Folkekøkken eller michelin? Fuckswing eller Bakkens Hvile? Her Ibyens test til dig, der er i tvivl om din partifarve

Foto: Joachim Adrian

AEgentlig plejer jeg at holde til i familiehaverne ved Valby Bakke, men jeg har lyst til fornyelse og går efter tarteletter og bøfsandwich på Guldkroen eller Guldgrillen. Rigelige portioner, der kræver godt med våde varer. Jeg vågner op med slemme tømmermænd dagen efter – ikke på grund af promillen, men fordi jeg finder ud, af det er tyrkiskfødte Umut Sakarya, der driver restaurationerne. Tilbage til Hansens Gamle Familiehave med mig.

B Det skal føles godt, før det smager godt. Heldigvis har jeg veganske Souls på Østerbro, så hverken jorden eller de søde dyr har lidt overlast under tilberedningen af min veggieburger med bacon lavet på cashewnødder. »Det smager jo faktisk fuldstændig af bacon«, siger jeg, når jeg tygger mig igennem.

C Café & Øl-Halle under Arbejdermuseet laver mad som i 1892, men med én vigtig og uundværlig opdatering: Det er både bæredygtigt og økologisk. Hvis restauranten er fuldt booket, tøffer jeg i mine sivsko videre til fælleskøkkenet i Magstræde og snupper eventuelle vegetariske rester med i en genanvendelig doggybag. Mums.

D Sæsonen for stenbiderrogn synger desværre på sidste vers, og når jeg ikke kan få havets guld, må jeg jo søge andre græsgange. Jeg ringer til Geranium og får det gode hjørnebord, og upsedasse, så røg regningen sgu op i 12.000 igen. Så sænk dog den topskat.

E »Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen!«, reciterer jeg fra Salmernes Bog, kapitel 133, vers 1, i sognehuset, hvor mig og vennerne nyder et par oblater.

Foto: Mogens Flindt

A Jeg er ikke meget til støjrock, rapmusik og techno. Hellere noget, man faktisk kan synge med på. Hvis vejret er til det, tager jeg turen forbi Bakkens Hvile og nyder en god vise.

B Der, hvor Henrik Marstal spiller.

C Vega, det gamle Folkets Hus. Ja tak. Gerne til en koncert med Folkeklubben. »Jeg holder meget af deres lyd og mindst lige så meget af deres tekster, der fører tilbage til det gode folkelige politiske engagement«, har Mogens engang sagt om folkemusikgruppen, og når Mogens mener noget om noget, der har med kultur at gøre, ved jeg, at det borger for kvalitet.

D Fadøl, champagne og vip-lounge på natklubben Rumors i Indre By: Ingen kvaler, firmaets Amex-kort betaler! Også for mine nye underhakkere.

E »Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod!«, reciterer jeg fra Johannesevangeliet, kapitel 10, vers 10, og sender altervinen på omgang. Vi jammer på orglet, og min aften ender først, da jeg må råbe på Uuuulrik (sorry, døbefont).

Foto: Maud Lervik

A Det er sgu så svært at finde et ordentligt kunstmuseum nu til dags. Der er gået svenske tilstande i dem allesammen, og Emil Nolde må man åbenbart ikke sympatisere med mere. Så hellere ind at møde vikingerne på Nationalmuseet. Det var dengang, Danmark var en ægte stormagt. Bagefter kan jeg kigge forbi Thorvaldsens og se på nogle smukke (hvide) statuer i nyklassicistisk stil.

B Efter dagen er skudt godt i gang med hjemmelavede pandekager med Aurion-mel fra Hjørring og et pift citronskal, tager jeg de veganske sneakers på og gør klar til byvandring. Først går turen til Valby Kino, der er drevet af frivillige, inden jeg tager ud og ser den nyeste udstilling på Copenhagen Contemporary på Refshaleøen.

C Skal der være kultur, skal det være bredt. Folkebiblioteker: Elsker dem, de er for alle – og der kan jeg føle mig som en sand demokratisk borger, når jeg holder mig opdateret på samfundet i bibliotekets gratis dagblade, mens jeg nyder en kop billig varm kakao fra automaten. Og musikalsk? Ingen forkynder elsker jeg mere end den ægte working class hero Bruce Springsteen, som jeg klapper til på et og tre, når han underholder i Parken.

