I 20 år holdt ’den oplyste autokrat’s facade. 24. februar krakelerede Putins panser og faldt til jorden i stumper.
Verden så et monster, der var besat af afsindige drifter og tog skrupelløse beslutninger. Monsteret var vokset gradvis frem, det havde fået stadig større styrke år for år, marineret i sin egen absolutte autoritet, imperiale aggressivitet, sit had til det vestlige demokrati og sine onde hensigter, næret af bitterhed over Sovjetunionens fald. Nu skal Europa forholde sig til, ikke den tidligere Putin, men den nye Putin, der har smidt den maske, der signalerede ’forretningspartner’ og ’fredeligt samarbejde’. Aldrig igen vil der blive fred med Putin. Hvordan og hvorfor er det kommet så vidt?
I den sidste af Peter Jacksons film i trilogien ’Ringenes herre’ beslutter Frodo Sækker at beholde den forbandede ’magtens ring’, lige da han skal til at kaste den ned i den sydende lava. Han beholder den, selv om den har været årsag til så megen lidelse og krig blandt indbyggerne i Midgård. Og da begynder hans ansigt, takket være ringens kraft, med ét at ændre sig og blive ondt og uhyggeligt. Ikke desto mindre er der i Tolkiens bog en lykkelig slutning ...
Da Putin blev sat på den russiske trone af en hensygnende Boris Jeltsin i 1999, havde han et ganske sympatisk ansigt, ja ligefrem charmerende – og hans retorik var fuldstændig fornuftig. Det virkede på mange, som om den mand, der steg op til toppen af den russiske magtpyramide, var en intelligent embedsmand blottet for stolthed og arrogance og et moderne menneske, der forstod, at det postsovjetiske Rusland kun havde én mulig vej ind i fremtiden: demokrati.
