Som ung stod Allan Olsen med fingrene i trådhegnet og tænkte: »Hvorfor fanden er vi ikke derinde? Det er jo derinde, vi hører til!«

Som ung mand stod musikeren Allan Olsen sammen med sin gode ven Johnny Madsen udenfor hegnet på Tønder Festival og så ind på det forjættede land på den anden side.

»Vi kunne jo stå og se på Niels Hausgaard og Povl Dissing og alle de andre, som gik rundt derinde med fadøl i hånden og havde det sjovt. Og så stod vi der med fingrene i trådhegnet og tænkte »Hvorfor fanden er vi ikke derinde? Det er jo derinde, vi hører til!««, siger han.

Men selv om både Allan Olsen og Johnny Madsen var overbeviste om, at deres retmæssige plads var oppe på en af folk-festivalens scener, gjorde de sig ingen forhåbninger om, at de faktisk ville finde vej derop i nogen nær fremtid.

»Det var en fuldstændig håbløs tanke«, siger Allan Olsen her mere end 40 år og en lang, succesfuld karriere senere.

Det ville imidlertid også være alt rigeligt, hvis bare de kunne komme ind og mærke stemningen, tænkte de to venner, der senere skulle indgå alliance med Lars Lilholt og sammen danne bandet Dalton.

Men hvad gør man så, når man som ung, aspirerende musiker ikke ejer kongens mønt til en billet?

Grundlæggende har man to veje at gå: Enten over hegnet – eller under det.

»Vi havde ingen penge at købe entre for, så vi forsøgte at kravle over hegnet. Og under det. Det lykkedes aldrig. Jeg kunne egentlig godt komme under, men Johnny Madsen kunne ikke komme med den vej, så det blev ikke til noget«, forklarer Allan Olsen.

I 1981 (eller i 1982, Allan Olsen husker det ikke med sikkerhed) skete så det utænkelige: Tønder Festivals daværende kunstneriske leder, Carsten Panduro, forbarmede sig over den unge musiker, og med to ugers varsel blev han booket til at optræde på festivalen den sommer.

Repertoiret var imidlertid for tyndt til de 40 minutter, han var booket til at spille, og Allan Olsen måtte i al hast skrive en håndfuld nye sange. På den måde blev et par af musikerens største hits – herunder ‘Vi lå jo i Herning’ og ‘I den by jeg kommer fra’ – til.

I det hele taget blev den første koncert på Tønder Festival et vigtigt rygstød til Allan Olsens videre karriere, fortæller han. Det er da også nogle usædvanligt pæne ord, der kommer ud af munden på den 69-årige, nordjyske revser, når han bliver bedt om at beskrive, hvad Tønder Festival er for en størrelse.

»Tønder Festival er opstået ud af hjertets renhed hos nogle entusiaster, som bare gerne ville have den musik, de godt kunne lide, ud til et publikum. Den er autentisk, og så rummer den en nærhed, som mange andre festivaler har rigtig svært ved at indfange. Selv om den er blevet større, end den var helt i begyndelsen, har man jo holdt fast i det sekteriske udgangspunkt hele vejen. Det kan jeg rigtig godt lide«, siger Allan Olsen.

Kunsten at lytte efter

Tønder Festival, der i år bliver afholdt 27.-30. august, blev til i 1974 og har fra start indstillet sigtekornet på genrer relateret til folkemusik, country og blues. »Handmade music«, som de selv kalder det.

Siden sin første optræden på festivalen i begyndelsen af 80’erne har Allan Olsen selv bidraget til festlighederne »i gennemsnit hvert andet år«. Og havde det ikke været for en veletableret norm inden for showbusiness, havde det også været endnu oftere end det, mener han.

»Når man har optrådt et sted, skal man helst blive væk et års tid, inden man vender tilbage igen. Det gælder i hvert fald for alle andre end Niels Hausgaard, men han bor jo nærmest på Tønder Festival«, siger Allan Olsen, der selv er at finde på festivalplakaten i år.

Helt så hjemmevant på festivalens scener er musikeren S.G. Goodman ikke.

Ikke desto mindre har den amerikanske singer-songwriter, der første gang spillede på Tønder Festival sidste år, og som i år skal optræde der igen, allerede fået et nært forhold til festivalen.

»Jeg synes, det er en skøn festival. Og jeg synes altid, det er meget imponerende at tænke på, at mange af de folk, der er med til at bygge sådan en festival op, gør det fuldstændig frivilligt. Fordi de gerne vil musikken, og fordi de gerne vil gøre noget godt for lokalområdet. Det er en fornøjelse at være en del af«, siger S.G. Goodman, der selv er fra den amerikanske delstat Kentucky.

Da S.G. Goodman besøgte Tønder Festival i 2024, fik hun og bandet lejlighed til at bevæge sig rundt mellem festivalens ni scener før og efter deres egen koncert.

Og selv om Tønder Festival har afgrænset sit musikalske spillerum til »den håndlavede« musik, var sangeren imponeret over, hvor forskelligartede de musikalske oplevelser var.