D Nej tak til statsstøttede museer. Jeg tager til forhallen i Saxo Bank og ser, om Lars Seier har doneret en ny Kvium til samlingen.

E »Det er som Hermons dug, der falder på Zions bjerge. For dér giver Herren velsignelsen, livet i al evighed«, reciterer jeg fra Salmernes Bog, kapitel 133, vers 3, vender ansigtet mod loftet og beundrer plafondmalerierne, korbuen og krucifikserne. OMG, hvor er det paradisisk smukt.

Foto: Pelle Rink

ABlonds have more fun, sådan har jeg altid haft det. Med hud som elfenben, blå øjne og gyldne lokker, tak. Jeg inviterer blondinen m/k med i kolonihavehuset, hvor jeg byder på frikadellemadder og hejst flag. Bagefter sætter vi os indenfor ved kakkelbordet til en gang kaffe og kage – og måske lidt frem og tilbage.

B København er verdens smukkeste cykelby, og det skal udnyttes. Jeg inviterer daten op i ladcyklen med et tæppe og en god flaske naturvin eller kombucha, og så er det ellers bare af sted rundt i byen med min Olafur Eliasson ’Little Sun’-solcellelampe om halsen, så vores bysafari kan fortsætte selv efter mørkets frembrud.

C Der er ikke noget som en tur rundt i Fælledparken til en intim snak om Slaget på Fælleden 5. maj 1872, og hvordan det fint ligger i tråd med salget af Dong til en rovmorderisk kapitalfond.

D Hvorfor gå på date og ende med blå kugler, når man kan lege kuglestøder derhjemme? Ellers tak. Jeg hopper ud af underbukserne og ind på PornHub.

E »Mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod!«, reciterer jeg fra Galaterbrevet, kapitel 5, vers 23, bag altertavlen, lystigt hviskende til den nye graver. Og så er det ellers af med krave og kåbe, det bliver en quickie, inden andagten begynder.

Foto: Magnus Holm

A Det kan være dejligt at komme til fastlandet i ny og næ, så jeg tager gerne en tur vest for bæltet, når jeg kan. Der er folk også lidt mindre politisk korrekte. Jo tak!

B Det er vigtigt at holde kroppen ved lige og samtidig komme ud og nyde naturen. En rask svømmetur fra Lindholm til havnen i Kalvehave gør det nemmere at se sig selv i spejlet. Både på grund af den flotte krop og den dejlige rigtighedsfornemmelse i mavsen, det giver. Alternativt ville jeg bosætte mig tre dage i en af landets ghettoer for at få nogle nye indtryk og én på opleveren.

C Jeg pakker min slidte Fjällräven med sort filterkaffe på termokanden og et par plastikposer, genanvendt flere gange, selvfølgelig, og tager i skoven og samler skrald. Så får jeg også røde kinder, der klæder mig på den selfie, jeg lægger på Instagram for at gøre opmærksom på problemet med plastikforurening.

D København kan ofte føles lavloftet. Men når jeg får det sådan, slår jeg bare kalechen ned og kører nordpå. Her er der albuerum, sejl på sundet og masser af andre frie fugle, der også vil væk fra jantelov, mindreværd og mænd med grydefrisurer og haremsbukser.

E »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile«, reciterer jeg fra Matthæusevangeliet, kapitel 11, vers 28, for nej, jeg skal ikke ud at buldre på en dag som denne, hvor menuen står på spaghettigudstjeneste.

Foto: Maud Lervik

A Det er kun pladderhumanister og andre svagpissere, der gider skåle i mindre end enlitersglas, så jeg tager selvfølgelig til Grøften i Tivoli. Krusene er store, og så kan man også få sig en ordentlig dyrlægens natmad. Mig og vennerne snakker om guldaldermalerier og synger ’Kong Christian stod ved højen mast’ mere end én gang. Hen på aftenen får jeg vinket til servitricen med en lidt for stiv arm og portvinssky på overlæben. Ups, vi håber ikke, at nogen så det.

