0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Sådan laver man et sind om til en scene

30. september 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvittering på størrelse med et menneske. Døre, som er for store og for små. Og en gigantisk pegefinger. Det er nogle af de scenografiske ingredienser i Betty Nansens nye forestilling ’Livstidsgæsterne’. Ibyen besøgte scenografen bag.

Hvordan ser der ud i Line Knutzons hoved? Vi er nogle, der i længere tid har undret os, og på Betty Nansen på Frederiksberg Allé kan de lige nu afsløre svaret, eller en version af svaret i hvert fald.

I øjeblikket spiller ’Livstidsgæsterne’, en nyskreven komedie af husdramatiker Line Knutzon om de stemmer, der bebor vores hoveder. Forud for premieren besøgte Ibyen stykkets scenograf, Karin Gille, til en samtale om, hvordan man indretter et sind, og hvem de har stjålet den store pegefinger fra.

»Stykket er en fortælling om sindets logik. En unik mulighed at se, hvad der egentlig sker inde i vores hoveder, når alle vores indre stemmer går i dialog med hinanden. Men helt klart også et kig ind i Line Knutzons vidunderlige hoved. Det et vanvittigt morsomt stykke, som også rummer en dyb eksistentialisme«.

Sådan introducerer Karin Gille arbejdet. I stykket bliver det til seks stemmer, spillet af seks skuespillere. Og sindet er blevet til seks ens rum i forlængelse af hinanden, der bliver mindre, jo længere ind på scenen og i sindet vi kommer.

»Vi har været inspireret af alt fra gyser til romcom til ekspressionisme. Vi har i processen kaldt det for en form for hverdagssurrealisme«, forklarer Karin Gille.

Bag vi’et gemmer sig i hvert fald også dramatiker og manuskriptforfatter Line Knutzon og instruktør Elisa Kragerup, men også resten af holdet. For med en stor pose penge fra Bikubenfonden er ’Livstidsgæsterne’ en del af konceptet Betty Udvikler, hvilket betyder, at hele holdet, inklusive skuespillere, samlede sig allerede ni måneder før prøverne. De har holdt workshops og arbejdet løbende med alle dele af forestillingen. En kollektiv proces bliver det kaldt.

Hvordan ser der ud i Line Knutzons hoved? Vi er nogle, der i længere tid har undret os, og på Betty Nansen på Frederiksberg Allé kan de snart afsløre svaret, eller en version af svaret i hvert fald.

Den anderledes lange proces har gjort meget for stykket, mener Karin Gille.

»Skuespillerne har været med i processen helt fra start, ellers plejer de jo først at komme, når der er prøvestart. Det betyder, at deres karakterer også er vokset ud af dem undervejs. Manuskriptforfatter Line Knutzon har løbende produceret teksten, og vi har derfor ikke vidst fra prøvestart, hvordan det endelige stykke ville se ud«.

Men undervejs kunne scenografien hjælpe med én fast form. Rummet.

»Rummet er nogle gange hurtigere end selve teksten til at fastsætte en dramaturgi. Det giver en ramme. På grund af workshopdelen fik vi også muligheden for at lave en mockup i 1:1, så vi kunne prøve niveauer og størrelsesforhold. Det er et nyt for mig at dele processen løbende og så tidligt. Det kræver noget at stå der sammen i det usikre, fordi ingen af os ved præcis, hvad det skal blive til. Men det blev en fælles investering at blive i det søgende. Stykket kan ændre form utallige gange og forsætter med at ændre sig helt frem til premieren. Men min premiere er allerede den dag, vi flytter ind i en scenografi, hvor rummet møder en krop«, siger hun.

Her fortæller hun om seks af komponenterne til scenografien.

1 Sindets stuestørrelser

Karin Gille og resten af holdet bag ’Livstidsgæsterne’ har siden begyndelsen arbejdet ud fra tanken om, at de skulle iscenesætte og indrette et sind. Det handler om balance og skala, forklarer hun.

»Jeg har forsøgt at finde nogle konkrete hverdagsreferencer. Det handler om at hive noget genkendeligt ind, men også ophøje det og lave noget mere abstrakt. Det er blevet til en overdimensioneret skala af en stue«.

Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

Det betyder blandt andet, at Betty Nansens skrå brædder er forvandlet til stuegulv, der skrånende går fra gigantisk til lillebitte. Den første og yderste dør er fire meter høj, den inderste dør er ikke meget mere end en halv meter og kun lige bred nok til, at man kan få hovedet igennem.

»Vi kan lege med skalaen og rummet. Det spejler også, hvordan tankerne okkuperer plads på ét tidspunkt og pludselig er væk for så at dukke op et andet sted. Det kan være den tanke, man troede var væk, der pludselig banker på. Det er lidt en blanding af Fritz Lang møder ’Being John Malkovich’ møder en Roy Anderssonsk tristesse. Der er sort humor i det hele. Det er nemlig også rumligt en rejse ind i sindet. De her seks stemmer bevæger sig længere ind og tager mere plads«.

2 Mentale størrelsesforhold

»Instruktøren Elisa Kragerup og jeg har brugt et begreb, vi kalder ’mentale størrelsesforhold’ som tilgang til hele stykket. Vi har forsøgt at give tingene i forestillingen den størrelse, som de føles som mentalt. Så en kvittering kan være enorm, eller rod kan fylde mere, end det egentlig gør, og verden, der banker på udenfor, kan lyde ekstremt skræmmende. Intet her har en standardstørrelse, og scenebyggerne har skullet arbejde med de her abnormale størrelser, som alligevel skulle fungere som helt almindelige døre«.

