Når Thomas Møller engang i mellem læser indstillingen til Politikens Pædagogpris fra sidste år, kan han stadig godt »småhyle lidt«.
I den står der blandt andet:
»Thomas møder altid ALLE med åbne arme, om man møder ham på arbejde eller i hans fritid. Han giver alle plads til at være dem, de er, og rummer det hele. Samtidig kan han jo over 1.500 navne og relationerne mellem generationer - fordi han virkelig sætter tid af til at lytte og vise interesse for alle børn«, skriver pigen, som engang var under pædagogens vinger.
Thomas Møller anede ikke, at han var blevet indstillet, og derfor kom nomineringen til prisen helt uventet.
»Det var totalt overvældende. Jeg blev simpelthen så rørt over, hvad afsenderen bag indstillingen havde skrevet«.
Til daglig er han pædagog i fritidsordningen Miniklubben, ungdomsklubben Samuelsgaarden og på Blåvandshuk Skole i Oksbøl, og sidste år vandt han hovedprisen for skolefritidstilbud, da Politiken sammen med Velfærds- og Forskningsfonden for Pædagoger uddelte pædagogprisen for andet år i træk.
Fagpanelets begrundelse for at tildele prisen til pædagogen fra Oksbøl blandt 105 nominerede lød blandt andet sådan her:
»Du er et engageret og kreativt menneske og pædagog –det kreative har i mange år haft svære vilkår inden for det pædagogiske område, men du er en fornem repræsentant for, hvor vigtigt arbejdet i forskellige værksteder er for børn og unge, også de der ikke altid har det så let i skolen«.
I avisen og radioen
I dag husker Thomas Møller tiden omkring prisuddelingen som både fuld af glæde og en lille smule angstprovokerende, fordi den sydvestjyske mand ikke er vant til at bade i opmærksomhed og anerkendelse.
»Altså det var helt vildt. Nærmest lige som om, jeg havde vundet X Factor. Den dag vi skulle køre fra Oksbøl til København for at være med til prisfesten, ringede Gud og hvermand hele vejen. Det var venner, bekendte, familie og folk fra byen. I tiden efter kom der journalister forbi, jeg var i avisen, i radioen og folk lavede alle mulige opslag på Facebook«.
»Pludselig fik jeg beskeder fra folk, jeg ikke havde talt med i mange, mange år. Blandt andet en dreng, jeg var pædagog for for mange år siden, han bor nu i Australien, og han skrev til mig. Folk jeg ikke kendte i Varde sagde tillykke, når jeg gik rundt i byen. Den opmærksomhed var så overvældende og rørende, og jeg blev da lidt stolt«.
Selv borgmesteren for Varde Kommune, som dengang hed Erik Buhl Nielsen, var forbi til den lokale fejring af Thomas Møller for at trykke hans hånd.
»Ja, der var man godt nok berømt midlertidigt«, genfortæller Thomas Møller og ler beskedent.
Relationerne er det vigtigste
Selv om han ikke har fået en eneste negativ kommentar fra sine omgivelser, var det en anelse svært for den populære pædagog at overbringe nyheden til sine kolleger.
»Hvorfor lige mig? Jeg har så mange dygtige kolleger. Jeg kan jo kun gøre det, de giver mig plads til. De sørger jo for en masse andet, som giver luft til mig. Jeg er ansat et sted, hvor vi har mulighed for at følge vores ideer til dørs, og det sætter jeg meget pris på«.
Nu hvor det efterhånden er ved at være et år siden, Thomas Møller med trofæet i hånden gik på scenen for at takke kolleger, børn, forældre og ledere, har han især taget en erkendelse med videre i sit daglige virke. Nemlig bevidstheden om, at han og landets titusinder andre pædagoger hver dag gør en forskel for andre, og hvor vigtigt relationsarbejdet er.
»Jeg bliver hele tiden mindet om, hvor værdifulde relationerne til børnene og de unge er. Man behøver ikke gøre alle mulige ting hele tiden, men bare det at være nærværende, og at børnene har en at snakke med, det har stor værdi«.
Kun en gang i mellem giver titlen som prisvinder bagslag, forklarer Thomas Møller. For når det en sjælden gang sker, at han skælder ud, og der smutter et bandeord med ud, kan både forældre og kolleger godt finde på at drille ham lidt ved at sige:
»Hov hov, det der bliver man vist ikke årets pædagog af«.
Men han ved, det er kærligt ment, og trods drillerierne repræsenterer hyldestprisen særligt en ting for Thomas Møller. Nemlig anerkendelse.
fortsæt med at læse
