt rigtig hyggestemning ved et bord- og bænkesæt under åben himmel, som en kold øl eller en drink og lidt mad fra containerboderne passer godt til.

Haven er efterhånden kendt for de fleste, både lokale og turister. Ud over den lille haveoase finder du i det tidligere industrikvarter også atelierer og designstudios, natklubber og caféer, det 26 meter høje Freitag-containertårn og den omdannede jernbaneviadukt, hvor området under hver bue i dag huser design- og tøjbutikker, restauranter og caféer og meget mere. Fra en sti langs jernbanen på vej mod Löwenbrau-arealet giver også direkte adgang til floden og muligheden for et dyp.

Kronenhalle

Coco Chanel kom her, det samme gjorde kunstnerne Pablo Picasso, Alberto Giacometti og forfatterne James Joyce og Max Frisch. Det er ikke hvem som helst, der har besøgt restauranten og baren Kronenhalle, siden åbningen i 1924, og stedet er i dag lidt af en institution i Zürich.

Stedet serverer klassiske, schweiziske retter og gode cocktails, men en del af attraktionen er også arkitekturen, lysinstallationerne designet af Diego Giacometti, for ikke at glemme originalværker af kunstnere – og tidligere gæster på Kronenhalle – som Picasso, Miró, Chagall og Rodin, der sidder med til bords.

Giacometti, Le Corbusier, lidt dada og meget mere

Også kunst og arkitektur støder man på overalt i Zürich, når du vandrer byen tynd, hvilket den har den helt rette størrelse til at gøre.

Som den farverige, svævende og svulstige ’L’ange protecteur’ af den franske kunstner Niki de Saint Phalle, som fra sin plads i loftet på hovedbanegården passer på de rejsende. Og som Max Bills granitskulptur ’Pavillon-Skulptur’ på hjørnet af travle Bahnhofstrasse og Pelikanstrasse - Bahnhofstrasse, som den irske forfatter James Joyce, der ligger begravet på kirkegården Fluntern i Zürich, i øvrigt mente, var »så ren, at man kan drikke minestronesuppe af den«. For ikke at glemme Augusto Giacomettis rød-orange fresco-udsmykkede politistation – en opgave han vandt i en konkurrence i 1922 – og som bliver kaldt den ’måske smukkeste indgang til en politistation i hele verden’.

Den kunstneriske og litterære strømning dadaismen blev også født i Zürich. Det var i 1915. Og i dag bor den største Dada-kunstsamling i hele verden i arkiverne i den art nouveau-bygning, der huser kunstmuseet Kunsthaus Zürich, og som rummer en enorm samling af værker skabt af alle de store navne, du kender fra kunsthistorien: Picasso, Monet, Van Gogh, Gaugin, samt schweiziske kunstnere som billedhuggeren Alberto Giacometti, Paul Klee og Ferdinand Hodler.

Den indflydelsesrige schweiziske arkitekt Le Corbusiers allersidste værk, der blev færdiggjort efter hans død i 1965, med emaljepaneler i hvid og primærfarverne rød, grøn og gul, står i dag og troner ved Zürich-søen. Pavillon Le Corbusier, der bliver beskrevet som en arkitektonisk juvel, fungerer i dag som museum med skiftende udstillinger om Le Corbusiers liv og værk.

Og den spansk-schweiziske, ekspressionistiske arkitekt Santiago Calatrava, manden bag Turning Torso i Malmö, er uddannet i Zürich, hvor han blandt andet har skabt den prisvindende udvidelse af togstationen Stadelhofen – en opgave han vandt i en konkurrence – i 1990 og udvidelse af det juridiske fakultets bibliotek i en historisk bygning fra 1908.

I Zürich West er det blandt andet det bryggeriet Löwenbraus tidligere bryggeribygninger og det omkringliggende område, der i dag huser kunsten, især den moderne. Migros Museum für Gegenwartskunst og Kunsthalle Zürich finder du for eksempel her.

Og når klokken slår fyraften, flyder det med mennesker i Limmat, der løber lige forbi området. Ældre og unge side om side med arbejdstøjet og telefonen i vandtætte tasker lader vandet gøre arbejdet og får en behagelig hjemtur.

Eller turister og andre vandhunde slår sig ned ved en af de mange broer over floden, hopper i vandet og får sig en fyraftensøl, en bid mad og en hyggestund med vennerne.

Zürich er et genialt sted at være på besøg. Også for grunde der ikke har noget med hverken design, kunst eller arkitektur at gøre.