Tysk kunstner har fået kæmpe revival: »Jeg vil mene, at han er større end nogensinde«

»Når man kører gennem de grønne landskaber med de enkeltstående træer på markerne og bøgeskovene, og når man samtidig kan se en stribe af Østersøen ude i det fjerne, så er det virkelig som at befinde sig midt i et maleri af Caspar David Friedrich«, siger kunsthistoriker Allis Helleland, der gennem det meste af sit liv har været stor beundrer af ‘Nordeuropas maler’, som i år fejres på tværs af de tyske delstater i anledning af 250-året for hans fødsel.

Ruten, som den tidligere direktør for Statens Museum for Kunst beskriver, går fra den nordøsttyske ø Rügen, lige sydøst for Falster og Møn, mod byen Greifswald, hvor Caspar David Friedrich blev født og voksede op.

En cirka tre kvarter lang køretur gennem de nordtyske landskaber, som Caspar David Friedrich holdt så meget af, og som var genstand for en meget stor del af hans landskabsmalerier:

»Modsat alle de andre store malere på hans tid, ønskede han ikke at rejse til Rom, for han ville ikke lade sig påvirke af det sydlandske. Han ønskede i stedet at forblive trofast mod sit nordiske ophav«, forklarer Allis Helleland.

Den tyske doktor i litteratur Sabine Lindqvist påpeger også Caspar David Friedrichs livslange troskab til det nordtyske.

Og særligt vigtig for ham var det nordeuropæiske lys, mener hun.

»Lyset spiller en stor rolle i Caspar David Friedrichs malerier, og han holdt særligt meget af solopgange og solnedgange. Når du kommer længere sydpå, er overgangene i lyset meget mere bratte, men heroppe nordpå har vi nogle meget smukke flydende overgange mellem dag og nat. De overgange havde Caspar David Friedrich et rigtig godt blik for«, siger Sabine Lindqvist.

Natur som religion

På øen Rügen ligger også Nationalpark Jasmund. Her finder man blandt andet den 11 kilometer lange kridtklippeformation, der forekommer at være et spejlbillede af kridtlandskabet ved Møns Klint, og som blandt andet er kendt for den 118 meter høje ‘Königsstuhl’.

Caspar David Friedrich besøgte Rügen adskillige gange i løbet af sit liv, og det var også her, han blev inspireret til et af de værker, som eftertiden nok kender ham bedst for:

»Caspar David Friedrich var meget fascineret af landskaberne på Rügen. Jeg tror, det handler meget om den kombination af stor styrke og farvespil, som naturen udstråler her: Det blå hav med de store bølger, de grønne skove og de massive hvide kridtklipper. Natur var på mange måder religion for Caspar David Friedrich, og man mærker virkeligt det nærmest guddommelige i naturen i det her område«, siger Gesine Häfner, der er marketingschef i National Park Centre Königsstuhl, inden hun tilføjer:

»Det var særligt kridtlandskabet, der inspirerede ham, og som et af hans mest berømte malerier ‘Kridtklipper på Rügen” (1818) også er baseret på. Det er dog ikke muligt at få præcist det samme kig som på det maleri, for han har sammensat det af forskellige elementer herudefra – og så har han nok også givet lidt ekstra i højden«, griner Gesine Häfner.

Og netop dette greb er meget typisk for Caspar David Friedrich, forklarer Allis Helleland.

»Hans billeder er ofte en form for collager. Han bevægede sig ud i naturen og studerede den, tegnede massevis af små og meget realistiske skitser, som han så gik ind i sit atelier og komponerede sammen på en ny måde. Så det var ikke præcise afbildninger af geografiske steder, han lavede, men snarere nogle udtryk for hans opfattelse af naturen og hans følelser omkring den«, siger hun.

»Toni ist Kroos, Friedrich ist größer«

250-året for Caspar David Friedrichs fødsel markeres over hele Tyskland, men allermest opmærksomhed får begivenheden nok i hans fødeby, Greifswald; en by i den nordøstlige delstat Mecklenburg-Vorpommern, hvor Caspar David Friedrich boede, til han fyldte 20, og som han gennem hele sit liv ofte vendte tilbage til for at besøge sin familie.

Greifswald – der i dag er en levende universitetsby med cirka 60.000 indbyggere – har unægteligt forandret sig siden Caspar David Friedrichs tid. Men store dele af byen står alligevel stort set som dengang, han levede her.

Det fortæller Sabine Lindqvist, der arbejder som guide i byen.

»Mange af de motiver fra Greifswald, der indgår i Caspar David Friedrichs malerier, ser mere eller mindre ud på samme måde i dag: Det gælder det store torv i bymidten, kirkerne, havnen, hvor der i et område er krav om, at dit skib skal være mindst 100 år gammelt, og ruinerne af Eldena-klosteret«, fortæller hun.