Det var dog ikke mindst intimkoncerterne, der begejstrede hende.

»Hver festival har sin egen karakter, men jeg synes personligt, at det er virkelig godt, når man også giver mulighed for at præsentere musikken på en mere intim måde, så du ikke kun kan opleve musikerne på en stor scene på meget lang afstand. Det giver mulighed for at se en side af kunstneren, som du ikke på samme måde har adgang til på de store scener«, siger S.G. Goodman.

Glæden ved den intime koncertoplevelse deler hun med Allan Olsen.

»På større festivaler drejer det sig mest af alt om, at alting hele tiden skal blive større og større. Større billetsalg, større økonomisk overskud, større navne på plakaten. Det er en mærkelig tendens, synes jeg. Hvorfor skal det hele altid være dobbelt så stort som sidste år? Det er jo ikke fordi, det bliver dobbelt så godt af den grund. Man opnår i hvert fald ikke en større nærhed, som jeg synes er det, en festival som Tønder Festival repræsenterer«, siger han.

Nærheden, som Allan Olsen oplever på Tønder Festival, handler dog ikke kun om scenernes størrelser, siger han. Den handler også om den måde, festivalens publikum går til koncert på.

»Tønder Festival har gennem alle årene opdraget sit publikum til at høre efter. Eller man har i hvert fald lavet en festival, hvor man ikke forsøger at forstyrre publikum, og hvor man forsøger at undgå, at publikum forstyrrer hinanden. Sådan er det langt fra alle steder i dag«.

Allan Olsen kan ligefrem have publikum på andre festivaler mistænkt for, at de egentlig helst ville være fri for musikken.

»Som Thomas Treo (musikanmelder hos Ekstra Bladet, red.) har skrevet, så er der jo festivaler i Danmark, hvor den eneste irritation publikum oplever, faktisk er musikken. Hvis bare man slukkede for den, så kunne man snakke noget mere«, siger Allan Olsen og fortsætter:

»Vi lever i en kultur, hvor det at lytte efter og koncentrere sig om noget i ret lang tid ad gangen er ved at forsvinde. Jeg synes, at det læner sig op ad at være en trist udvikling, for hele idéen med at stå på en scene foran et publikum, er for mig den kommunikation, der opstår mellem publikum og scenen. Men det kræver, at der bliver lyttet. Det gør man heldigvis stadig på Tønder Festival, og det er rigtig fedt at opleve«.

Spørger man Allan Olsen, brøler den usikre tid, som musikeren oplever, at vi lige nu befinder os i, på et musikalsk udtryk, der lige netop evner at tale – og gerne meget direkte – til sit publikum.

For med krig på kontinentet og en utilregnelig storebror i Det Hvide Hus har folk brug for at samle sig omkring noget nært og autentisk, mener han. Noget, der ikke er pakket ind i alle de overflødige omsvøb, som nutidens musikbranche efter Allan Olsens mening ellers ofte smykker sig med.

»Når man lever i en krisetid, går man tilbage til rødderne og til det simple kunstneriske udtryk. Både i malerkunsten, i litteraturen og i musikken. Det er som regel det helt primitive udtryk, et menneske med sin guitar og sin stemme for eksempel, der først udtrykker en folkefølelse i tiden«, siger Allan Olsen.

Af den grund kan der i de kommende år meget vel blive flere, der søger i retning af de mindre festivaler, mener Allan Olsen.

»Nærheden bliver sat i højsædet, når verden brænder omkring os. Og den nærhed findes netop i det ydmyge udtryk og i den autenticitet, som man finder på en festival som Tønder Festival, og som ligger i rigtig meget af den musik, der bliver spillet der. Derfor tror jeg også, at det bliver let at være Tønder Festival de næste år«, siger han.

Parat til at gribe øjeblikket

Når S.G. Goodman går på scenen til Tønder Festival til sommer, har hun udgivet et nyt album, og koncerten vil blive et mix af de nye numre og et par gamle kendinge, fortæller hun.

Modsat S.G. Goodman har Allan Olsen ingen sætliste overhovedet, når han spiller solo. På årets Tønder Festival har han imidlertid sit band Nyt Norlan med, og sammen vil de spille sangene fra albummet Rygter fra Randområderne.

Hvad der præcis kommer til at ske, bliver først afgjort, når Allan Olsen og bandet står på scenen.

»Det sker jo ikke lige så ofte for mig, som det gør for Niels Hausgaard, men hvis der pludselig er nogen, der dør under koncerten, så er det jo ikke nødvendigvis en god idé at spille det planlagte nummer lige bagefter«, siger Allan Olsen og tilføjer:

»For mig ville det være langt mere angstprovokerende at vide et halvt år i forvejen, hvad jeg skal spille til august, end det er at stille sig op på scenen uden at vide det. Man må simpelthen være parat til at gå ind på scenen og gribe det øjeblik, der opstår«.