Fra i dag kan du indstille din yndlingspædagog til Politikens Pædagogpris, som uddeles for tredje år i træk. Mød her tre studerende, som brænder for faget og for at gøre en forskel.

Pædagogfaget er under pres: Indstil din yndlingspædagog til en hyldestpris

Lyt til artiklen

Kender du selv en pædagog, der har betydet noget særligt for dig? Indstil ham eller hende her.

»Jeg drømmer om at arbejde med udsatte unge. Måske kriminelle«

Sebastian Bisgaard Sloth, 27 år, bor i Albertslund og læser 2. semester på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hvorfor vil du gerne være pædagog?

»Fordi jeg elsker at interagere med andre mennesker og er meget optaget af det der relationsdannelse. Og så er det et kæmpe win for mig, at man kan have humoren med på arbejde. Det er faktisk ret vigtigt, for 80 procent af det, jeg siger, er bare pis og papir. Og humoren er et ret godt redskab, når man skal omgås andre mennesker«.

»Jeg drømmer om at arbejde med udsatte unge. Måske kriminelle. Jeg er vokset op i Albertslund, og jeg har set og oplevet, at folk kommer ud på et sidespor. Jeg er sikker på, at det ringer mere klart ind hos de unge, når man taler deres sprog, og det gør jeg. I bund og grund vil jeg bare gerne gøre en forskel, og jeg vil gerne stå op om morgenen og være glad for at gå på arbejde«.

Hvad synes du, der karakteriserer en god pædagog?

»Når man kan holde overblik uden at blive sur. Hvis nu tre børn er midt i et skænderi, og de råber og skriger og hiver dig i trøjen, så kan man hurtigt miste overblikket og besindelsen. Men det går jo ikke. Derfor synes jeg, det er sindssygt sejt, når pædagogerne kan hjælpe børnene med at tøjle deres følelser og måske endda få dem til at føle sig trygge i nogle svære følelser. Jeg er ikke verdens mest tålmodige menneske, men jeg har alligevel fået værktøjer til at være det, når jeg er på arbejde«.

»For mig er en god pædagog en, der er good cop, bad cop og så good cop igen. Altså noget godt først, så noget, der er kedeligt eller svært, og så noget godt igen. For eksempel kan man se en fodboldkamp sammen, så kan man tage en alvorlig snak om måske et hashmisbrug, og så kan man bagefter tage sig et spil Counterstrike sammen. Det kræver nemlig øvelse både at vinde andres tillid, men også at kunne sætte grænser«.

Hvorfor er det et problem, at færre og færre har lyst til at uddanne sig til pædagog?

»Vi ender med ikke at have nok hænder og nok ressourcer til at passe på dem, der har brug for at blive passet på. Børn som gamle. Og så ender vi måske med, at mange kommer ud på et sidespor og får problemer, og det kan ende med at sætte sig varige spor og blive til mistrivsel og psykisk sygdom«.

»Alle kan blive pædagoger, men ikke alle kan blive dygtige pædagoger. Hvis ikke man har en uddannelse, så har man jo ingen viden bag det, man gør, og så kan bliver det noget sløseri«

Hvilke fordomme møder du om pædagogfaget?

»Først og fremmest er fordomme om faget et kæmpe issue. Lidt på samme måde, som det er for sosu-assistenter. Folk tror, at sosu’er kun skifter ble på ældre, og at pædagoger kun skifter ble på børn. Men vi er vanvittigt dygtige til at yde omsorg og skabe relationer. Hverdagens største helte er sosu’er og pædagoger, selv om vi oftest ender på bunden af hierarkiet, og det er fandeme uretfærdigt«.

»Folk tænker meget pædagoger som praktiske hænder, men ser slet ikke det, der fylder vores hverdag: følelser og omsorg. Omsorg, omsorg, omsorg«.

»Pædagoger er gode til alt det, der sker mellem mennesker«

Merve Kekec, 23 år, bor i Ballerup og læser på 2. semester på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hvorfor vil du gerne være pædagog?

»Fordi jeg i bund og grund godt kan lide at hjælpe folk. I fremtiden kommer der til at mangle pædagoger, og det vil jeg gerne gøre noget ved«.

»Jeg vil rigtig gerne arbejde med børn og unge med anden etnisk baggrund, fordi min erfaring er, at nogle af dem har det rigtig svært og mangler nogen at spejle sig i. Desuden har jeg selv haft angst, en form for social angst, og været indlagt, så jeg ved også, hvordan det føles på egen krop, når det hele er svært. På en eller anden måde vil jeg gerne være med til at bygge bro mellem det danske samfund og de unge med anden etnisk baggrund, som har svært ved at finde deres plads«.

Hvad synes du, der karakteriserer en god pædagog?

»At man er i stand til at se det hele menneske, uanset om man arbejder med unge, gamle, børn eller voksne. For mig er det vigtigt at være nærværende og være i øjenhøjde, for når man er det over for f.eks. et barn, vil det føle sig trygt og forstået. Hvis ikke man er i øjenhøjde, vil der være for meget voksensprog, og det forstår børn altså ikke«.

