Der har i mere end et årti været noget nær konsensus om, at Folketinget manglede nogle skydevåben til at eksekvere den del af kerneopgaven, der handler om at føre kontrol med den til enhver tid siddende regering.
Hovedparten af det høje tings partier har misundeligt spejdet i retning af andre landes parlamenter, når de har forsøgt at trænge til bunds i, hvorfor hulen en minkbranche blev nedlagt uden lovhjemmel, ubrugelige respiratorer blev tilbudt et nødlidende italiensk hospitalsvæsen, eller soldater blev sendt af sted i krige på et mildt sagt omtvistet folkeretligt mandat.
Ganske vist har embedsmændenes interesseorganisationer og skiftende statsministre traditionelt strittet imod at tilføje nye potente våbentyper til oppositionens hærstyrke.
Men skiftende folketingsformænd – først socialdemokraten Mogens Lykketoft, siden Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard – arbejdede gennem 2010’erne systematisk med at skaffe skarpere våben til tingets krudtkammer for bedre at kunne bore sandheden ud i alvorlige politiske problemsager, hvor folketingsmedlemmernes egne håndvåben ikke slår til. Altså paragraf 20-spørgsmålene, de åbne samråd, næserne og forespørgselsdebatterne.
