»Jeg oplever klart nichefestivalerne som en form for modreaktion mod kommercialiseringen af musikindustrien. Det, synes jeg personligt, er et sundhedstegn.«
De danske festivalgængere sætter stadig større og mere komplekse krav, og det gør naturligt festivalernes opgave mere krævende, mener ekspert. For 36-årige Andreas Lundby er musikken fortsat det vigtigste, når han vælger festival – men særligt tre andre parametre vægter han også meget højt.
»Jeg er måske ikke den typiske festivalgænger«, siger 36-årige Andreas Lundby lidt undskyldende, inden interviewet egentlig er gået i gang.
Han er sat stævne for at tale om sin store passion for én bestemt festival, og samtidig for at indtage den ærefrygtindgydende rolle som ‘billedet på festivalgængeren anno 2026’.
Men han er i tvivl om, hvorvidt han er den rette til sidstnævnte opgave. Der er nemlig en lang række store danske festivaler, han helst går udenom.
»Jeg kan godt sidde og kigge på en plakat fra nogle af de store festivaler og tænke, at der er mange fede navne, som jeg godt gad at se. Men jeg tager ikke derhen alligevel. Det er jeg simpelthen for træt til«, siger Andreas Lundby, der arbejder som bankrådgiver i Rødekro i Sønderjylland, grinende og uddyber:
»Jeg gider bare ikke alt virvaret omkring musikken. Det forstyrrer oplevelsen. Jeg har arbejdet mange år i restaurationsbranchen, og jeg er blevet mættet af sjatter på gulvet, ulækre toiletter og al den slags. Det er ikke fordi, der ikke skal være plads til at lave en bullerfest og hoppe rundt og være vilde, når man er på festival, men rammerne omkring det må bare gerne være ordentlige«.
Spørger man Esben Danielsen, der er direktør for Kulturens Analyseinstitut, er der imidlertid ingen grund til Andreas Lundbys tvivl om sin rolle: Han er helt rigtigt castet.
At vægte rammerne meget højt, når man går på festival, er nemlig særdeles tidstypisk, siger han.
»Convenience betyder langt mere, når vi tager på festival i dag, end det gjorde tidligere. Det skal være nemt at komme dertil, og det skal være nemt at komme derfra. Internettet skal være godt, så man kan uploade videoer, mens man er til koncert, rammerne skal være hyggelige og ordentlige, og man skal kunne vælge services til og fra efter de behov, man har«, siger Esben Danielsen og tilføjer:
»Hvis det er den eneste tur, man har alene med konen den sommer, så forventer man ganske enkelt bare, at alting spiller«.
Samtidig kunne vi mere eller mindre alle sammen være ‘billedet på festivalgængeren anno 2026’, understreger Esben Danielsen. Festivaloplevelsen er nemlig blevet hvermandseje.
»Tidligere var festivalgængere en bestemt type menneske. I dag vil jeg blive overrasket, hvis der er nogen, der siger, at de aldrig går på festival«, siger Esben Danielsen og fortsætter:
»Den allerstørste forandring blandt publikum på landets festivaler over de seneste 30 år er i virkeligheden alderssammensætningen: For 30 år siden var festivaler meget en ungdomsting. Det er det slet ikke begrænset til at være længere. I dag er det alle generationer, der mødes«.
Tønder Festival finder i 2026 sted fra onsdag den 26. august til lørdag den 29. august i Tønder. Musikalsk fokuseres der som altid på ‘håndspillet musik’ inden for genrerne folk, roots, country og blues.
Programmet for 2026 byder på store internationale og danske navne, hvor det amerikanske country-ikon Emmylou Harris og den hæderkronede producer og musiker Daniel Lanois topper plakaten. Derudover kan du bl.a. opleve navne som Ulige Numre, AySay, Emily Scott Robinson og Poul Krebs.
