0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
interview

Lisbeth giver børnehavebørnene et sprog for sorgen

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hun er nemlig uddannet pædagog og sorgpilot og har sin egen snakkeklub for børn, hvis familier er ramt af sygdom, død eller skilsmisse. 

Her er der ro, tid og plads til alt det svære, som Lisbeth Hjeds Nielsen hjælper børnene med at forstå, og for det arbejde er hun blevet indstillet til Politikens Pædagogpris.

Hver onsdag omkring klokken 12 forlader Lisbeth Hjeds Nielsen vuggestuebørnene på Karla Kanin-stuen i det integrerede børnehus Bakkegården, hvor hun arbejder som pædagog. Ikke for at holde tidligt fri, men for i et par timer at mødes med en lille håndfuld børn fra børnehavegruppen, som tilhører samme institution.

Lisbeth Hjeds Nielsen har nemlig en snakkeklub, hvor hun står til rådighed for de børnehavebørn, der er i krise eller tynget af sorg. Det kan være, at forældrene skal skilles, at familien er ramt af sygdom eller dødsfald, at en forælder sidder i fængsel, eller at livet af andre grunde er svært for barnet.

I 2001 blev Lisbeth Hjeds Nielsen uddannet pædagog fra Aarhus Pædagogseminarium, og de seneste 20 år har hun arbejdet på Bakkegården, en helt almindelig institution i Silkeborg med børn i alderen 0 til 6 år. Og så er hun uddannet sorgpilot, som er en uddannelse i at støtte og vejlede børn og familier i sorg eller krise.

»Det er ekstremt vigtigt at give børnene et sprog for sorgen, for de kan mærke rigtig meget i kroppen, og de er utrolig fintfølende over for både stemninger og følelser, så det er de voksnes ansvar at give dem et sprog«, forklarer hun.

»Snakkeklubben har sin berettigelse, fordi den skaber et trygt rum, hvor der er tid, ro og nærvær, som er helt afgørende for, at barnet og jeg kan skabe den nødvendige tillid imellem os, så barnet tør åbne sig og være ærlig. Fordi vi altid er store børnegrupper i dagligdagen, hvor der er mange børn, som gerne vil ses og høres af os, kan det være svært at finde tiden. Den intime situation opstår ikke bare spontant, det er hverdagens struktur alt for stram til«.

Som regel holder Lisbeth Hjeds Nielsen kun snakkeklub med et barn ad gangen, og ofte varer en session ikke mere end 30-45 minutter, for så begynder »kroppen at slå kolbøtter, og så skal børnene ud at lege«, fortæller pædagogen.

Min datter elsker virkelig snakkeklubben. Det gør hun. Det er hendes fristed, hvor vi ikke skal vide, hvad de laver og taler om

Hun har lært, at børn går ind og ud af følelserne, og de kan hurtigt pendulere fra en tilstand til en anden. Desuden er mange børn gode til at lege deres problemer ud, og netop den legende tilgang bruger Lisbeth Hjeds Nielsen også i sine børnesamtaler, hvor blandt andet en masse Lego-dukker, en minigravsten, et par engle og en kasse med et kors på kan bruges som udgangspunkt for en samtale om mormors begravelse, eller hvor to skotøjsæsker indrettet med legetøjsmøbler symboliserer, at mor og far nu bor i hver sin lejlighed.

Anders Holst Pedersen
Foto: Anders Holst Pedersen

»Snakkeklubben skal ikke ses som decideret terapi, men som et frikvarter for børnene. En pause fra børnehavelivet, hvor der er voksentid, og hvor de kan sænke skuldrene. Det er vigtigt for mig, at børnene får erfaring med, at det er rart at dele sine tanker med andre, og at de er gode nok, som de er. Det skal simpelthen mærkes godt i kroppen at være ærlig«.

Støtter forældrene

De seneste seks år har snakkeklubben eksisteret i den form, den har i dag, hvor mange børn har fået hjælp til at tackle en stor omvæltning i livet. Og for det arbejde er Lisbeth Hjeds Nielsen af en mor til et børnehavebarn blevet indstillet til Politikens Pædagogpris. Den uddeles for tredje år i træk i samarbejde med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger, og prisen skal være med til at skabe opmærksomhed om og respekt for den gode pædagog.