B Det må gerne være lidt gakket, når der alligevel skal skejes ud, og vi fejrer livet. På LGBTQIA-baren Monastic har de både darkrooms, bollegynger og gode drinks. Dét er sgu da fedt!

C Jeg slår et smut forbi Ravelinen i håb om at få 10-12 fadøl med gruppeformanden, inden jeg (for at markere afstand til kultureliten) vender næsen mod Brøndby Stadion på jagt efter nogle helt almindelige danskere at feste med. Spiser pølsemix i de sene nattetimer, mens jeg forsøger at glemme, at Morten Østergaard også findes efter valgnatten.

D Vi er faktisk nogle, der er kede af, coken blev umoderne, men så er det godt, Aqua-Lene har åbnet ny natklub og restaurant på Skovridderkroen. Jeg tager på Pangea, og selv om det er ’Instagram-venligt’, håber jeg primært at kunne snapchatte en magnumflaske Moët eller en selvlysende flaske Grey Goose.

E »Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner«, reciterer jeg fra Johannesevangeliet, kapitel 15, vers 13, i våbenhuset, mens vennerne og jeg bliver enige om, at det nok går bedre næste gang. For, ja ja, måske det ikke blev til den store valgsejr, men vi holdt en god og næstekærlig tone, og det vejer tungere.

Bæredygtighed er det store ord for dig, lige meget om det er den sociale eller klimatiske af slagsen. Du er grøn, som dagen er lang, når du ikke lige laver hulahopringe om jorden på første klasse. Inkluderende og god mod både minoriteter, dyr og planter. Hvis vi indfører kortere arbejdsuger, bliver der bedre tid til at redde klimaet og gå på museum, siger du. Ja tak til borgerløn, men inden den bliver gennemført, tjener du dine penge som projektansat kaospilot, performancedesigner eller kulturjournalist på Politiken. Du stemmer med dit grønne, kulturradikale hjerte, og krydset ender nok hos Alternativet eller Radikale Venstre.

Det røde flag smælder for dit indre blik, og solidariteten strømmer i dit hjerteblod. Op med topskatten og minimumsnormeringerne, siger du, flere varme hænder, siger du, og måske lidt færre flygtninge nogle gange. Staten er lig med omsorg, og jo mere, des bedre. Vi skal være solidariske med vores planet, også selv om du ikke lige ved, hvor dine afskårne blomster er dyrket henne. Når du skal tjene penge (så du kan betale en masse i skat!), gør du det som folkeskolelærer, gymnasieelev eller sygeplejerske. Hjertet sidder jo i venstre side, og dine varme hænder skal nok sætte et rødglødende kryds hos Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti eller Socialdemokratiet.

Money makes the world go round. Det ved du, og det lever du efter. Nye penge, gamle penge – det gør ikke noget, så længe der er rigeligt. Du er træt af klapjagten på ærlige hårdtarbejdende millionærer, de fattige er sgu så misundelige. Der skal ikke spares på noget ud over velfærden. Men du går selvfølgelig ikke kun op i penge – du går også op i ting. En sportsvogn om dagen holder pøblen fra døren. De penge, du ikke har arvet fra godsformuen, har du tjent på aktiehandel, iværksætteri og et par enkelte konkurser (det kan ske for den bedste, og det gjorde det). Du skal nok smide pengene på Venstre, Klaus Riskær Pedersen, Liberal Alliance eller Det Konservative Folkeparti.

Halleluja! Du er et af Herrens allerbedste børn, og selv om fromhedens sti er smal, holder du dig på den. Du er mild, så længe det ikke gælder abortrettigheder eller homoseksuelles rettigheder, men det er der heller ingen, der gider snakke om, hallo! Du brugte dine konfirmationspenge på en missionstur til de varme lande, og nu er du selv hoppet i præstekraven for at få lidt penge i kirkebøssen. Lad Gud styre din pen i valgboksen, og sæt dit kors, nej, kryds, ved Kristendemokraterne.