Da Marius Hagelund Christensen vågnede efter nytårsaften, var han fyldt 18 år. Dermed er han i forhold til handikaplovgivningen voksen. Men da hans forældre fik besked om, hvordan København Kommune havde tænkt sig at håndtere sagen, frygtede de, at han ville komme til at tilbringe det meste af 2021 under dynen.
For Københavns Kommunes udmelding i begyndelsen af oktober var, at Marius ved årsskiftet ville være klar til livet som voksen. Marius, der er voldsomt autistisk og har problemer med lyde, skift i tilværelsen og krav, har de seneste seks år fået 30 timers eneundervisning om ugen på behandlingsskolen Søstjernen.
»Tillykke. dit barn fylder år. Så er han rask. Det er sådan en joke, som vi med børn med handikap har på Facebook«, siger Lisbet Hagelund, der er chefkonsulent i Dansk Erhverv.
Ud over det, som hun beskriver som sit andet fuldtidsjob: at sidde på hemsen i haveforeningen i Amager og skrive til offentlige myndigheder om sin drengs bevillinger.
Marius’ situation er ikke enestående. Ifølge juridisk konsulent Sanne Møller, der har kortlagt den manglende retssikkerhed for mennesker med handikap for Advokatrådet, er det et udbredt problem, at kommunerne benytter overgangen fra barn til voksen til at skære ned på hjælpen. Det sker, fordi børn skal behandles efter én servicelov, og voksne efter en anden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
