Emil Olsen var lige fyldt 23 år, da han en aften ringede til sin mor og grædende bad hende passe på sig.
»For jeg kan ikke passe på mig selv«, sagde han.
Forud var gået flere år med druktur efter druktur. Sommetider vågnede han op i sin seng med alt sit tøj på og kunne ikke huske, hvad han havde lavet de foregående to-tre døgn. Havde han drukket alene, eller havde han været i byen? Hvad manglede? Hans iPhone? Nøgler? Pung?
Hvis telefonen ellers var der og ikke var blevet stjålet af en eller anden, som så sit snit til at få en ny telefon fra »den her stive unge mand«, kunne der godt ligge flere dage gamle sms’er fra venner, som ville høre, om han var kommet godt hjem.