»Det startede som et tomt nulrum, og siden har vi arbejdet meget nøje med, hvornår det bliver for konkret, og hvornår det bliver for abstrakt. Det må hverken blive en helt normal dagligstue eller en helt uforståelig kulisse. Det skal være det her surrealistiske kollageunivers«.

Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

3 En finger fra Monty

»Vi leger meget med referencer. Den store pegefinger, der kommer ned fra loftet, er en kærlig hilsen til Monty Python og deres kollageform. Det er den dømmende pegefinger, vi vender mod både os selv og vores omverden. Den er der også som mindre udgave. Som scenograf var det en virkelig sjov leg at gå ind i, hele tiden at spørge, hvornår noget fungerer. Hvornår er det for plat? Det skal nemlig være sjovt og alvorligt, så det må ikke drukne i dumme gimmicks«.

Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

4 Rekvisit, kostume og kulisse

»Som scenograf, og specielt til det her stykke, arbejder man både med rum, rekvisit, kostume og kulisser. Den store pegefinger er måske nærmest mere rum end rekvisit. Den skulle eksempelvis have et ærme, og vi var nødt til at speciallave nogle store strikkepinde, så maskerne kunne få den rette skala. Vi har også et kostume, som er en stor handske, der refererer tilbage til pegefingeren, og vi er i gang med at lave et stort øje, der kan kigge ud på publikum. Når genstandene er både kostumer og rekvisitter, bliver det også en interessant arbejdsfordeling, for hvem står for at lave det? Er det kostumeværkstedet eller scenebyggerne? Jeg er i løbende dialog med alle afdelinger i processen, og der er det vidunderligt, at Betty Nansen har deres egne værksteder, som ligger lige på den anden side af gaden«.

5. Kroppen er et medie

»For en scenograf er en krop et medie. En fortællende form, hvor man kan spejle historien på forskellige måder. Jeg ser med et fagligt blik på den enkelte krops potentiale: Hvad er det for et menneske og en krop, man møder? Det er ikke min opgave at presse en færdig idé ned over en krop, der ikke vil have den. Publikum vil altid kunne aflæse den modstand. Det hele er en dialog mellem krop, kostume og rum. En scenografi er jo intet uden en krop. Så er det en tom installation«.

Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg

NUMMER 5 Scenograf Karin Gille på Betty Nansen, Frederiksberg

6. Døden banker på

»Hvad er der bag ved døren? Nogle gange er det døden. Nogle gange er det verden udenfor, nogle gange er det alt rodet eller underbevidstheden. Det er ikke den samme ting hele vejen igennem. Dørene er lavet på den klassiske måde, så publikum aldrig helt kan se, hvad der er på den anden side. Det er det uhyggelige og uforudsigelige i at åbne en dør uden at se, hvad der er på den anden side. Det, du ikke ser, er altid større end det konkrete, der er plads til fantasien. Publikum skal selv digte videre«.

Jesper Houborg

Læs mere:

IBYEN

Thai. Indisk. Etiopisk. Mexicansk:  Vi spurgte 10 københavnere, hvor de går hen, når de savner autentisk mad fra deres hjemland

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Carlo Villarica/Unsplash

Ibyen guider:  Her er 15 tips og tricks til dig, der leder efter et billigt sted at bo i København

Martin Slottemo Lyngstad

Den store guide til vinter­badning i København

Ibyen guider:  15 nye spisesteder i København, du gerne vil kende

Ibyen guider:  Den ultimative guide til dig, der vil på svampejagt i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Jens Dresling

Her er 8 ting, du skal spise, drikke, læse og opleve i oktober

Emma Sejersen

Cheap Eats 2020:  De bedste måltider i København til max 100 kr.

Peter Hove Olesen

Sådan fanger du en fisk i Københavns Havn

Mads Nissen

Ibyen guider:  10 af Københavns bedste bagerier

Maud Lervik

'Champagne­vask', 'floor' og 'discofinger':   Her er Ibyens ordbog over slang i natte­livet

Sine Jensen

Manhattan:  Sådan laver du den perfekte udgave af cocktailen, hvor Europa møder De Forenede Stater

Joachim Adrian

Pimp dit hjem:  Sådan får du en smuk altan ifølge blomster­dronningen Poppykalas

Per Folkver

Ibyen guider:  7 grønne udflugter fra København, hvor der er masser af plads

Mads Nissen

Old Fashioned:  Vil du være en mester i hjemmebaren, skal du starte med denne klassiker

Philip Ytournel/POLITIKEN

Se listen:  Her er 100 ting, du kan lave uden at forlade hjemmet

Christian Klindt Sølbeck

Stor guide:  Her er 15 af de bedste dansegulve og natklubber i København

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 10 folkekøkkener i København

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

Martin Lehmann

10 timer i Nordvest:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Jens Dresling

København gemmer på 46 øer. Hvor mange af dem kender du?

Jacob Ehrbahn

Stor guide:  Her er Københavns bedste værtshuse og barer ifølge 17 kokke og madnørder

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Lars Krabbe

Få overblikket:  Her er alle stederne, du skal kende i Kødbyen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til de saftigste bud

Peter Hove Olesen

10 timer i Valby:  Sådan skal du bruge en dag i Københavns Hollywood

Miriam Dalsgaard

Ibyens gadeguide:  I Nørrebros globale sidegade kan du spise og udforske hele verden

Lasse Kofod

Udforsk byen:  Her bør du kigge ind, når du kører de 17 stop med Københavns nye metroring

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats 2019:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Nyheder

Anmeldelser