Tønder Festival tilbyder alsidige boformer, hvor gæster kan vælge traditionel camping med eget telt eller campingvogn eller glamping med strøm og opredte senge. Pladsen er desuden kendt for sin særlige gastronomiske profil med mange madboder og restauranter, lokale sønderjyske specialiteter og hyggelige barer.
Sværere at være festival
Med den stadig bredere publikumssammensætning er de samlede forventninger til, hvad en festival skal kunne også blevet større, siger Esben Danielsen.
Også hos den enkelte er ønskerne blevet stadig mere komplekse.
»Festivaler bliver i langt højere grad betragtet som en helhedsoplevelse i dag, end de gjorde tidligere. Musikken er selvfølgelig i centrum, men samtidig er der en forventning om, at der også bliver leveret på en lang række andre parametre«, siger Esben Danielsen, der ikke er i tvivl om, at det grundlæggende er en langt mere vanskelig opgave at stable en festival på benene i dag sammenlignet med for 30 år siden:
»Når man som festival forventes at kunne levere på langt flere områder, så er det selvfølgelig også blevet meget, meget sværere at lave festival. Der er ingen af alle de her ekstra forventninger, som bliver opfyldt af sig selv«.
Foruden musikken og de førnævnte krav om convenience er særligt også de kulinariske oplevelser vigtige for nutidens fesitvalgængere, siger Esben Danielsen.
Det er Andreas Lundby enig i.
»Det er da rart, når man kan få nogle madoplevelser, som ikke bare handler om overlevelse, men som rent faktisk er gode. Jeg gider i bund og grund ikke at gå på festival og indtage noget, som er ringere end det, jeg plejer at få«, siger Andreas Lundby.
Uanset hvordan man vender og drejer det, er der dog fortsat ét parameter, der kommer før de andre, når vi hver især vælger vores festivaler, understreger Esben Danielsen: Musikken.
Den betragtning skriver Andreas Lundby gerne under på. Han oplever hvert år musikkens betydning helt tydeligt, når første tone slås an på hans foretrukne festival Tønder Festival.
»Man kommer lige fra en lang uge med fuld smæk på arbejde og familieliv og alt det, som dagligdagen indeholder. Pludselig står man der sammen i en kæmpe flok, og så snart den første tone lyder fra scenen, kan man bare fornemme, hvordan alle ligesom puster ud«.
»Jeg kan selv mærke det helt ned i kroppen hvert eneste år. Det er altid en meget stor oplevelse. Jeg tror faktisk, at jeg har taget mig selv i at stå og tude en lille smule i de situationer«, siger Andreas Lundby.
Plastikpalme eller ingen palme overhovedet?
Andreas Lundbys kærlighed til Tønder Festival – som han er kommet på, siden han var to år gammel – handler også om en anden ting: En oplevelse af autenticitet.
Når kan skal beskrive hvordan den abstrakte størrelse kommer til udtryk på netop Tønder Festival, gør han det helst gennem et modbillede.
»Vi kender nok alle sammen den der charterrejse, hvor man på et eller andet hotel har forsøgt at skabe en ‘autentisk’ eksotisk oplevelse ved at købe nogle plastikpalmer og kaste noget sand ud, hvor det egentlig ikke hører til. Det er meget sødt, men det er ikke ægte. Og det har faktisk den fuldstændig modsatte effekt end den, man forsøger at opnå«, siger Andreas Lundby og fortsætter:
»For mig er Tønder Festival det stikmodsatte af det. Den er bare autentisk, og den er det i bund og grund nok, fordi man ikke har fornemmelsen af, at den prøver på at være det. Skal man vælge mellem plastikpalme eller ingen palmer overhovedet, så vælger man ingen palmer overhovedet«.
Én ting er festivalens grundstemning. For Andreas Lundby er det samtidig altafgørende, at autenticiteten også er noget, han kan mærke i musikken fra scenen.
