Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

»Jeg kørte hen til en øde vej og satte bilen og gik lidt frem og tilbage i høje hæle. Jeg gjorde det hver dag. I 18 år«

Ja. Selvfølgelig. Selvfølgelig kan man vælge at se dét:

Skyggerne efter de mørke skægstubbe. Parykkerne. De ikke helt små fødder i høje sko.

Men ...

Man kan også vælge at se noget andet.

Man kan vælge at se Margo, Mailee, Frances, Barbara Ann, Amy, Mharie og Gina Marie.


Dette er Margo

Indtil Margo blev 59 år, var hun Mike, fortæller hun selv.


Over for alle. Kolleger, venner, bekendte – og sin familie.


Også selv om hun aldrig nogensinde har følt sig som dreng eller mand.


Som Mike var Margo tit på forretningsrejse. Her lejede hun sig ind på motelværelser og kunne bruge lang tid på at tage kjole, paryk, makeup og høje hæle på.


Når hun var færdig, lagde hun sig på sengen, tændte for tv’et og så en fodboldkamp. Og dét var det.


Hun skammede sig for meget til at gå ud. Men trængte sådan til at kunne være sig selv. Om det så bare var for et par timer. Alene med gardinerne trukket for.


I dag er Margo 64 år. Og »ude det meste af tiden«, siger hun.

»Jeg kunne trække vejret frit for en stund. Men det blev hårdere og hårdere at vende tilbage til at være Mike«

De har gjort det i mange år:


Forsigtigt hentet tøj og sminke ned fra kufferter på loftet, når ægtefællen gik ud ad døren. Eller svinget bilen ind i en skov på vej til arbejde – bare for at kunne gå lidt frem og tilbage på stierne i høje sko.


De har følt sig fanget. Ensomme. Ulykkelige. En undersøgelse har vist, at næsten halvdelen af dem på et tidspunkt har forsøgt at begå selvmord.


I mere end otte år har den amerikanske fotograf Jessica Dimmock fulgt en række ældre transgender-kvinder.


50-årige, 60-årige, 70-årige, der hele livet har følt sig som kvinder, men levet det meste af tilværelsen som mænd.


Hun mødte dem, da hun engang checkede ind på et tilfældigt hotel i det nordvestlige USA. Og fra sit vindue lagde mærke til usædvanligt mange kvinder på p-pladsen, som bar store mængder tøj ind fra bilerne – og gik en anelse usikkert på deres høje hæle.


Det viste sig at være dén uge ...


Dén uge om året, hvor kvinderne mødes. Langt væk fra alting. For at tale sammen. Tage deres fineste tøj på. Danse. Og i det hele taget være dem, de føler, de er.


Klik på start - og se Jessica Dimmocks prisbelønnede 11 minutter lange dokumentarfilm, ’The Convention’ , som handler om det.


Om dén uge. Om kvinder som Margo, Mailee, Mharie og Erica.


Og om, at det ikke er et valg ...




Jessica Dimmock har også taget en række stillbilleder af de ældre transgender-kvinder – og talt med dem om, hvad de har måttet gøre for at holde deres hemmelighed skjult.


Og nogle af dem gør det stadig. Lever to forskellige liv ...


Billedserien gav i 2019 Jessica Dimmock en af de eftertragtede priser i verdens største konkurrence for pressefotografi, World Press Photo.

Dette er Mailee

Mailee, teknisk tegner, 56 år. Kun nogle få udvalgte mennesker i hendes omgangskreds kender til hendes hemmelighed.


Som barn bad hele hendes familie sammen til Gud hver aften, og den bøn, hun bad for sig selv var: Kære Gud, vær så sød at lade mig vågne op i morgen som en pige – bare for en dag.

»Senere, når min kone var gået ud ad døren, ville jeg nogle gange tage dametøj på og køre på arbejde. Så sad jeg der i bilen med en håndtaske på passagersædet og duften fra et stykke papir, som jeg havde vædet med parfume. Det var fantastisk at føle mig ægte og hel. På en parkeringsplads skiftede jeg til mandetøj igen. Jeg gjorde det kun, når det var virkelig mørkt om morgenen«

Dette er Mharie

Mharie, 83 år, er uddannet mekaniker. Hun begyndte at gå i pigetøj, da hun var 10 år.

Som ung overdrev hun alting, siger hun, for at virke maskulin: Kørte motorcykelløb, fløj flyvemaskiner. »Kun for at dække over, at jeg ikke brød mig om traditionelle ’drenge-ting’. Jeg meldte mig endda til hæren som mekaniker«.

