Midt- og Vestsjællands Politi har samlet alle sager om psykisk sårbare borgere, som kredsen kunne identificere i en tilfældigt udvalgt periode på 14 dage i 2024. Politiet kender ikke nødvendigvis borgeres diagnoser. Derfor er samlingen også udtryk for en vurdering. F.eks. er sager med personer, der opfattes som triste, eller som alene omtaler tanker om selvmord, ikke medtaget.
Politiet har fjernet oplysninger, som kan identificere sagernes personer. Derfor er nogle af sagerne ufuldstændige i den form, Politiken har læst. Vi har skrevet korte referater af hver af de 123 sager med dato, kommune og kategori. Politiken har ikke haft mulighed for at undersøge de enkelte sager.
Undersøgelser fra Rigspolitiet viser, at sager om psykisk sårbare udgør tæt på 10 procent af opgaverne i politiets beredskab; samlet er der over 60.000 sager årligt, en tredobling siden 2009. Andre kilder peger på, at andelen er endnu større, måske op mod 20 procent. Nogle dage er det halvdelen af opgaverne, og de er tidskrævende, fortalte en indsatsleder i en reportage i Politiken i december.
Senest har Rockwool Fonden i den hidtil største undersøgelse i Danmark dykket ned i politisager med psykisk sårbare borgere. Tallene er gjort lidt anderledes op, men tendensen den samme. Fra 12.000 sager i 2008 til 48.000 i 2022 - altså en firdobling. Sideløbende er antal sengepladser i psykiatrien dykket. Fagfolk peger på, at utilstrækkelig psykiatrisk behandling ligger bag udviklingen.
