Nicholas Skovgaard. 43 år, bartender på Duck and Cover på Vesterbro. Har været bartender i 21 år.
»Jeg begyndte som bartender, da jeg gik i gymnasiet. Det var på et værtshus på Bornholm, hvor fiskerne gik i byen, så jeg er rimelig hærdet. Jeg har oplevet folk, der sloges med billiardkøer. og har fundet en på toilettet, der var ved at putte en billiardkugle i en sok, som han ville slå en anden med. Den slags kan man jo dø af. Jeg har også været barchef på Karriere Bar, der lå i Kødbyen. Der havde vi 2.000 gæster hver aften, hvor dørmændene havde stiksikre veste på, og hvor jeg en aften så en fyr, der gik underligt med sin arm. Han havde fået fat i spiritusflaske, som han have slået bunden af. Så jeg har set lidt af hvert, og en cocktailbar, der ligger lidt gemt i Dannebrogsgade, bliver aldrig så vild«.
»Men alle steder er det det samme med amatørerne, der kommer ud i byen efter julefrokosterne. Det er dem, der ikke længere synes, de har tid til at gå i byen, fordi de har fået familie og job. Det begynder allerede midt i november. Det ved de faste gæster på en bar godt, så i de første år på Duck and Cover var omsætningen faktisk højere i januar end december, fordi stamgæsterne blev væk i december«.
»Vi er nu ikke så plaget af julefrokostbranderterne. Vi er et lille sted, hvor alle gæster skal kunne sidde ned, så når vores 50 siddepladser er fyldte, lukker vi ikke flere ind. I weekenderne er vi 4 bartendere på arbejde, som skiftes til at holde øje med døren. Folk venter udenfor, indtil der er en ledig plads. Jeg tror, folk slapper mere af, når de møder mig, der har et viskestykke siddende i forklædet, end en bred dørmand. Og ellers har jeg min erfaring fra fiskerne. Jeg kan snakke de fleste til ro, så hvis der kommer en flok, som har drukket guldøl og snaps hele aftenen, og som ligner nogle, der måske er mere til en bodega som McKluud på Istedgade, kan jeg sagtens finde på at sige til dem: »Hey, guys, skulle I ikke hellere gå på ’Kluden’ og rafle i stedet for?«. Det tager de fleste faktisk ret pænt, og så går de tit videre. Nogle af dem kigger ind og ser, at der er gulvplads foran baren. »Der kan vi da bare stå«, siger de, men når vi forklarer, at konceptet er, at man sidder, og at vi ikke er bartendere nok til at lave drinks til dem, så alle vil blive forsinket, accepterer de det stort set altid«.
