Bæredygtighedschef: Nu skal hverdagens affaldsvaner med på festival

Når Roskilde Festival hvert år løber af stablen uden for Roskilde, lægger Dyrskuepladsen ikke bare scene til en af Europas største musikfestivaler. Pladsen bliver også forvandlet til en midlertidig by med mere end 50.000 beboere, der for en lille uge gør festivalpladsen til deres hjem.

Selvom livet i den midlertidige by nok tager sig ret anderledes ud for beboerne end hverdagen derhjemme, er der mange andre ting, der minder om livet i en storby. Ligesom i enhver anden by med så mange indbyggere, skal der nemlig arrangeres forhold som elektricitet, mad, vand, bad- og toiletfaciliteter, medicin, internet – og så affaldssortering undervejs, og når festen er slut.

Den opgave arbejder teamet bag festivalen på at forbedre år for år, for deltagerne og for miljøet. Det er nemlig umuligt at undgå en påvirkning på miljøet, når man hvert år rejser en hel by på en plæne:

»Når man samler så mange mennesker, er det klart, at der er en påvirkning på miljøet og klimaet. Derfor er vi altid nysgerrige på løsninger, der kan sikre minimal negativ påvirkning, og som kan bruges til at inspirere folk til at tage nogle gode vaner eller nye perspektiver med hjem,« siger Sanne Stephansen, som er bæredygtighedschef på festivalen.

Det handler nemlig ikke kun om at mindske selve festivalens miljømæssige påvirkning, men også om at vise, hvor meget der rent faktisk kan lade sig gøre med en koncentreret indsats, fortæller hun.

»Vi har et stort ansvar for at vise, at den grønne omstilling er mulig. Fælles ansvar og nye løsninger er afgørende, og vi vil gerne være en katalysator for den grønne omstilling og have en “selvfølgelig kan vi det”-tilgang til at transformere vores samfund. Når vi arbejder med grøn omstilling handler det derfor både om at få styr på vores eget aftryk, men også meget om at inspirere til handling i resten af samfundet.«

Ny affaldssortering ligner den hjemmefra

Der er naturligvis meget fokus på, hvor meget affald der ligger tilbage på en festivalplads som Roskildes, når festivalen er overstået. I år vil festivalen sætte ekstra ind for at forebygge de bunker og sørge for, at mere affald sorteres undervejs.

Affald udgør nemlig en stor del af festivalens samlede CO2-aftryk, og den manglende sortering er et af de steder, hvor festivalen halter efter resten af samfundet.

»På baggrund af data kan vi se, at vi desværre ikke er særligt gode til at sortere affald på festivalen. I samfundet ligger sorteringsprocenten af affald til genanvendelse på 50-60 procent, men på festivalen er det omkring 20 procent. Der er mange faktorer i spil, når de tal skal forklares, men vi har simpelthen ikke hjulpet vores deltagere nok til at gøre det rigtige,« fortæller Sanne Stephansen.

Derfor har teamet for affald og genbrug arbejdet på at introducere en ny form for affaldssortering, som adskiller sig fra den, gæsterne kender fra foregående års festivaler, men som til gengæld ligner den, de kender hjemmefra. Og ikke bare er det nye system genkendeligt – det er også synligt, enkelt og nemt at gå til.

»Tidligere gav vi måske deltagerne nogle benspænd ved ikke at være mere tydelige i, hvilke typer af affald de kunne sortere i campen, og de skulle selv opsøge den nærmeste sorteringsstation, som nogle gange havde mangelfuld skiltning. I år vil vi sænke barrierne for engagementet ved at gøre det nemmere at sortere og aflevere affald«, fortæller Sanne Stephansen.

I år vil deltagerne for første gang få udleveret fire forskellige poser til sortering i lejren; en til glas, en til metal, en til plast- og mad- og drikkekartoner, og en til restaffald. Når de er fyldt, skal poserne afleveres på den nærmeste sorteringsstation, som er skiltet med genkendelige piktogrammer, som vi kender hjemmefra. Det vil også være muligt at stille sine poser ud til vejen, hvor frivillige sørger for at få indsamlet dem.

