Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Som madanmelder har jeg det nogle gange, som om jeg befinder mig på en luksuszeppeliner. Om bord med topkokke, der konkurrerer om at være den bedste, og madskribenter, der skændes om, hvem der har ret.
Nogle gange holder det op med at give mening. Linen er kappet, og kigger vi ud, har vi mistet jorden af syne. Vi svæver mellem michelinstjerner, og til sidst navigerer vi kun efter dem. Maden bliver noget, den ikke er. En valuta i en økonomi mellem egoer.