0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Birgitte blev socialrådgiver for at gøre en forskel – nu handler det om at spare penge

På rådhuset sidder de socialrådgivere, der skal finde løsningerne for mennesker med handikap. Mød en af dem, der gav op – og begyndte for sig selv. De andre tør ikke stå frem.

FOR ABONNENTER

For tre år siden sagde hun stop. Efter at have arbejdet som socialrådgiver i næsten 20 år besluttede Birgitte Zuckerman at forlade det offentlige. Balancen mellem borgerens behov og kommunens budget blev for svær:

»Man læser til socialrådgiver, fordi man vil gøre en forskel. På uddannelsen lærer vi at være aktivt lyttende, forstå borgeren og finde muligheder for at forebygge, afhjælpe eller kompensere i en given situation. Når cheferne i visitationsudvalget bagefter beslutter – uden at have mødt borgeren – at der ikke er råd, så er det dig, der skal formidle en afgørelse, du er fagligt uenig i«.

Den oplevelse deler mange i faget. Flertallet af sagsbehandlerne siger, at de føler sig presset af økonomiske hensyn ifølge en undersøgelse, Dansk Socialrådgiverforening lavede i efteråret.

De sidste uger har Politiken skrevet om Marius, hvor forældrene måtte kæmpe for den rette hjælp, da han fyldte 18 år. Om Michelle, der føler sig låst inde i sin lejlighed. Om Jakob, som betalte egen genoptræning, om Filippa, hvis forældre kæmpede for at hjemmetræne, om Eddie og Hannah, der ikke har været i skole siden sommer, og om Henriette, der mistede synet som voksen og opdagede velfærdssamfundets blinde vinkler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce