0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Hvor Muren stod: Nyt liv pibler frem i Tysklands gamle dødszone

25. juli 2021

Ny gastronomi, arkitektur og natur blomstrer frem i den tidligere dødszone, hvor DDR-soldater engang patruljerede og skød dem, der forsøgte at flygte fra øst til vest. Det gælder i Berlin, hvor bygninger, restauranter og startup-scenen rejser sig hvor murbrokkerne fra Muren engang lå, og på grænsen mellem det gamle øst og vest, hvor naturen har taget over.

Der sker meget i krydset, hvor  Brunnenstraße og Bernauer Straße kolliderer, og krydsfeltet mellem to af Berlins største gader giver kvarteret en følelse af fortættet energi. På trods af den linde strøm af biler, cyklister, lastbiler og fodgængere bliver stemningen imidlertid aldrig hektisk. Det skyldes nok dels den vidtstrakte, flade bys tradition for endeløs rummelighed, og så den aflange park, der kiler sig ind langs  Bernauer Straßes sydlige akse. Til den ene side er den afgrænset af klassiske murstensbygninger, og til den anden af en skulptur bestående af en række høje, rustfarvede stolper. Det var her, Berlinmuren gik, og stolperne er en fortsættelse af den betonmur, der er rester af lidt længere nede ad gaden ved mindesmærket for Muren.

Muren og skulpturen får turister til at stoppe op, men de lokale ænser den næsten ikke. Nogle haster forbi, andre ligger og solbader på græsplænen under plancherne, der fortæller om Berlinmurens dramatiske historie, og så er der en lille håndfuld mennesker, der myldrer ind og ud af en lille låge i hækken mellem parken og pladsen foran en af de smukkeste murstensbygninger. De er på vej til og fra Factory Berlin, et af Berlins - og Europas - største startup-økosystemer.

Det ligger bogstaveligt talt, hvor Muren gik - bygningens bagende var en del af Berlinmuren, og parken, som der er udsigt til fra den gamle fabriksbygnings mange store vinduer, udgjorde den såkaldte dødszone. Det er navnet for det stykke ingenmandsland, der lå mellem de to betonmure, Berlinmuren bestod af, og som skule gøre det lettere for det tidligere Østtysklands mange vagter at spotte, fange og skyde personer, der forsøgte at flygte over Muren. I dag er der imidlertid mere liv end død over zonen, hvor ny arkitektur, kultur, gastronomi og natur skyder op.

Det gælder især her hos Factory Berlin. Foran den gigantiske murstensbygning er der en håndfuld bænke, hvor unge folk sidder og arbejder på deres bærbare computere, holder kaffemøder, eller tager en pause fra skærmen. Et par af dem er klædt i startup-uniformen - jeans og en t-shirt, det er for varmt til pullovers - men de fleste i mere kreative, farverige og stilige outfits. Factory Berlin er både hjem til nogle af byens mest succesfulde startups - Soundcloud, Gorillas, Bolt og Qonto, eksempelvis - men også et hav af freelancere, iværksættere og studerende.

»Jeg ville skabe et sted, hvor folk kan mødes, udveksle idéer og netværke. Det vigtigste for mig var, at det ikke bare blev en kontorbygning, men at den skulle være hjem for et aktivt fællesskab af kreative typer,« fortæller Udo Schloemer, stifteren af Factory Berlin.

Det fællesskab har han dels forsøgt at skabe ved at indrette bygningen, som om den var et stilet luksushotel; de rå beton-gulve og gamle fabrikslofter bliver blødt op af dekadente velour- og lædersofaer, en jungle af moderigtige planter og persiske tæpper. Derudover er der mange events i bygningen, der er en matchmaking-funktion, så de hastigt voksende startups og freelancere kan finde hinanden, og i Factory Berlins andet berliner-campus - der ligesom det første rejser sig, hvor Muren stod, denne gang på grænsen mellem Kreuzberg og Treptow - er der også et boldbassin, et meditationsstudie, bordtennis og playstation-bokse.

Navnet Factory Berlin er dels et nik til den amerikanske kunstner Andy Warhols studie af samme navn, som lagde scene til hans legendariske filmoptagelser, kunstprojekter og, ikke mindst, hypede fester. Men det er også en henvisning til bygningens og byens historie, for den har spillet en stor rolle i Udo Scloemers karriere såvel som den berlinske startupscenes udvikling. Schloemer er kendt som en af Tysklands mest aktive og flamboyante investorer, og han skabte sin formue ved at opkøbe, renovere og sælge de mange bygninger i Berlin, der blev forladt og forfaldt efter Murens fald. Det var de samme tomme bygninger, der gjorde byen til en legeplads for kunstnere, klubber og andre vilde sjæle, der i 90’erne i Berlin kunne få plads, tid og råd til at boltre sig, mens andre storbyer blev så dyre, at det var hårdt for kunstnerne at blive boende.