»Jeg synes også, det er meget vigtigt, at man som pædagog ikke møder folk med en masse fordomme og forudindtagelser, og at man ikke bedømmer andre ud fra deres udseende, baggrund eller historik, for så får mennesket aldrig en fair chance. Alle rummer noget godt, og det er netop pædagogens opgave at se igennem alle lagene og finde frem til det gode«.

Hvorfor er det et problem, at færre og færre har lyst til at uddanne sig til pædagog?

»Fordi vi i den grad har brug for pædagoger til at yde omsorg for alle borgere i landet. Pædagoger kan både lytte og være en støtte og kan hjælpe folk på rette spor, hvis de er kommet på afveje. Jeg tror nogle gange, det er nemmere at tale med pædagoger, fordi de kommer udefra og ikke er en del af ens familie eller omgangskreds«.

Hvilke fordomme møder du om pædagogfaget?

»Folk tror, at pædagoger kun skifter ble og passer børn. Men det passer virkelig ikke. Det kunne faktisk ikke være mere forkert. Pædagoger er gode til alt det, der sker mellem mennesker. Fællesskaber og relationer. Jeg vil gerne arbejde på et krisecenter for eksempel«.

»Jeg tror, at mange folk tænker, at pædagogstudiet er en lav uddannelse uden ret meget indhold. Men faktisk har vi enormt meget psykologi, hvor vi arbejder med relationsdannelse, tilknytning, konflikthåndtering, mangfoldighed og menneskeforståelse generelt«.

»Det er kommet bag på mig, hvor komplekst det er at arbejde som pædagog«

Mik Hansen, 31 år, bor i Søborg og læser på 7. semester på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Hvorfor vil du gerne være pædagog?

»Jeg blev far som 22-årig, og da min datter kom i institution, begyndte jeg at undre mig over, hvorfor hun var så glad for sine pædagoger. Hvad var det, de kunne? Det blev jeg helt vildt nysgerrig på. På det tidspunkt arbejdede jeg som anlægsgartner, det sled og var hårdt for min krop, så der skulle ske noget andet. Og så havde jeg bare en rigtig god følelse omkring det at blive pædagog«.

»Nu, hvor jeg snart er færdig på studiet, kan jeg virkelig mærke, at pædagogik er min lille baby. Jeg brænder helt vildt meget for det. Det er kommet bag på mig, hvor komplekst det er at arbejde som pædagog. Man trækker på så mange kernefagligheder. Sociologi, jura, psykologi og kommunikation. Det hele smelter sammen til en helhed, og det er vildt spændende og lærerigt«.

»Vores undervisere plejer at sige, at pædagogstuderende får superkræfter i den forstand, at man lærer at indgå i komplekse, sociale problemer og forandre livet og hverdagen for andre mennesker. Man bliver rigtig god til det allermest basale og mest nødvendige i livet, nemlig relationer«.

Hvad synes du, der karakteriserer en god pædagog?

»At man er autentisk i mødet med andre. Det betyder, at man skal være oprigtig, når man møder andre mennesker. For følelser, mimik og gestik smitter, så de andre kan lynhurtigt aflæse, hvad der foregår indvendigt. Om man er der af pligt eller lyst. En god pædagog for mig er en, der giver noget af sig selv hver dag.

»Jeg synes også, det er vigtigt at være tillidsskabende og have en respektfuld og imødekommende tilgang til andre. Der er en grund til, at børn lytter mere, når man sætter sig på hug og er i øjenhøjde med dem. Jeg tror virkelig på, at børn er kompetente. Derfor er det vigtigt for mig at være anerkendende og kunne sætte ord på følelserne«.

Hvorfor er det et problem, at færre og færre har lyst til at uddanne sig til pædagog?

»Fordi det kræver en uddannelse at blive en dygtig pædagog. Hvis man bare hev folk ind fra gaden, ville de jo slet ikke have sammen viden om for eksempel, hvordan man skaber et stærkt selvværd, hvordan man taler anerkendende til et andet menneske, hvordan man bygger en identitet op, og hvordan man skaber tillid. Det lærer vi. Der er altid en grund til, at et barn gør, som det gør. Og den grund lærer pædagoger at spotte og se bag om, så vi kan hjælpe barnet«

Hvilke fordomme møder du om pædagogfaget?

»Jeg har så tit hørt den klassiske med kaffekoppen: I pædagoger står bare på en legeplads med en kop kaffe i hånden’ eller ’pædagoger laver ikke andet end at drikke kaffe’. Vi laver så meget mere end det. Men med al respekt for faget drikker vi da også kaffe og snakker om f.eks. en koncert, løbetur eller en ferierejse. Og når vi gør det, danner vi relationer med vores kolleger, og det påvirker børnene på en rigtig god måde. De kan mærke, når stemningen er rar«.

Ditte Ravn Jakobsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her