Når kunstmaleren Jesper Christiansen »kører sig selv træt for at slå hjernen ud til fordel for intuition«, maler han i timevis og går i sagens natur ind i sig selv. Men han gør ikke noget særligt for at lukke omverdenen ude.
Han har f.eks. sin telefon med ind i atelieret i villaen i Holbæk og sætter den ikke engang på lydløs for at undgå at blive forstyrret. Den er der bare, for nogle gange bruger han den i tørrepauser, når malingen skal have et kvarter i fred, før han kan gå videre.
Situationen er symptomatisk for hans forhold til smartphonen. Den er en del af hans liv, men den har ingen styrende rolle.
»Jeg er glad for min telefon. Den beriger mit liv, men dominerer ikke dagen. Mit telefonforbrug er ikke noget, jeg tænker særligt over«, siger Jesper Christiansen.