Moren, hvis navn er kendt af redaktionen, har en datter på 4 år, som i snakkeklubben får hjælp til at bearbejde, at forældrene for godt et år siden blev skilt. I den proces har Lisbeth Hjeds Nielsen været en stor støtte for den lille pige.

»Lisbeth gør mere, end jeg forestiller mig, at en pædagog skal gøre, og man kan mærke, at hun har hjertet med i alt, hvad hun gør. Børnene knuselsker hende, fordi hun er så godt til at sætte sig i deres sted og møde dem, hvor de er«, forklarer moren og fortsætter:

Anders Holst Pedersen
Foto: Anders Holst Pedersen

»Min datter elsker virkelig snakkeklubben. Det gør hun. Det er hendes fristed, hvor vi ikke skal vide, hvad de laver og taler om. I klubben findes der ingen forkerte svar eller nogen dømmende voksne«.

Ud over at være en støtte for datteren har Lisbeth Hjeds Nielsen også givet moren en masse gode råd til, hvordan hun skal gribe datteren, følelserne og forældreskabet an.

»Jeg er dybt imponeret over hendes viden om og tilgang til børn. Hun er vildt god at sparre med. Jeg har flere gange undervejs i skilsmissen ringet til Børns Vilkår og Mødrehjælpens telefonlinjer og mødt forstående og hjælpsomme rådgivere, men de kender ikke mine børn. Så Lisbeth har været og er stadig en kæmpe-, kæmpestor og uundværlig støtte. Både for min datter og for mig«, konstaterer moderen.

Hjælper andre børnehuse

Efter at have arbejdet som pædagog i nogle år begyndte Lisbeth Hjeds Nielsen at lægge mærke til, at hun ofte spottede de børn, som var lidt mutte og virkede tynget af noget. Hun er selv vokset op med en mor, som i perioder led af depression, og det har ifølge Lisbeth Hjeds Nielsen givet hende et særligt blik for mistrivsel hos et barn. Men alligevel oplevede hun gentagne gange, at hun manglende redskaber til at trænge gennem børnenes ydre for at komme helt ind til problemet, så da hun i 2007 via en tidligere kollega hørte om sorgpilotuddannelsen, fik hun overbevist sin daværende leder om, at det var en god investering.

Foruden snakkeklubben bruger Lisbeth Hjeds Nielsen sin uddannelse til at hjælpe andre børnehuse i Silkeborg Kommune, som kan gøre brug af sorgpilotens viden, hvis de selv står med et barn og en familie, der har brug for særlig støtte.

Den nuværende leder af Bakkegården, Rikke Charlotte Svenningsen, er »utrolig glad både på Lisbeths og hele medarbejdergruppens vegne« for, at en forælder har indstillet en af pædagogerne til Politikens Pædagogpris.

»Der er ingen tvivl om, at Lisbeth er en rigtig dygtig medarbejder, som er frontløber for et meget vigtigt pædagogisk arbejde som sorgpilot. Når Lisbeth går fra og har snakkeklub, er der kolleger, som tager over, derfor ser jeg det som en holdindsats for at få det til at lykkes både praktisk og pædagogisk«, siger Rikke Charlotte Svenningsen.

»Vi er enormt taknemmelige for, at der er forældre, som værdsætter det pædagogiske arbejde, der bliver bedrevet hver dag«.

Uden på den hvide dør ind til snakkeklubbens lokale i Bakkegården er der tapet et hvidt lamineret A4-ark med et stort rødt hjerte op. På papiret står der: ’Det man er ked af. Det man er glad for. Det som man savner. Det man er vred over. Det man er bange for. Venner. Familien’.

Når skiltet hænger på døren, ved de andre børnehavebørn og personalet, at de ikke skal forstyrre. For på den anden side sidder sorgpiloten og et barn og enten tegner, leger eller læser om det, der kan gøre ondt eller være svært for et børnesind at forstå.

Tekst:

Ditte Ravn


Foto:

Anders Holst Pedersen


Korrektur:

Bodil Carlsson


Digital tilrettelæggelse:

Ditte Ravn


Uddannelsesredaktør:

Jacob Fuglsang

Læs mere:

Annonce