»Grunden til, at Berlin er så attraktiv en by for startup-scenen, skal findes i klub- og kunstscenen, som opstod efter Murens fald,« siger Udo Schloemer. »Det er den vilde energi, der fik kunstnerne til at flytte til byen, og det er dem, der har fået startup-scenen til at følge efter.«

Grønt bånd binder landet sammen

Striben af grønt kiler sig ind mellem den mørkegrønne skov på hver side af den. Kilen bugter sig gennem naturen, før den forsvinder over en bjergtop. Her i Thüringen, delstaten i midten af Tyskland, er det som regel sådan, Det Grønne Bånd tager sig ud; som en stribe af ung natur omringet af ældre skove.

Det Grønne Bånd er blevet udnævnt som et nationalt naturmonument i Tysklands, men den har en anden historie end de fleste nationalparker. Naturområdet udgøres nemlig af den gamle indretyske grænsestrækning, Muren mellem det tidligere Øst- og Vesttyskland. Ligesom i Berlin bestod den mur ikke af en enkelt betonmur, men af et kompliceret system af mure, grænsezoner, vagttårne og bomme, som skulle sikre, at folk ikke kunne bevæge sig frit mellem øst og vest. I Tyskland var Muren mellem det frie Vesttyskland og DDR 1393 kilometer lang, og mens dødszonen ved Muren visse steder er 20 meter bred, så var der andre steder et ingenmandsland omkring Muren på flere kilometer.

Da Muren faldt, DDR gik i opløsning og Sovjetunion kollapsede fik ingenmandslandet mellem det tidligere øst og vest imidlertid lov til at passe sig selv, for der var ingen, der ejede det. Det betød, at naturen kunne gøre, som den ville, og den begyndte at pible frem i den tidligere dødszone. Det gjorde den til et lille paradis for dyre- og plantearter, der kunne have svært ved at overleve i Tysklands tætte skove og store landbrugsområder.

»Der er et helt specielt dyre- og planteliv, for i modsætning til resten af landet fik naturen lov til at udvikle sig helt uberørt af mennesker,” fortæller Gerhard Propf, som arbejdet for Stiftung Naturschutz Thüringen.

Han fortæller, at Det Grønne Bånd blandt agerer hjem for sorte storke, rovdyret losser og fugle som blåhalsen og bynkefuglen. Thüringen er den delstat, der har den længste tidligere grænsestrækning, og for et par år siden fik blev den beskyttet. Dyrene har fået bedre vilkår af, at naturen nu er blevet beskyttet, og samtidig er flere tyskere blevet bekendte med Det Grønne Bånd.

»Tidligere kom der et par historieinteresserede, men vi hørte ikke folk sige, at de var ude for at vandre ruten langs Det Grønne Bånd,” siger Gerhard Propf. »Det er der mange, der gør nu, for den beskyttede status har været med til at gøre parken mere synlig. Nu møder vi endda folk, der vandrer hele vejen langs det gamle Jerntæppe, fra Finland og ned til Balkan-landene.

Foreningen, som var med til at få den tidligere dødszone til at opnå status som naturmonument, er en del af museet Schifflersgrund, det første grænsemuseum langs den tidligere indretyske grænse. Det åbnede i 1991 og består i dag af et grænsetårn, et stykke Berlinmur, et lille dusin helikoptere, politibiler og tanks, og så en masse information om, hvordan grænsen påvirkede området. Museet er et populært pitstop på vejen for den, der vandrer langs Det Grønne Bånd. Nogle nyder bare naturen, fortæller Gerhard Propf, men mange kommer for at se, hvordan den mur, der engang skar landet i to, i dag er blevet erstattet af et grønt bånd, der igen binder det sammen.

Arkitektur og gastronomi i den tidligere dødszone

Fra tagterrassen på toppen af Aufbau Haus-bygningen på kvarteret Kreuzbergs Moritzplatz er der udsigt over det mest af det central Berlin. Man kan se de gamle altbau-bygninger, der ligger overfor tagterrasen, det ikoniske Fehrnsehturm, der popper op i horisonten, og det klassisk berlinske rod af bygninger; et resultat af den planløse genopbygning af byen, der fandt sted efter den blev bombet til murbrokker under Anden Verdenskrig.