I dag opbevarer hun tøjet i sin del af skabet. »Jeg har været ude i 3 år. Og min kone holder det ud. Indimellem hjælper hun mig endda med at komme til at se okay ud«.




»Kvindetøjet tog jeg på, når min kone var væk hjemmefra – for eksempel for at besøge veninder. Det har været hårdt at hemmeligholde alt. Jeg har flere gange været tæt på at hænge mig selv«

Dette er Barbara Anne

Barbara Anne, 74, er pensioneret pilot og klædte sig første gang som kvinde i 2002.


»Jeg har altid følt, at der var en form for hemmeligt fælleskab, som det ville være fantastisk at være en del af – men også tænkt, at det var umuligt«.


»Så i mit liv, var det mere sådan: Okay, hvad gør jeg? Jeg var nødt til at tænke mig om, for alt hvad jeg stod for, var typisk mandligt og machoagtigt«.


»Men så skulle jeg klædes ud som kvinde til Halloween – og så vendte det hele. Jeg kiggede mig i spejlet. Og forelskede mig«.



»Man udsætter sig selv for ekstremt meget stress. Det er hele tiden: Hvornår kan jeg klæde om – og hvor kan jeg gøre det. Jeg har måtte snige mig ud fra mit arbejde som Michael for ikke at støde nogen og skiftet til Barbara Anne i bilen«

Dette er Amy

Amy, 42 år, laboratorietekniker, begyndte at gå i pigetøj, da hun var 5 år, men er endnu ikke sprunget ud. Hendes familie er en meget traditionel mexicansk-katolsk familie, og hun indså meget hurtigt, at hun aldrig ville kunne fortælle dem, hvordan hun er.


Når Amy går i byen eller på klubber, tager hun kjole på hjemmefra og en stor jakke og nogle store løse joggingbukser ud over den.

»Når jeg kommer frem, tager jeg det løse tøj af ude i en gyde eller inde på toilettet – og dér skifter jeg også til andre sko. Jeg kigger altid meget rundt for at se, om nogle ser mig. Selve gåturen er jeg ikke så nervøs for. Dér ligner jeg bare en hjemløs«

Dette er Frances

Frances, 65 år, begyndte at klæde sig i kvindetøj som fem-seksårig. Som ung havde hun fuldskæg og lignede en af fyrene i ZZ Top.


»Men min kone kunne godt mærke, at jeg var anderledes. De færreste mænd elsker at købe ind og vaske. Og med tiden har hun accepteret, at Frances også er mig«.


»Alligevel er det jo som at have to liv. For min kone ville ikke have, at jeg var Frances derhjemme. Så jeg havde brug for et sted at have mit tøj ...«.

»Så var det, jeg læste om TranSpace, hvor man kunne leje en garderobe, og hvor der var mulighed for at komme og klæde om. Det var en ’life saver’ for mig. Alt, hvad der var Frances, kunne jeg få lov til at have i det skab«

... og dette er Gina Marie

Gina Marie, 60 år, arbejder på en fabrik, der laver værktøj og flydele.


Hun har altid følt sig anderledes. Men vidste ikke, hvad det var. Og regnede med, at hun var den eneste, der havde det sådan.


Som ung meldte Gina Marie sig til militæret, fordi: »Jeg håbede, jeg ville blive skudt. Desværre var USA ikke med i nogen krig på det tidspunkt«.


I mange år stoppede hun i sin bil på vej til arbejde på et øde sted, hvor hun kunne gå lidt rundt i høje hæle. For at mærke den der følelse af at være feminin, som hun siger. Hun beholdt alt sit andet tøj på – det, der fik hende til at ligne en mand – men det var alligevel en måde at begynde dagen på, som gjorde, at hun havde det lidt bedre med sig selv. Hun var 57 år, da hun sprang ud.


»Et af de steder, hvor jeg kunne gå lidt frem og tilbage i høje hæle, var på en smal vej langs floden. Jeg holdt intenst øje med, om der pludselig skulle komme nogen foran eller bag mig. Hvis der gjorde, satte jeg af sted i panikløb mod bilen. Og så sad jeg og ventede, til de var væk. Jeg gjorde det hver dag. I 18 år«


Foto: Jessica Dimmock/VII

Hvis du vil se flere af fotografen Jessica Dimmocks billeder og fotoserier:

Website: www.jessicadimmockphotography.com

Instagram: @jessicadimmock

Redaktion

Tekst: Henriette Lind

Art director: Christine Vierø Larsen


Teksten til billederne er baseret på interviews, som fotografen Jessica Dimmock har foretaget med Margo, Mailee, Mharie, Barbara Ann, Amy, Frances og Gina Marie.





Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden