interview
Lisbeth giver børnehavebørnene et sprog for sorgen
Hun er nemlig uddannet pædagog og sorgpilot og har sin egen snakkeklub for børn, hvis familier er ramt af sygdom, død eller skilsmisse.
Her er der ro, tid og plads til alt det svære, som Lisbeth Hjeds Nielsen hjælper børnene med at forstå, og for det arbejde er hun blevet indstillet til Politikens Pædagogpris.
Hver onsdag omkring klokken 12 forlader Lisbeth Hjeds Nielsen vuggestuebørnene på Karla Kanin-stuen i det integrerede børnehus Bakkegården, hvor hun arbejder som pædagog. Ikke for at holde tidligt fri, men for i et par timer at mødes med en lille håndfuld børn fra børnehavegruppen, som tilhører samme institution.
Lisbeth Hjeds Nielsen har nemlig en snakkeklub, hvor hun står til rådighed for de børnehavebørn, der er i krise eller tynget af sorg. Det kan være, at forældrene skal skilles, at familien er ramt af sygdom eller dødsfald, at en forælder sidder i fængsel, eller at livet af andre grunde er svært for barnet.
I 2001 blev Lisbeth Hjeds Nielsen uddannet pædagog fra Aarhus Pædagogseminarium, og de seneste 20 år har hun arbejdet på Bakkegården, en helt almindelig institution i Silkeborg med børn i alderen 0 til 6 år. Og så er hun uddannet sorgpilot, som er en uddannelse i at støtte og vejlede børn og familier i sorg eller krise.
»Det er ekstremt vigtigt at give børnene et sprog for sorgen, for de kan mærke rigtig meget i kroppen, og de er utrolig fintfølende over for både stemninger og følelser, så det er de voksnes ansvar at give dem et sprog«, forklarer hun.
»Snakkeklubben har sin berettigelse, fordi den skaber et trygt rum, hvor der er tid, ro og nærvær, som er helt afgørende for, at barnet og jeg kan skabe den nødvendige tillid imellem os, så barnet tør åbne sig og være ærlig. Fordi vi altid er store børnegrupper i dagligdagen, hvor der er mange børn, som gerne vil ses og høres af os, kan det være svært at finde tiden. Den intime situation opstår ikke bare spontant, det er hverdagens struktur alt for stram til«.
Som regel holder Lisbeth Hjeds Nielsen kun snakkeklub med et barn ad gangen, og ofte varer en session ikke mere end 30-45 minutter, for så begynder »kroppen at slå kolbøtter, og så skal børnene ud at lege«, fortæller pædagogen.
Min datter elsker virkelig snakkeklubben. Det gør hun. Det er hendes fristed, hvor vi ikke skal vide, hvad de laver og taler om
Mor og indstiller
Hun har lært, at børn går ind og ud af følelserne, og de kan hurtigt pendulere fra en tilstand til en anden. Desuden er mange børn gode til at lege deres problemer ud, og netop den legende tilgang bruger Lisbeth Hjeds Nielsen også i sine børnesamtaler, hvor blandt andet en masse Lego-dukker, en minigravsten, et par engle og en kasse med et kors på kan bruges som udgangspunkt for en samtale om mormors begravelse, eller hvor to skotøjsæsker indrettet med legetøjsmøbler symboliserer, at mor og far nu bor i hver sin lejlighed.