Midt i det kaotiske virvar af nye og gamle byggerier er der én lige linje, der skiller sig ud. En række snorlige nybyggede luksuslejligheder skærer sig fra Moritzplatz og nordvest på mod Spree-floden. I modsætning til resten af bygningerne ligner de hinanden, måske fordi de er de bygget indenfor en kort periode, og måske fordi de er planlagt efter hinanden. Bygningerne er opført præcis, hvor Muren stod, i den gamle dødszone. Fra Muren faldt og indtil for et par år siden var det et ingenmandsland, hvor  buskadset voksede vildt, der løb ræve rundt, og hvor unge berlinere holdt fester og hang ud. Men på tværs af hele Berlin, hvor Muren engang gik, skyder der nu ny arkitektur op.

“I love it!” udbryder en skaldet, midaldrende mand i et stilet sort sæt sportstøj og et par pudsede sko begejstret. Han er location hunter for Nike og er på jagt efter det helt rigtige sted at afholde morgendagens fotoshoot. Kunst- og klubscenen fandt til Berlin i 90’erne og 00’erne, efter Muren faldt, startup-scenen fulgte efter, og nu har mode-, reklame- og designbranchen også indfundet sig. På den måde har Murens fald været afgørende for byens udvikling, selv mere end 30 år efter, den faldt.

“Internationaliseringen af byen, fra dens beboere og besøgende til dens restauranter, har spillet en stor rolle i forhold til at gøre nogle ting - som vores restaurant - mulige,” siger Billy Wagner.

Han sidder på tagterrassen med udsigt over Mortizplatz. Her holder restauranten Nobelhart & Schmutzig til denne sommer, for på den måde kan de have flere besøgende end de ville kunne i deres egne lokaler. De ligger kort herfra, lige ved Checkpoint Charlie, et andet sted, hvor Muren og dens betydning for byen er synlig.

“De første 15 år efter Muren faldt, strømmede folk til Berlin fra andre tyske byer, Hamborg og Kölln og Stuttgart og Frankfurt,” fortæller Billy Wagner. “De sidste 10 år er det internationale tilflyttere, der er kommet til, og det har skabt en mere divers og international restaurantscene.”

Det gælder blandt andet den restaurant, han har åbnet med kokken Mischa Schäfer. Da Nobelhart & Schmutzig åbnede i 2015 var de en af de første restauranter i Tyskland, der forsøgte at komme med et bud på et nynordisk tysk køkken, der ligesom det nynordiske i Danmark tager udgangspunkt i de lokale råvarer. Køkkenet har en filosofi om, at alt skal være “brutalt lokalt” - de bruger eksempelvis ikke citron eller peber, for det er ikke traditionelle afgrøder for Tyskland - og alle råvarerne kommer fra jorden og floderne omkring Berlin.

Nobelhart & Schmutzig fik en Michelinstjerne kort efter de åbnede, men vigtigere endnu satte restaurantens åbning gang i et jordskred på den berlinske restaurantscene, hvor der nu er mange flere restauranter med samme fokus. Og det er ikke helt tilfældigt, at det jordskred har fundet plads her, præcis hvor Muren engang løb, fortæller Billy Wagner:

“Murens fald førte til en internationalisering af Berlin, og den har ført til et skift i, hvad vi oplever som luksus og hvad vores tankegang er omkring mad. Den slags tager tid, og det påvirker stadig byen.”

Thüringen: Tysklands grønne hjerte

Delstaten Thüringen ligger i midten af Tyskland, og med sin kombination af store skove, kulturelle byer og historiske attraktioner går delstaten også under kælenavnene Tysklands grønne hjerte og Tysklands kulturelle vugge. Delstaten består i høj grad af store uberørte skove, og de er hjem til fem naturparker, en nationalpark, to UNESCO-biosfærereservater, og så det nationale naturmonument Det Grønne Bånd. Men der er meget mere end natur at komme efter. Skovene er flankeret af slotte og idylliske middelalderbyer, og i de større byer - som eksempelvis Erfurt - kan du gå i fodsporene på store kulturpersonligheder som Bach, Luther og Goethe. Men du kan også vælge at udforske kulturen og traditionerne på de mange museer, barer og biergartens, der ligger i byernes midte, hvor lokale slapper af med bratwurst og forfriskende lokal øl.

Læs mere om Thüringen her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.