Fredag 30. september skulle blive dagen, hvor Ruslands præsident Putin med sin annektering af fire ukrainske provinser rykkede krigen i Ukraine ind i endnu en ny krigsdimension: Til en parallelverden til den verden, vi andre lever i.
Han flyttede krigen til en fantasiverden, som vi kunne kalde den syvende krigsdimension efter de seks andre krigsdimensioner: Jord, luft, hav, cyber, rummet og det undersøiske, som vi lige er blevet mindet om i Østersøen.
I denne parallelle virkelighed tegner Rusland sin helt egen verden, hvor stormagten hverken er bundet af respekten for andre lande, for andre folk eller for andres grænser. Tværtimod mener den at være i sin ret til at afgøre, hvilke nationer der kan – og ikke kan – eksistere.
Det er ikke desto mindre vigtigt, at vi fastholder dette som en historisk milepæl. At vi ikke af ren tilvænning til det, der har udviklet sig til en voksende stribe af russisk galskab, reducerer rækkevidden af det, der skete fredag, til en forventet trivialitet fra en præsident, der på andre dage truer os med atomkrig.