Sabine Lindqvist er selv født og opvokset i Greifswald, hvor skolebørnene bliver opflasket med Caspar David Friedrichs malerier, og hvor diskussionen på bierstuberne af og til går på, hvem af de to lokalhelte, der egentlig er størst: Caspar David Friedrich eller den tyske fodboldstjerne Toni Kroos.

»Toni ist Kroos, Friedrich ist größer«, lyder slagsordet fra byens mere kunstinteresserede borgere, og når man i 250-året for Caspar David Friedrichs fødsel bevæger sig rundt i byen, er der i hvert fald ingen tvivl om, hvem der fylder mest i gadebilledet. Overalt ser man store reklamebokse, der skilter med jubilæet, og alle byens institutioner synes at bidrage til festen: Både kirkerne, museerne og skolerne har særlige arrangementer på programmet, der kulminerer med fødselsdagfejring og kostumefest.

Men det er langt fra blot bysbørnene i Greifswald, der er begejstrede for Caspar David Friedrich, understreger Allis Helleland.

»Han er jo kæmpestor ikke bare i Greifswald og i resten af Tyskland, men faktisk i hele verden – i det mindste blandt folk, der interesser sig for kunst. Jeg vil mene, at han er større end nogensinde. Hos Cultours, hvor vi arrangerer kunstrejser, og hvor vi blandt andet har en Caspar David Friedrich-tur til Dresden nu i oktober, oplever vi også en meget stor efterspørgsel hos danskerne på alt, der har med Caspar David Friedrich at gøre. Folk er bare vildt optagede af ham for tiden«, siger Allis Helleland.

Hvad er den stigende interesse udtryk for, tror du?

»Stort set alle Caspar David Friedrichs billeder handler på en eller anden måde om menneskets forhold til naturen, og hvis der er noget, der er aktuelt i dag, så er det jo netop det: Hvordan lærer vi at passe på den natur, som vi er i gang med at ødelægge, og hvordan genopretter vi forbindelsen til den? Det er spørgsmål, som jeg tror rigtig mange begynder at blive optagede af i vores tid. Og mange er ved at finde ud af, at der også er en ro forbundet med at leve i pagt med naturen, som vi i lang tid har manglet«.

»I Caspar David Friedrichs billeder er der en grundlæggende ydmyghed overfor naturen, fordi menneskene altid er meget små, mens naturen omkring dem er meget, meget stor. Man bliver ydmyg, når man indser, at man blot er en lille brik i naturens storhed, og den ydmyghed tror jeg, vi har brug for i dag«.

Sabine Lindqvist tilslutter sig Allis Hellelands analyse – og har desuden en vigtig tilføjelse:

»Der er også en vigtig pointe i, at menneskene trods alt meget ofte optræder i hans naturbilleder: Jeg tror, han ville sige, at vi bør holde fast i vores kontakt med naturen og samtidig også, at naturen ikke er lige så interessant uden os«, siger Sabine Lindqvist.

Hvad ville Caspar David Friedrich mene om naturselfien?

Når du bevæger dig rundt i Greifswald, kan du lade dig guide af byens ‘billedsti’, som vil lede dig til en lang række steder, hvor Casper David Friedrich har tegnet skitser til berømte malerier – fx ‘Livets stadier’ (1835) og ‘Kloster i egeskoven’ (1809-10).

Billedruten er meget populær, fortæller Sabine Lindqvist, og gåbenene er da også det helt rigtige fartøj at benytte sig af, når man skal på opdagelse i Caspar David Friedrichs verden, mener hun.

»Det meste af sit liv gik Caspar David Friedrich lange distancer rundt i landskaberne, til han besluttede sig for at stoppe op et sted og tegne. Han har engang skrevet i et brev, at livet ville være meget nemmere og meget bedre, hvis folk bare ville gå noget mere. For ham handlede det nok også om alenetid, fordi han i perioder bar rundt på et meget mørkt sind, men det har også været rigtig vigtigt for ham at være i direkte kontakt med landskaberne«, siger Sabine Lindqvist.

En tidstypisk trend blandt turisterne i Greifswald – såvel som i nationalparken på Rügen - der imidlertid næppe ville vække begejstring hos den store landskabsmaler, er den skov af hænder, som konstant rækkes i vejret for at udføre det moderne hverdagsværk, naturselfien: Med mennesket som hovedperson i midten af billedet og med naturen som baggrundstæppe.

»Menneskene er stort set altid rygvendte på Caspar David Friedrichs billeder, og det er der en pointe med: Det handler om ydmyghed, og den ydmyghed udstråler du jo ikke, når du placerer dig selv i midten og så har naturen bag dig som noget sekundært«, siger Allis Helleland.

Sabine Lindqvist er heller ikke i tvivl om, hvilken dom Caspar David Friedrich ville fælde over det moderne menneskes hang til at tage selfies på smukke natursteder:

»Han ville være glad for, at vi bevæger os ud i landskaberne. Men det overfladiske i den slags naturselfies, hvor vi jo i virkeligheden vender ryggen til naturen, ville han helt sikkert ikke være begejstret for«, siger hun med et smil.