»Sidste år fik vi lavet en undersøgelse, der viste, at der var mange deltagere, der ikke vidste, at man kunne eller burde affaldssortere på festivalen. Den forventning troede vi egentligt, at vi havde kommunikeret vidt og bredt, men i år kommer vi til at gøre en ekstra indsats for at den forventning kommer ud til gæsterne«, fortæller bæredygtighedschefen.

Ambitiøst mål: Skal fordoble genanvendelsen

Roskilde Festival har store forventninger til årets bæredygtighedsindsats på affaldssorterings-området. De håber nemlig på, at de blandt andet med denne indsats kan fordoble genanvendelsesprocenten på festivalen.

Det kan hjælpe med at mindske de negative miljøpåvirkninger af festivalen, for igennem de sidste 20 år er affaldsmængderne steget med gennemsnitligt 76 ton om året – dog med et markant fald i 2022. Og kigger man på festivalens CO2-regnskab, så ligger affaldet i top fem. Derfor glæder Sanne Stephansen sig også til at se, hvordan deltagerne vil tage imod den nye løsning.

»Jeg kommer helt klart til at bevæge mig rundt ude i campingområderne for at følge med i, hvordan det går«, fortæller hun.

»Ligesom vi får lavet nye analyser, så vi kan evaluere på den nye poseløsning«.

Observationer, erfaringer og analyser bliver sammenholdt med affaldsdata og kvalitative interviews. Det er standard på festivalen, hvor der hvert år eksperimenteres med nye løsninger:

»Vi bliver meget klogere på, hvordan løsningen fungerer under festivalen, og det er altid ret spændende at se, hvordan de ting, vi har arbejdet på, fungerer i praksis«, siger Sanne Stephansen.

Midlertidigt samfund skaber mulighed for eksperimenter

Det er netop festivalens natur – hvor en hel by hvert år genopstår på ny – der er med til at gøre den til en legeplads for nye løsninger.

»Den største styrke ved vores festival er, at vi kan prøve nye løsninger af år for år, og i stor skala. Vi har nogle fordele, netop fordi festivalen er midlertidig«, fortæller Sanne Stephansen.

Hvert år eksperimenterer festivalen således med forskellige løsninger, der kan være med til at gøre den mere bæredygtig. Når det kommer til den grønne omstilling, tæller nye løsninger blandt andet udlejning af campingudstyr og indførelse af genbrugsglas. De ting, der virker, kan festivalen så forstærke og sætte større fokus på året efter. De ting, der ikke duer, kan festivalen omvendt vælge at forkaste eller forbedre.

»Vi kan bruge festivalen til at lave eksperimenter i ret stor skala, som vi så kan tilpasse på baggrund af feedback fra deltagerne, observationer fra pladsen, og forskellige analyser. Vi analyserer alt for at se, om det har den effekt, vi gerne vil have. Og ellers så gør vi det anderledes året efter«, fortæller Sanne Stephansen.

Det arbejde bliver der lagt mærke til i andre lande og på andre festivaler, og derfor bruger Sanne Stephansen en del af festivalen på at vise festivalens netværk – som tæller alt fra andre festivalarrangører til politikere, virksomheder, byudviklere og bæredygtighedseksperter – rundt på pladsen under festivalen.

På samme måde rejser bæredygtighedsteamet selv rundt til andre festivaler for at lære af deres midlertidige samfund. Håbet er nemlig, at eksperimenternes resultater kan brede sig som ringe i vandet, fortæller bæredygtighedschefen Sanne Stephansen:

»Vi vil rigtigt gerne vise, hvordan man kan bruge en midlertidig ramme som en festival som basis for udvikling, især når det kommer til at sætte så få aftryk som muligt klimamæssigt. Hvert år bygger vi et nyt samfund og en ny by, som giver os mulighed for at prøve nye løsninger af. Vi håber på, at vi kan være med til at inspirere omverdenen ved at vise, hvor meget der rent faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden«.