»Når jeg lytter til musik, kan jeg rigtig godt lide at kunne fornemme, at der er nogle mennesker bag, som rent faktisk spiller det her. Jeg vil hellere høre en takt, der bliver slået en lille smule skævt an, end at den bliver korrigeret via en computer«, siger Andreas Lundby og afleverer samtidig – med et glimt i øjet – en slet skjult trussel til festivalen, der gennem alle dets 52 leveår har haft fokus på musik relateret til folkemusik:
»Hvis Tønder Festival pludselig blev en autotune-festival, ville jeg stoppe med at komme der. Men det forventer jeg nu ikke«.
»Hvis Tønder Festival pludselig blev en autotune-festival, ville jeg stoppe med at komme der«.
- Andreas Lundby, bankrådgiver
Ifølge Esben Danielsen fra Kulturens Analyseinstitut er forventningen om autentiske oplevelser generelt også en integreret del af den moderne festivalgængers tjekliste.
Ét sted at finde dem er hos nichefestivalerne a la Tønder Festival, der de seneste år er spiret frem flere steder i det danske festivallandskab. For mange handler det om et opgør med en kommercialiseret musikindustri, mener Esben Danielsen.
»Jeg oplever klart nichefestivalerne som en form for modreaktion mod kommercialiseringen af musikindustrien. Det, synes jeg personligt, er et sundhedstegn. Det er altid godt for en kultur, at den bliver gentænkt og fornyet gennem med- og modstrømninger«, siger Esben Danielsen, der dog understreger, at nichefestivalernes stigende popularitet ikke lader til at være direkte på bekostning af de bredere festivaler.
Samtidig har nichefestivalerne ifølge Esben Danielsen også en anden tiltrækningskraft for det moderne menneske.
»Vi lever i en verden, hvor processen fra at noget fremstår nyt og spændende, til at det pludselig er blevet allemandseje, kan gå ekstremt stærkt. Rigtig mange er optagede af at have en unik identitet, og skal man have det i en verden, hvor alt hele tiden er tilgængeligt for alle, så bliver man nødt til at søge mod det mere og mere nicheagtige«, siger han.
Fremtidens festival
Andreas Lundbys prioritering af komforten, når han går på festival, er åbenbar. Imidlertid findes der til næsten alle regler en undtagelse.
I Andreas Lundbys tilfælde stikker undtagelsen sit lille skæve hoved frem, når han bliver spurgt til sine største festivaloplevelser: Her kommer han nemlig bl.a. til at tænke på Tønder Festival i 2024, hvor et voldsomt skybrud med et gjorde forholdene på festivalen alt andet end komfortable:
»Vi sprang ind i et telt, der hedder ‘Lille Fanø’, for at gemme os for regnen – det er sådan et telt, der serverer fisk og Fanø-øl, og som kører med Fanømusik-tema. Det gik dog ikke så godt med at undslippe skybruddet, for vi endte med at stå i vand til knæene«, fortæller Andreas Lundby, der dog netop i den pludselige opløsning af rammerne oplevede »den helt særlige Tønder-ånd«:
»Pludselig dukkede der et band op og begyndte at spille. Det var helt sindssygt. Der var vand overalt, og vi væltede rundt, og folk måtte stå og holde teltdugen nede, så den ikke blæste væk. Men der var bare en helt vildt god stemning derinde. Bandet var fedt, og folk var glade. Det var surrealistisk og virkeligt sjovt. Og det siger virkeligt meget om ånden på Tønder Festival, synes jeg«.
Spørger man Esben Danielsen er der imidlertid ingen tvivl: Ser man ind i krystalkuglen for festivalernes fremtid, vil convenience kun blive et tungere lod i vægtskålen.
»Jeg tror, at de festivaler, hvor man skal klare alt muligt selv og bo i et telt på et camp-område vil blive færre og færre. I den type samfund vi lever i i dag, bliver folk simpelthen ikke ved med at gide det«, siger Esben Danielsen.
En helt unik festivaloplevelse
Tønder Festival 2026 afholdes 26.-29. august i Tønder. Køb billet og se det fulde program på TF.dk